Du bruger en ældre browserversion. Brug en understøttet version for at få den bedste MSN-oplevelse.

Nettet flyder over med skønhedsråd – her er fup og fakta

Søndagsavisen's logo Søndagsavisen 05-08-2018 Louise A. Poulsen, Søndagsavisen.dk

Prøv at skrive ‘hvide tænder’ på YouTube, og det vælter frem med råd om bagepulver, citronsaft, kokosolie og gurkemeje, som efter sigende skulle blege tænderne.

Men langt de fleste råd er ubrugelige, og man skal sortere kraftigt i informationerne, siger overlæge ved dermatologisk afdeling på Bispebjerg Hospital Jørgen Serup.

»Det vrimler med såkaldte ekspertråd på de elektroniske medier, fordi enhver kan kanalisere hvad som helst ud. Rådene vælter frem som ukrudt, og det er meget vigtigt, at folk sorterer i dem. Problemet er, at det er svært for den almindelige forbruger at vurdere, hvad der er et godt og et dårligt råd,« siger han og nævner et eksempel:

»Det kan godt være, at man kan se i en video, at citronsaft bleger tænderne. Og måske får man selv et hvidere smil, når man prøver rådet. Men i videoen ser man bare ikke, at citronsaften ved gentagen eller hyppig brug ødelægger emaljen, og at tænderne efter noget tid kan blive endnu mere misfarvede.«

Begår du nogen af disse 6 skønhedsfejl?

sådan sikrer du dig bedst mod dårlige råd
  • Vær kritisk over for, hvilken kilde rådet kommer fra. Er det en, der vil tjene penge på et produkt? Er det en, der har en uddannelse eller anden relevant erfaring inden for det område, personen taler om? Selvom personer selv har oplevet noget godt ved at spise, drikke eller smøre sig ind i visse ting, er det ikke sikkert, at det er sundt på lang sigt.
  • Tjek, om personen, formidleren eller udbyderen står frem med sin rigtige identitet og sit rigtige navn og er til at finde eller komme i kontakt med. Det kan give en indikation af, om personen står ved sine råd.
  • Enhver normal hud har noget, der popper op og forsvinder igen af sig selv efter kort tid. Se tiden lidt an, og søg læge for en vurdering, hvis det er et problem, der generer meget, og som fortsætter og måske forværres.

    Kilde: Jørgen Serup, overlæge i hudsygdomme

Ingen mælk og fejlernæring

Netop de dårlige råd og selvbestaltede eksperter ønsker det videnbaserede medie Videnskab.dk at gøre op med på en ny YouTube-kanal, som de kalder ‘Skønhedslaboratoriet’. Her rydder værten Cecilia Demant op i fup, fakta og myter om sundhed og skønhed, fortæller Peter Hyldgård, der er udviklingschef på Videnskab.dk.

»I gamle dage lyttede folk først til myndighederne og så TV Avisen, og så var alt fint. I dag lytter mange til bloggere, you­tubere og andre selvbestaltede eksperter. Det har den konsekvens, at nogle stopper med at drikke mælk, og andre sætter deres børn på alternative kostplaner, så de bliver fejlernæret. Videnskab.dk er sat i verden for at vise, hvad der er op og ned, og det gør vi ved at tale med forskere, der virkelig ved noget om de her ting,« siger han.

De mest pinlige skønhedsproblemer

Kopattesalve var hot

Eksemplerne på råd, der er frit tilgængelige på nettet, men som man ikke bør følge, er flere. Overlæge Jørgen Serup nævner midler med høj koncentration af mælkesyre, som nogle anbefaler at fjerne tatoveringer med, men som giver syreætsninger af huden og ar.

»Der er også lovprisninger af produkter, som måske ikke gør direkte skade, men som er mere eller mindre virkningsløse og spild af forbrugerens penge. En overgang var kopattesalve det helt store alternativ i dermatologien, og folk troede, at det kunne helbrede for eksempel psoriasis. Men det er jo bare en fugtighedscreme. Der er mange, som har ’set lyset’, og som i helt ukritisk personlig begejstring missionerer for noget, der ikke virker på andre – ud over måske rent subjektivt,« siger Jørgen Serup og advarer om, at mange råd bunder i skjulte reklamer, hvor nogen forsøger at sælge noget.

Den dagsorden nikker Kirstine Jacobsen, der er projektleder på ‘Skønhedslaboratoriet’, genkendende til.

»For eksempel er der myter om, at aluminium i deodorant er skadeligt, og det forsøger nogle at sælge deres produkter på. Men vi kan afkræfte, at det er skadeligt. Vores opgave er at få be- eller afkræftet alle de råd og myter, der florerer, så folk ikke bliver skadet af for mange vitaminer eller ødelægger deres tænder,« siger Kirstine Jacobsen.

