Du bruger en ældre browserversion. Brug en understøttet version for at få den bedste MSN-oplevelse.

3D-print skal gøre dansk sygehusmad mere appetitlig

Ingeniøren's logo Ingeniøren 09-09-2018 Mie Stage

Kræftpatienter med synkebesvær kan også få lyst til en pizza. Og det ville også være godt for sundheden, hvis de kunne få et par gulerødder i sig.

For at gøre det muligt skal alle danske hospitaler have installeret en stor 3D-printer, som kan printe et vellignende måltid i blødt mos, tilsat de næringsstoffer der er brug for.

© Leveret af Mediehuset Ingeniøren A/S

3D-print i sundhedsvæsenet

Denne artikel er en del af en serie, hvor vi sætter fokus på brug af 3D-print i den danske sundhedssektor. Hvilke print gør allerede livet lettere for læger og patienter, og hvilke vil udspringe af dansk forskning inden for de nærmeste år?

Øvrige publicerede artikler i serien:

3D-print forvandler ‘cirka’ til ‘præcist’ på Rigshospitalets operationsstue

Aarhus-forskere bruger 3D-printede svampe til at levere livsvigtig medicin

Spørg Fagfolket: Kan man 3D-printe med wolfram?

Slut med forsøgsdyr: Tyndtarm 3D-printes på DTU til test af medicin

Slut med at lave aftryk: Nu skal tænder 3D-printes

Sådan lyder visionen fra Teknologisk Institut, som Ingeniøren omtalte ved projektstart for et år siden. Siden er de nået rigtig langt i udviklingen af printeren.

»Hidtil har 3D-print af fødevarer været meget 'gimmick-agtigt' med f.eks. chokoladeprint til bryllupskager. Nu tager vi det skridtet videre og printer hele måltider 'on demand',« fortæller Mia Fiilsøe Falkeborg, som er faglig leder og tovholder på projektet, der involverer mange partnere i det danske forsknings- og hospitalsmiljø.

»Tanken er, at overføre den individuelle tilpasning, vi kender fra 3D-printverdenen, til hospitalskøkkenet. Det er ikke sikkert, at alle har lyst til og behov for samme næring, så vi ser helt klart nogle perspektiver her,« siger hun.

Læs også: Slut med at lave aftryk: Nu skal tænder 3D-printes

Fra flydende til blød kost

I dag får kræftpatienter med synkebesvær typisk tilbudt en form for flydende kost, men ifølge Mia Fiilsøe Falkeborg er en sådan proteinshake eller lignende måske ikke det mest interessante at indtage dag efter dag.

»Vi vil gerne kunne tilbyde måltider, der ser lidt mere indbydende ud,« siger hun.

Da Ingeniøren mødte Mia Fiilsøe Falkeborg ved Teknologisk Instituts temadag om 3D-print i sundhedssektoren tilbage i maj, var projektet endnu meget nyt. Med sig havde hun en indkøbt printer fra det hollandske selskab by Flow, som printede små figurer af gulerodsmos.

Gik man efter et mættende måltid, skulle man dog nok vente længe, for hurtig var den ikke. Til gengæld havde forskerne fået den leveret klar og parat i en kuffert sammen med opskrifter, så har man 26.000 kroner, kan alle i princippet gå i gang med at printe sine egne måltider hjemme.

Læs også: Spørg Fagfolket: Kan man 3D-printe med wolfram?

Skal op i tempo

Formålet med indkøbet var da også at kunne gå i gang med at teste ingredienser med det samme, mens den egenproducerede 3D-printer blev konstrueret i et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Teknologisk Institut og den aalborgensiske 3D-printervirksomhed Create it Real. Den selvbyggede printer vil være en del større og få flere muligheder for print samt være en del hurtigere.

»Det er især det med hastigheden, vi kigger på. De fødevareprintere, der findes i dag, er alle skabt ud fra samme model som dem, der printer f.eks. printer prototyper i plastic, hvor hastigheden ikke har været det afgørende,« siger Mia Fiilsøe Falkeborg og understreger, at flertallet af patienter på et sygehus stadig vil kunne have rigeligt glæde af den almindelige sygehusmad og at printeren altså skal ses som en plan B, hvis appetitten eller synkeevnen for alvor svigter.

