Du bruger en ældre browserversion. Brug en understøttet version for at få den bedste MSN-oplevelse.

Bekymring eller angst: Sådan hjælper du dit bekymrede barn

Femina's logo Femina 02-11-2018 Josefine Gammelgaard
Bekymret barn og mor © Panthermedia Bekymret barn og mor

Er dit barn somme tider bekymret over noget, der skal ske i fremtiden? Måske nervøs for turen på legepladsen med klassen? Eller måske angst for, at der sker noget med mor, mens hun er på arbejde? Så er du ikke den eneste. En ny bog kan hjælpe dig og dit barn med at overkomme bekymringerne, og her får du et par gode råd. 

Lær dit barn at stresse bedre

Du har måske oplevet dit barn have hovedpine eller mavepine, svært ved at falde i søvn, eller måske har han eller hun ekstra meget brug for at blive forsikret om, at der ikke sker noget?

Så bekymrer dit barn sig måske for meget. De førnævnte symptomer er nemlig tegn på, at noget ikke er, som det burde være, og mens det kan være meget ubehageligt for barnet at bekymre sig om noget, der slet ikke er grund til at bekymre sig om, er det sikkert også opslidende for dig som forælder at bekymre dig om dit barns bekymringer… Sikke en masse bekymring! Men du kan gøre noget ved dit barns uroligheder.

Forstå dit barns kærlighedssprog

I 2017 var psykiske lidelser grunden til en tredjedel af alle opkald til BørneTelefonen (DR). Det anslås, at 5-10 % af alle danske børn lider af angst (Sundhedsstyrelsen).

Coach Gitte Winter Graugaard og psykolog Stine Hæk har skrevet bogen Monstermanualen til bekymrede børn og deres forældre.

”Bogen er ikke kun for forældre til børn, der lider af angst. Den er også til forældre, der kan se, at deres barn ikke vil overnatte hos en god kammerat. Der skal meget til, før en forælder tager sit barn med til psykolog. Det bliver heller ikke opdaget i skolen, hvis børnene er meget bekymrede, fordi de er så gode til at skjule det for læreren. Med bogen kan forældrene tage bekymringen i opløbet, og det er rigtig vigtigt, siger Gitte Winter Graugaard.”

Her får du fem pointer fra Gitte Winter Graugaard med afsæt i Monstermanualen, som kan hjælpe dig i retning af en mindre bekymret hverdag med dine børn.

Styrer du dit barns leg?

1. Lær at spotte bekymringerne

Du kan kun hjælpe dit barn, hvis du ved, der er noget galt. Men hvordan kan du vide, om dit barn er overbekymret? Når et barn bliver bekymret for noget, er det, fordi barnet tror, der er fare på færde. Kroppen reagerer på samme måde. Derfor kan du godt holde øje med, hvordan dit barn fysisk reagerer.

- Forskellige fysiske symptomer kommer til udtryk, når børn bekymrer sig. Sådan kan man som forælder vide, at nu skal man hjælpe sit barn med at overkomme bekymringen. Nogle børn har ondt i maven eller ondt i hovedet, og nogle bliver vrede eller kede af det. Nogle forældre har tendens til at se de fysiske symptomer som en belastning, men de kan faktisk hjælpe os med at se, hvornår vi skal gribe ind og støtte barnet, siger Gitte Winter Graugaard.

Dit barn kan måske være bekymret for noget, der skal ske i weekenden. Det kan være en overnatning hos en kammerat eller en tur i tivoli. I dagene op til kan symptomerne blive værre og værre.

- Måske har barnet ondt i maven, eller man kan måske se, at barnet er anspændt. I den situation kan man sige til barnet, at han eller hun virker bekymret. Vi vil helst undgå, at barnet kommer til at forestille sig alt muligt, og tankerne buldrer væk med ham eller hende. Jo hurtigere, vi opdager, at der er noget på spil, jo hurtigere kan vi hjælpe barnet ud af det. Børn kan ikke altid selv komme ud af det, siger Gitte Winter Graugaard.

Husk, at børn er forskellige, og derfor varierer symptomerne på bekymring også. Nogle af symptomerne, som hvis dit barn bliver ked af det og rasende, kan måske få dig til at blive irriteret eller vred. Så tænk over, at det kan være et tegn på overbekymring, og foreslå dit barn, at I laver noget, der kan fjerne fokus fra svimmelheden eller mavepinen.

Se tegnene på bekymring nederst i artiklen.

2. Hjælp dit barn med at fokusere på nuet

Det kan være skræmmende for et barn at tænke på, hvad der kan ske, hvis mor eller far bliver syg, men en legeaftale på fredag, hvor barnet skal sove hos en ven for første gang kan også være bekymrende. Når børn bliver overbekymrede, er det ofte over ting, der kan ske i fremtiden. Prøv at holde dit barn i nuet, så han eller hun ikke får tid til at tænke på alle de ubehagelige ting, der venter ude i horisonten. Det kan for eksempel være ved at passe et kæledyr, øve sig på at spille klaver, gå til en sportsgren, hjælpe til i køkkenet eller læse en bog.

