Du bruger en ældre browserversion. Brug en understøttet version for at få den bedste MSN-oplevelse.

Femern skrevet ud af tysk lov: Tunnel-godkendelse kan trække ud i årevis

Ingeniøren's logo Ingeniøren 3 dage siden Magnus Bredsdorff
Femern-tunnelen kommer til at koste 2,8 milliarder kroner mere, fordi den skal produceres i Danmark. © Femern A/S Femern-tunnelen kommer til at koste 2,8 milliarder kroner mere, fordi den skal produceres i Danmark.

Det statslige projektselskab Femern A/S kommer sandsynligvis alligevel ikke til at sætte gang i byggeriet af en tunnel under Femern Bælt allerede næste år. Det står klart, efter at et forslag til at ændre den tyske planlov blev vedtaget af Forbundsdagen i går, torsdag.

Femern-tunnelen kom ikke med i bemærkningerne til den lovtekst, som passerede igennem Forbundsdagen. Det havde delstatsregeringen i Slesvig-Holsten ellers havde ønsket sig. Men transportudvalget i det tyske parlament besluttede sig for at stryge de særlige afsnit om tunnelen.

Det ændrer dog ikke ved, at forbindelsen mellem Hamborg og København stadig i loven er fremhævet som en af de strækninger, som skal have særlig prioritet, både hvad gælder udbygning af jernbanen og motorvej.

Tidligere artikler både her i Ingeniøren og i andre danske medier har derfor konkluderet, at det statslige, danske projektselskab Femern A/S med lovændringen ville kunne gå i gang med tunnelbyggeriet allerede næste år.

Læs også: Tysk lovændring baner vej for at bygge Femern-tunnelen allerede fra næste år

Det er efter alt at dømme forkert, viser Ingeniørens rundringning til tyske politikere torsdag.

Miljøgodkendelse på trapperne

Baggrunden er, at Slesvig-Holstens uafhængige miljøinstans LBV inden jul ventes endeligt at give sin miljøgodkendelse af Femern-tunnelen efter fem års sagsbehandling. I Danmark ville det være ensbetydende med en byggetilladelse.

I Tyskland giver den tidligere udgave af planloven mulighed for at indbringe miljøgodkendelsen for en domstol. Den sag giver som udgangspunkt opsættende virkning.

En række tyske organisationer med den magtfulde naturfredningsforening Nabu i spidsen har svoret at anlægge en sådan retssag. De fleste skønner, at det efter den tidligere planlov betyder mindst halvandet års ventetid, inden tunnelbyggeriet kan starte og muligvis endnu længere. Det tager 8,5 år at anlægge tunnelen, fordi entreprenørerne har fået ekstra tid til arbejdet for at holde prisen nede på 52 milliarder kroner.

Læs også: Forsinket Femern-byggestart koster 45 millioner kroner

En ventetid på f.eks. to år på en retssag vil gøre det urealistisk, at tunnelen åbner mange måneder, inden kalenderen skriver 2030. Officielt håber Danmark stadig at kunne åbne tunnelen i 2028.

Central, tysk politiker: Domstolen bestemmer

Spørgsmålet for den danske stat, som alene lægger milliarderne til tunnelbyggeriet ud uden bidrag fra Tyskland, er derfor, om den nye planlov fjerner den opsættende virkning af en tysk retssag. Sådan var den tidligere tolkning.

Men det er ikke tilfældet, fastslår en central, tysk politiker over for Ingeniøren. Han hedder Mathias Stein og forhandlede aftalen om lovændring i transportudvalget for det tyske socialdemokrati, SPD.

Han understreger, at loven kun åbner for at begynde på dele af byggeriet, som ikke påvirker miljøet, og som kan ændres igen.

»Det et er stadig domstolen, som beslutter, om en retssag skal have opsættende virkning. Det ændrer vi ikke,« siger Mathias Stein.

Læs hele Ingeniørens fokus om Femern-forbindelsen

I Femern-tunnelens tilfælde vil det sige en forbundsdomstol i Leipzig i det tidligere Østtyskland.

Martin Stein fremhæver samtidig, at den tyske koalitionsregering mellem SPD og det konservative CDU har besluttet sig til at tilføre flere ressourcer til forbundsdomstolen i håb om, at det kan nedbringe sagsbehandlingstiden.

Selve tunnelen står ikke øverst på tysk dagsorden

Der er dog ingen tvivl om, at den ændrede tyske planlov vanskeliggør for eksempel miljøorganisationers mulighed for at trække godkendelse af en række store infrastrukturprojekter ud i årevis. Og under Ingeniørens rundringning stødte vi også på kilder, som tolkede lovændringen, som om den vil fjerne den lette adgang til opsættende virkning for tunnel-modstanderne.

De forskellige tolkninger skyldes blandt andet, at selve tunnelen ikke står øverst på den tyske dagsorden. Meget af debatten har i stedet gået på landanlæggene, først og fremmest en helt ny 89 km lang jernbane, der skal gå fra Bad Schwartau nord for Lübeck til Puttgarden. Den koster 22 milliarder kroner, som Tyskland modsat Danmark ikke kan finansiere med indtægter fra de biler, der passerer gennem tunnelen.

Naturfredningsforening: Selvfølgelig går vi til domstolen

Den forvirring, der har hersket om konsekvenserne af den ændrede planlov i Tyskland, afspejler sig også i det svar, som naturfredningsforeningen Nabu sender til Ingeniøren.

»Det er uklart, hvilken betydning den ændrede lov får for eksisterende projekter, og om lovændringen på nogen måde kan underminere NGO'ernes rettigheder,« skriver Malte Siegert, som er Nabus mand på Femern-tunnelen.

Han tilføjer, at Nabu vil analysere konsekvenserne af lovgivningen og under ingen omstændigheder har ændret planerne for at indbringe miljøgodkendelsen for domstolen, så snart den foreligger.

Det lykkedes ikke at få en kommentar fra Femern A/S til denne artikel, men selskabet er langt med forberedelsen af projektet, f.eks. for så vidt angår opførelsen af en ny fabrik til tunnelelementer i Rødby.

Danmark og Tyskland indgik statstraktaten om den faste forbindelse for ti år siden.

Jobopslag fra Jobfinder

image beaconimage beaconimage beacon