Du bruger en ældre browserversion. Brug en understøttet version for at få den bedste MSN-oplevelse.

God mad på lille budget: Sådan spiser du som en dronning

Søndagsavisen's logo Søndagsavisen 12-09-2018 Camilla Falkenberg, MY DAILY SPACE

Du kender det godt. Du er på vej ned for at handle, så dit køleskab kan få en chance for at opfylde sin mening med livet.

© Sondagsavisen.dk

Du går gennem gågaden med blikket stift rettet mod jorden. Du vil ikke lade dig friste. Du når næsten helskindet igennem, da du i et uopmærksomt øjeblik får kastet blikket op på din favorit butiks vindue og ser KJOLEN, som du har sukket over på Insta den sidste måned.

Mod bedre vidende går du ind i butikken og prøver sagen, der selvfølgelig sidder, som var den skabt specielt til dig. Det er prisen til gengæld ikke. Du tjekker kontoen, der faretruende nærmer sig den røde grænse. Ved at læse artiklen har du lært dig selv, at du ikke skal bruge penge, du ikke har.

Læs også på MY DAILY SPACE: Fra sabbatår til SU: Syv gode råd til studieøkonomien

Så du laver en hurtig beregning i hovedet, og hvis du bare dropper morgenmad og spiser oste- og agurkestave, havregrød og kogt pasta med kanel de næste to uger, så kan du få drømmekjolen og undgå at dø af sult.

Selv om det i øjeblikket lyder som en helt overkommelig plan, er det ikke holdbart. Blandt andet fordi du som studerende skal bruge god og sund mad som brændstof til de mange timer, du sidder bøjet over bøgerne, imens hjernen arbejder på højtryk.

Det behøver ikke være besværligt. Med ganske få tiltag og en rummelig fryser kan du sørge for, at du lever godt uden at bruge hele din SU på mad.

1: Få overblik og prioriter

Som med alle andre projekter holder det gode gamle ordsprog: “Godt begyndt er halvt fuldent”. Ja, jeg ved godt, at det er fandens kedeligt, men du skal starte med at lægge et budget og prioritere.

Vil du gerne bruge penge på økologi, højlandskvæg og grøntsager, der har fået musikterapi, blid massage og ekstra gødet jord, så skal du forberede dig på, at du må slippe nogle ekstra slanter til madbudgettet.

Er du til gengæld afklaret med, at det måske ikke bliver den dyreste og bedste kvalitetsmad, du skal leve af i dine studieår, får du til gengæld råd til lidt flere af de andre og knap så voksne ting, der oftest er langt sjovere, samtidig med at du får ordentlig og god mad.

Læs også på MY DAILY SPACE: 5 ting, de fleste glemmer, når de lægger budget

De fleste banker vil gerne have, at man har sat 2.500 kroner af til mad hver måned, men da jeg studerede, brugte jeg faktisk kun 1.000-1.500 kroner om måneden. Og jeg sultede ikke, så det er muligt at leve godt på lidt.

Men jeg kan ikke understrege det nok gange: Hav dine madpenge på en konto eller i en pung for sig. Det bliver så uendeligt fristende at låne fra madkontoen, men mad er bare en af de ting, der skal være penge til gennem hele måneden.

2: Planlæg

Selv om studielivet byder på nye oplevelser, nye venner og spontane muligheder, kan det være en god ting, at planlægge bare lidt. Sæt dig ned og brug en time eller halvanden hver uge på at finde ud af, hvad du skal have at spise.

Du kan hurtigt skrive det op, og er du den mere digitale type, findes der apps, hvor man kan skrive kalorier og madindtag ind. Der kan du også planlægge din uges kost.

Hav alle måltider med: Morgenmad, frokost, aftensmad, snacks og måske også aftenhygge.

Hvis du har planlagt, er det nemmere for dig at undgå at falde i sultfælderne, hvor du køber helt vildt ind, eller ender med en hurtig fastfoodløsning, som ofte kan ende med både at gøre ondt i pungen og give mavekneb.

Jeg brugte et par timer en aften eller en formiddag på at gennemgå mine kalenderaftaler og så planlægge min mad ud fra, hvilke sociale planer jeg havde den uge. Derudover brugte jeg en eftermiddag af og til på at gøre de helt store indkøb og forberede store portioner mad. Men det kan du læse mere om senere i indlægget.