Her er 4 skønhedstrends, du skal holde øje med i 2017

Skønhedslaboratoriet på youtube
Bag den nye YouTube-kanal ‘Skønhedslaboratoriet’ står Videnskab.dk. Værten hedder Cecilia Demant og er kemiingeniørstuderende ved DTU. Hun har derudover sin egen kanal på YouTube, der blandt andet har sponsoreret indhold.
Videnskab.dk garanterer, at der ikke er sponsoreret indhold på ‘Skønhedslaboratoriet’, som er en del af Videnskab.dk og støttet af Nordea-fonden.

Ingen straf til dårlige råd

Hun mener ikke, at der ligger ond vilje bag de mange misinformationer.

»Generelt er folk ikke ude på at skabe problemer for andre. De vil bare give deres positive oplevelser med hud-, hår- og tandpleje videre og er ikke opmærksomme på, at deres råd kan være skadelige. Deres gode intentioner ender uheldigt, når de ikke har baggrundsviden nok,« siger hun.

Ifølge Jørgen Serup kan det være svært for forbrugerne at skelne mellem de eksperter, der rent faktisk ved noget, og dem, der ikke gør, men udtaler sig alligevel. Og det er et problem.

»Hvis man er privatperson og taler via en YouTube-kanal, kan man ikke drages til ansvar, hvis rådet går galt. Man kan næsten sige hvad som helst, der kan gøre skade på folk, uden at man kan komme efter den, der giver rådet,« siger han.

Fup eller fakta?

Du kan selv blege tænderne derhjemme: FUP

På nettet kan du finde gode råd til, hvordan du kan lave en hjemmemikset blegning af dine tænder med eksempelvis citronsaft, bagepulver eller kokosolie. Dog er ingen af løsningerne særlig gode, hvis du gerne vil blege dine tænder. Citronsaft får måske dine tænder til at fremstå hvidere, men det skyldes, at syren i citronen ætser noget af emaljen væk, så tænderne får en ru overflade. Det er ikke hensigtsmæssigt at fjerne emaljen, da den skal beskytte tænderne mod skader og misfarvninger. Kokosolie og bagepulver mener forskere ikke, har nogen blegende effekt, så det kan du godt spare dig selv for.

Sukker og fedt er dårligt for huden: FUP

Der er ikke endeligt bevis for, at sukker og fedt i sig selv er dårligt for huden. Men det er selvfølgelig vigtigt at spise sundt og varieret. Dog skal det siges, at vi reagerer individuelt på fødevarer, så hvis du slår ud af chips, skal du nok holde dig fra dem.

En god shampoo kan reparere spaltede hårspidser: FUP

Når din shampoo lover, at den kan reparere dine spaltede spidser, er det en sandhed med modifikationer. Håret er nemlig dødt, når det vokser ud af hovedbunden, og det kan derfor ikke repareres. Dog kan en shampoo, hårkur eller andre hårprodukter få dit hår til at syne mindre spaltet. Men det er ikke en permanent tilstand – du vasker effekten ud, næste gang du går i bad.

Solcreme kan virke kræftfremkaldende: FAKTA

Solcreme kan i sig selv være kræftfremkaldende, hvis man ikke husker at genopfriske sit lag af solcreme. Det skyldes, at solens stråler nedbryder solcremen, og den proces efterlader nogle uheldige nedbrydningsprodukter på vores hud, som i sig selv kan være kræftfremkaldende. Forskerne anbefaler derfor, at man genopfrisker sin solcreme minimum hver anden time, hvis man opholder sig i solen.

Du kan nøjes med at vaske hår to gange om ugen: FAKTA 

Hvis du vasker dit hår på daglig basis, risikerer du at udtørre håret og hovedbunden. Sæben fjerner nemlig de naturlige fedtstoffer fra huden og håret. På sigt kan det betyde, at dit hår bliver slidt og nemt knækker. Forskere anbefaler, at den almindelige dansker vasker sit hår gennemsnitligt to gange om ugen.

Billig shampoo vasker lige så godt som dyr: FAKTA

© Sondagsavisen.dk

Har du undret dig over, hvad du betaler for, når du køber en dyr shampoo? Forskning har vist, at billige shampooer renser lige så godt som dyre, men den dyre shampoo kan sikre en ren manke i længere tid og kan også ofte bidrage med flere plejende ingredienser.

Naturlige ingredienser er bedre end syntetiske: FUP

Som udgangspunkt kan man ikke sige, at naturlige ingredienser er bedre end syntetiske. Kroppen kan simpelthen ikke kende forskel på, om molekylet er ‘made in China’, eller om det kommer fra en plante. Parfume fra naturen kan lige såvel som parfume fra laboratoriet være allergifremkaldende.

Solfaktor 30 beskytter dobbelt så godt som solfaktor 15: FUP

De fleste ved, at 15 plus 15 giver 30. Men det er ikke ensbetydende med, at solfaktor 30 beskytter dobbelt så godt som faktor 15. Solfaktor 15 beskytter mod 93 procent af solens skadelige stråler, mens en faktor 30 beskytter mod 97 procent. Solfaktor 15 bør være tilstrækkelig under danske vejrforhold, men skal du en smuttur sydpå til et sted, som ligger tættere på Ækvator, kan det være en god idé at pakke en faktor 30 med i kufferten, da UV-indekset er højere end herhjemme.