- Hvis barnet hele tiden bekymrer sig om skræmmende planer for weekenden, kan man hente opmærksomheden tilbage på nuet. Man kan spørge, om barnet vil være med til at spille ludo. På den måde fokuserer man på noget andet end de skræmmende tanker om fremtiden. I hvert fald mens man laver noget andet. Måske dukker bekymringerne så op igen, men man kan bruge det til at vise barnet, at bekymringerne ”bare” er tanker, og at vi kan vælge, om de må fylde det hele. Det handler ikke om bare ”snyde” barnets opmærksomhed væk fra tankerne, men om at lære barnet, at det selv har indflydelse på, hvad det fokuserer på. Man træner barnets opmærksomhed og fornemmelsen af, at man kan styre, hvad man har sin opmærksomhed på, siger Gitte Winter Graugaard.

Sanserne er gode at få i spil, fordi de bruges meget i mindfulness. Mindfulness bruges til at lære at være i nuet. Men du behøver ikke spille spil eller lege. Det er lige så effektfuldt at lade dit barn være med til at skrælle kartofler eller hjælpe til i haven.

- Familiens opgaver kan blive et helle for barnet, fordi de holder barnets opmærksomhed i nuet. Mange forældre har en naturlig tendens til at skærme deres bekymrede barn fra at skulle hjælpe til. Men børn bliver glade for at have bidraget til måltidet og blive inddraget i familien. Lige så snart man har en rolle, er det nemmere ikke kun at fokusere på det skræmmende, siger Gitte Winter Graugaard.

3. Giv dit barn følelsen af, at du forstår hende eller ham

Selvom du mener det godt, kan det at forsøge at nedtone problemerne ved at fortælle, at der ikke er noget at være bange for, gøre alting meget værre for et bekymret barn. Det er bedre at anerkende bekymringen og så skubbe den væk sammen med dit barn.

- Vi forældre kommer ofte til at sige, at der ikke er noget at være bekymret for, og så anerkender man ikke barnets følelser. På den måde gør man barnet en lille smule forkert. Det forstærker barnets frygt, hvis han eller hun føler, at alle andre ikke kan se bekymringerne. Han eller hun bærer hele ansvaret selv, hvis andre ikke kender til faren. For eksempel at der går ild i huset, eller at der sker far noget, når han kører på arbejde. Så bliver det bare endnu værre, siger Gitte Winter Graugaard.

Fortæl dit barn, at det ikke er hans eller hendes skyld, og anerkend, at det må føles ubehageligt at bekymre sig sådan. Lav så noget sammen med barnet, som skubber problemerne væk og fokuserer på nuet.

Man kan sige til sit barn: ”Jeg kan se, det er rigtig hårdt for dig at bekymre dig. Men det skal ikke have lov at fylde så meget. Skal jeg ikke hjælpe dig med at tænke på noget andet? Vi kan lave noget sammen nu, så de gode tanker kommer til at fylde noget mere.” Det er en god idé at tale om noget positivt i nuet og på den måde nuancere billedet. Hvis barnet er bekymret for en tur i Tivoli, kan du tale om det gode ved Tivoli og den forestående tur. Ofte vil de bekymrede børn igen og igen have behov for de samme forsikringer om, at Tivolis rutsjebaner og karruseller bliver kontrolleret dagligt og er sikre.

Det er vigtigt, at du sammen med dit barn arbejder på at få en fornemmelse af at have en styrke indeni til at klare udfordringerne. Det får dit ved at mestre en hel masse små ting.

- I en periode kan man arbejde med nogle konkrete mål, som lede op til et større mål, som fx at tage på lejrskole. Følelsen af at mestre noget er rigtig vigtigt, så derfor er det godt at sætte nogle delmål op. Det kan være, at barnet begynder at komme ud i haven efter at have været meget på værelset i en periode. Så roser man barnet for at være mere modig og gør barnet mere opmærksom på sit eget mod og sine styrker, siger Gitte Winter Graugaard.

4.  Udfordr dit barn uden at gå over grænsen

Hvornår hjælper du barnet ved at skubbe kærligt på, og hvornår presser du for meget? Selvom det aldrig er i ond mening, at vi presser vores børn, kan vi komme til at stille for store mål op.

I Monstermanualen har Gitte Winter Graugaard og Stine Hæk opstillet en angstskala. Den kan du bruge sammen med dit barn, hvis I skal finde ud af, hvor grænsen går.