Brug forskellige butikker til forskellige køb. Basarer er gode steder at købe frisk frugt og grønt til få penge. (Foto: All Over)

3: Forbered dig

Når du har lagt en madplan, betyder det også, at du har helt styr på, hvad du skal spise. På den måde kan du gøre klar til morgenmad og frokost dagen før. Så kan du sove lidt længere og stadig være sikker på, at du får noget godt og sundt i skrutten i løbet af dagen.

Det betyder også, at du får sværere ved at falde i skolens kantinemad, der hurtigt kan blive pebret, eller usundt og dyrt. Langt hen af vejen kan du også planlægge ting såsom den søde tand eller junk til dagen derpå.

Hvis du skal ud lørdag og ved, at du får det skidt om søndagen, så er det muligt at købe ind, så du både slipper for overkøb på din nærmeste fastfood-restaurant og for at gå uden for døren, hvis hovedpinen er ekstra slem.

De fleste dagligvarebutikker sælger efterhånden nuggets, falafel, shawarmakød (på frost), burgere og chili cheese tops foruden klassikere som pommes frittes. Derudover kan du de fleste steder købe store poser med chips for omkring seks kroner, og holidaydip fås også i billigere versioner.

Er du til Cocio, vil du være glad for at vide, at de store flasker tit er på tilbud, og har du sparet penge på alt det andet junk, kan du forkæle dig selv med en ægte cola.

3: Store indkøb er din ven

Dagligvarebutikkerne er blevet skældt ud mere end én gang for, at deres pakninger med mad gør det svært at handle ind til én person. Men store indkøb er ikke nødvendigvis din fjende.

Du kan nemlig dele de store indkøb op i mindre bidder, og så kan du have mad til rigtig lang tid. Eksempelvis kunne en pakke med 2,5 kilo hakket oksekød give mig mad til 20 måltider, fordi jeg delte pakken op i 125 grams pakker og frøs det ned.

Det samme kan gøres med rugbrød, leverpostej, kødpålæg, mælk, grøntsager og mange andre madtyper.

Artiklen fortsætter under billedet

Lav mad til mange dage og frys ned i mindre portioner. Kødfrie dage sparer dig ekstra penge. (Foto: All Over)

4: Lav store portioner

I stedet for at fryse store pakker med kød ned i mindre pakker, kan du lave store madportioner. På den måde har du ikke alene mad til flere dage, det eneste, du skal gøre, når du skal spise, er at varme det op.

Og det er slet ikke så ringe, når du kommer hjem efter en lang dag på studiet, til træning eller eftermiddagshygge med vennerne.

Det er op til den enkelte, hvordan du vil administrere at lave meget mad. Jeg brugte en dag eller to hver måned, hvor jeg gik og hyggede mig med at lave tonsvis af mad, som bare kunne fryses ned i portioner bagefter.

Jeg lavede supper, kødsovs, pølsehorn, pizzasnegle, boller og meget andet, der bare skulle tages op, og så var det klar til spisning.

Jeg boede i en kollegielejlighed i Odense, hvor køkkenpladsen var meget beskeden. Jeg havde 30 cm bordplads, en lille vask, to kogeblus og jordens mindste fryser. Det kan lade sig gøre. Men du kan også vælge at tage hjem til de gamle og lave mad.

På den måde får du adgang til et ordentligt køkken, du (og måske dine forældre) får lavet en masse mad til dig selv, og hvem ved, hvis du handler med mor eller far, kan det være, at de giver en skærv til indkøbene.

Det er det rene kinderæg.

5: Madgrupper

En anden måde at holde dine madudgifter lidt nede, er ved at være med i en madgruppe. Du skal selvfølgelig være indstillet på, at du en gang imellem skal kaste lidt flere penge efter en middag til tre til seks personer – alt efter, hvor mange I er i gruppen. Til gengæld betyder det jo så også, at du får gratis mad, når du besøger de andre.

Jeg var ikke selv med i en decideret madgruppe, men vi var en gruppe venner, der ofte mødtes til vin og ost aften. Den, der lagde hus til, sørgede for brød og tilbehør. Gæsterne tog enten ost eller pølse med, og en god flaske vin

Det var en god måde at se sine venner på uden at rive madbudgettet over på midten.

Læs resten af de i alt otte tips på MY DAILY SPACE.

Mere fra Søndagsavisen

image beaconimage beaconimage beacon