Prototypen på den nye fødevareprinter er udviklet i et samarbejde mellem Teknologisk Institut, 3D-printervirksomheden Create it Real og Aarhus Universitet. Den store udfordring i udviklingen er at øge hastigheden og give mulighed for opbygning af lag med flere forskellige fødevarekomponenter. © Teknologisk Institut Prototypen på den nye fødevareprinter er udviklet i et samarbejde mellem Teknologisk Institut, 3D-printervirksomheden Create it Real og Aarhus Universitet. Den store udfordring i udviklingen er at øge hastigheden og give mulighed for opbygning af lag med flere forskellige fødevarekomponenter.

Prototypen på den nye fødevareprinter er udviklet i et samarbejde mellem Teknologisk Institut, 3D-printervirksomheden Create it Real og Aarhus Universitet. Den store udfordring i udviklingen er at øge hastigheden og give mulighed for opbygning af lag med flere forskellige fødevarekomponenter. Illustration: Teknologisk Institut

Visionen er, at patienterne kan blive i deres seng og efter en stuegang, hvor lægen har fastslået ernæringsbehovet, på en iPad vælge mellem en række måltider, der passer til både lyst, smag og behov.

Når patienten har valgt måltid, og lægen har sørget for, at de rette olier og næringsstoffer er tilføjet, vil ordren blive sendt til køkkenpersonale – eller direkte til printeren – som begynder at tilberede måltidet.

»Vi sammenligner det lidt med kaffe. Før i tiden bryggede man altid en hel kande ad gangen, som alle drak af. I dag kan man købe kapsler, så alle får den variant, de bedst kan lide,« siger Mia Fiilsøe Falkeborg.

Læs også: Slut med forsøgsdyr: Tyndtarm 3D-printes på DTU til test af medicin

Som kaffe og pizza

Bliver vi i kaffeterminologien, så er det altså den helt store maskine med alt fra cappuccino til cortado, der nu skal stilles op i køkkenet.

Denne større printer, som skal stå i sygehusets køkken under strengt hygiejniske forhold, skal derfor indeholde en del printerdyser og kamre til påfyldning af forskellige slags mos eller pulver.

Den første prototype af printeren er allerede bygget og har som forsøg printet pizzaer i lange baner, bygget op af en blomkålsbund og påprintet tomatsovs, ost og peberfrugtmos, printet ud så det ligner pepperoni.

»Det er ikke nødvendigvis disse pizzaer, der kommer ud på hospitalerne, men de har været en god model for at eksperimentere med opbygningen af et måltid,« fortæller Mia Fiilsøe Falkeborg.

Læs også: 3D-print forvandler ‘cirka’ til ‘præcist’ på Rigshospitalets operationsstue

Fokus på proteiner

Når det handler om småtspisende patienter, er proteiner meget i fokus, og det vil de også være i dette projekt. Mejerigiganten Arla har en serie yoghurtlignende produkter kaldet Protino med højt proteinindhold, og som en del af projektet bliver der eksperimenteret med at få dette flydende produkt gjort stift nok til, at man kan printe med det.

Planen er at få testet printeren på Aalborg Universitetshospital inden for den fireårige projektperiode, og eftersom der er gået et års tid, er der udsigt til, at patienterne allerede om to år kan se frem til printede måltider.

Forskningsansvarlig for fødevarer og ernæring på hospitalet, Marie Nerup Mortensen, glæder sig over den kommende mulighed for at tilgodese de patienter, som har svært ved at spise almindelige måltider. En af udfordringerne for kemo-patienter kan være, at slimhinderne i munden bliver stærkt generet, så der opstår smertefulde infektioner i munden.

»Her er håbet for eksempel, at 3D-printeren kan tilføje et lag, der giver måltiderne en mere fugtig overflade, som kan agere slimhinde,« siger hun og fortsætter:

»Jeg tror ikke, vi kommer til at printe mad til alle patienter inden for den nærmeste årrække. Men det er et rigtigt godt bud på design af specialernæring, og kan vi løse udfordringen for vores mest syge patienter, er der måske også grundlag for at se på det i et større setup.«

3D-print skal gøre dansk sygehusmad mere appetitlig © Teknologisk Institut 3D-print skal gøre dansk sygehusmad mere appetitlig

Jobopslag fra Jobfinder

image beaconimage beaconimage beacon