- Der skal være noget på spil, og barnet skal have fornemmelsen af at få lidt sommerfugle i maven og at skulle oppe sig lidt for at kunne mestre udfordringen, uden at den bliver uoverkommelig. Forældre, der udfordrer deres børn for lidt og kun lader dem klare de ting, de allerede kan, ligger nede i det grønne felt. Så har vi de forældre, der skubber alt for meget på. De ligger oppe i det røde felt. Det rette sted er i midten, hvor det er lidt farligt, men stadig ligger inden for en overskuelig udfordring. Børn er selv gode til at sætte ord på, hvor farligt det må være, siger Gitte Winter Graugaard.

På skalaen der går fra 0-10 hvor 0 er ingen bekymring og 10 er det værst tænkelige, ligger en god udfordring typisk på 4-6.

Du kan sagtens vise angstskalaen til dit barn og få ham eller hende til at forklare, hvor farligt barnet opfatter det mål, I har sat jer. Et godt mål kunne være noget, du og dit barn har gjort sammen mange gange, så du ved, han eller hun har evnerne til det.

- Hvis barnet har taget bussen til svømning mange gange og kan finde en plads, bruge sit rejsekort og stå af ved det rigtige stop, så er det måske på tide, barnet prøver at tage bussen selv. Det ville være en kæmpe udfordring, hvis barnet skulle tage toget alene til København og stå af på Nørreport Station. Det er vigtigt at have respekt for, hvad barnet mener er en passende udfordring, siger Gitte Winter Graugaard.

Husk at rose dit barn undervejs, når han eller hun klarer et lille mål. Og ros ikke kun for at komme i mål – ros også når barnet øver sig og udviser mod til blot at prøve noget udfordrende.

5. Beløn dit barn

Måske du har prøvet at give dit barn et stykke slik som belønning for at overkomme noget – lektier, havearbejde eller en cykeltur. Og det er faktisk en rigtig god ide med bekymrede børn. En belønning kan være mange ting: Slik, skærmtid eller samvær.

- Vi ved, at belønning virker. Det har vi testet. Det skal være en belønning, som barnet bliver glad for, som passer til det mål, der er stillet op, og som vi kan indfri. Jo yngre børnene er, jo hurtigere skal belønningen komme. Det dur ikke at lave en kæmpe belønning om at tage ud at rejse, hvis den ikke bliver indfriet. Men det kan være en tur i svømmehallen eller en weekend i sommerhuset. Man kan også lave et skema med små delmål, som man må sætte et klistermærke i, når man har nået et mål. Belønningen kan også være et stykke tyggegummi, siger Gitte Winter Graugaard.

Det virker måske umiddelbart helt forkert at give dit barn en belønning, bare fordi han eller hun tager bussen alene. Men Stine Hæk og Gitte Winter Graugaard forklarer, at det ikke har en særlig stor betydning, i forhold til hvor meget bedre, dit barn får det i den store fortælling.

- Man er vant til ikke at ville belønne børn for almindeligt arbejde. Men her er en konkret angst og bekymring, som fylder enormt meget. Man skal se på det anderledes, end man gør med børn, der ikke er bekymrede. Effekten af, at der ligger en belønning, er så motiverende, at belønningen i sidste ende bliver ligegyldig. Hvis belønningen gør, at barnet tager bussen i skole, så er det vigtigere end det ekstra stykke tyggegummi, siger Gitte Winter Graugaard.

Når du har givet dit barn en belønning, så er belønningen givet og kan ikke tages tilbage. Den er givet for det stykke arbejde, barnet har gjort.

- Vi ved, belønning virker, men vi ved også, at man ikke må tage belønningerne fra barnet igen, hvis han eller hun opfører sig dårligt bagefter. Når man har fået en belønning, så har man den, siger Gitte Winter Graugaard.

Om Monstermanualen

Gitte Winter Graugaard er forfatter, coach og mentor, og Stine Hæk er psykolog med speciale i at behandle angstlidelser. De to har sammen skrevet Monstermanualen, som er en guide til børn, der enten er ekstra bekymrede eller har angst, og deres forældre. Bogen er delt op i to afsnit: ”Monsterskole for forældre” og ”Monsterskole for børn”. På den måde kan du selv lære, hvad du gør for at hjælpe dit bekymrede barn, men dit barn kan også selv være med gennem tegninger, klippe-klistre og skemaer. Se mere her.

 

Monstermanualens tegn på bekymring

- Hovedpine

- Muskelspændinger

- Mavepine

- Kvalme, opkast og bleghed

- Prikken og snurren i læber eller hænder

- Rysten

- Sved

- Varmefornemmelse og røde kinder

- Hurtige skift fra varme til koldsved og omvendt

- Hurtigere åndedræt

- Hjertebanken

- En følelse af ikke at kunne trække vejret ordentligt

- Svimmelhed og forvirring

- Utilpashed

- Manglende koncentration

- Træthed og søvnproblemer

- Rastløshed

- Irritabilitet, vrede og gråd

Mere fra Femina

image beaconimage beaconimage beacon