Neglelak skal opbevares i køleskabet: FUP 

Fylder neglelakker meget i dit køleskab? Så kan du roligt spare pladsen ved at flytte dem til et tørt og mørkt sted. Neglelak har nemlig slet ikke godt af at stå i et køleskab. Man risikerer, at der opstår kondens i beholderen, som dermed ødelægger lakken. Der sidder nemlig ofte størknet lak i kanten af beholderen, som gør, at man ikke kan lukke låget helt tæt – og det åbner for kondens.

De fleste dans­kere bør spise en vitamin­pille dagligt: FUP

De fleste danskere bør faktisk ikke spise vitaminpiller dagligt. Hvis du sørger for at spise farverigt – og dermed sundt og varieret – får du med stor sandsynlighed de nødvendige vitaminer. Det kan faktisk være decideret usundt at få for mange vitaminer, og det kan derfor være en god idé kun at spise vitaminpiller, hvis din læge har sagt, at du er i vitaminunderskud.

Ansigtsmasker med ler fjerner hudorme: FUP

Mange køber ansigtsmasker, der indeholder ler, i den tro, at det kan fjerne hudorme. Det er da også rigtigt, at ler er velegnet til at fjerne overskydende fedt og olie, som er årsag til hudorme, men lermasker kan ikke fjerne problemet, når det først er opstået. Hertil kan man i stedet bruge produkter, der indeholder salicylsyre eller glycolsyre, som kan trænge ind i porerne og eksfoliere i dybden.

Aluminium i deodorant er skadeligt: FUP

Aluminium har tidligere været udskældt, fordi man mente, at stoffet i deodoranter fik aluminiumniveauet i kroppen til at overstige den anbefalede mængde. Men fordi aluminium stort set ikke optages gennem sund hud, er stoffet i deodoranter ikke et problem. Det kan dog være en god idé at vente med at bruge deodorant, hvis du lige har barberet dig under armene. Din hud er nemlig ekstra sårbar på dette tidspunkt, og den vil derfor optage aluminium bedre.

Man kan spise og drikke sig til smuk hud: FAKTA 

Du får den smukkeste hud ved at spise sundt og varieret. Gør du det, sørger du også for at få de nødvendige vitaminer og mineraler, som kroppen – og dermed også huden – har brug for. Derudover er det vigtigt at holde din væskebalance i orden, hvis du vil sikre dig en flot hud, som ikke er tør og dehydreret.

Selvbruner er usundt: FUP

Det aktive stof i selvbruner, som farver huden mørk, hedder dihydroxyacetone. Det er et stof, som forskerne har kendt til i rigtig mange år. Derfor kan vi også være ret sikre på, at stoffet er uskadeligt. Man skal dog huske på, at nogle selvbrunere – ligesom mange andre kosmetiske produkter – kan indeholde andre ingredienser, som kan være allergifremkaldende eller hormonforstyrrende.

Intimsæbe er overflødigt: FAKTA

Ifølge forskere er de fleste bedst tjent med udelukkende at vaske sig med vand forneden. Mange har en tendens til at vaske sig for meget og med sæber med forkert pH-værdi, og det kan resultere i, at kvinder oplever udflåd og bakterieinfektioner. For de fleste vil det optimale være at vaske sig dagligt med vand på ydersiden. Hvis man har et behov for at bruge sæbe, er intimsæbe et fint alternativ til almindelig sæbe, fordi det ikke forskubber pH-balancen.

Parfume i deodoranter er usundt: FAKTA

Måske foretrækker du, at din deodorant indeholder parfume, men parfume i deodorant er desværre ikke uproblematisk. Når produktet bruges dagligt og i et tillukket hudområde, absorberer huden parfumen lettere, og derfor er du ekstra sårbar over for parfume netop i armhulerne. Faktisk viser forskning, at parfumeallergikere ofte har fået deres parfumeallergi, fordi de har brugt deodorant med parfume, så hvis du kan undvære duft i din deodorant, er det ikke nogen dum idé. Du kan godt udvikle parfumeallergi, selvom du ikke er ung, og selvom du aldrig har haft parfumeallergi før.

Selvbruner beskytter mod sol: FAKTA, men …

Bag på selvbrunerflasken vil du ofte kunne læse, at selvbruneren ikke beskytter mod solens stråler. Men forskning viser faktisk, at du kan få en beskeden solfaktor ved at bruge selvbruner. Solfaktoren er meget lav – SPF 2-3 – og den kan derfor ikke erstatte din solcreme. Det smarte ved solfaktoren fra selvbruneren er dog, at den ikke vaskes af, når vi bader eller sveder, og det er også meget tydeligt, hvis vi har glemt at smøre en plet på huden. Flere lag selvbruner vil ikke øge solbeskyttelsen.

Artiklen blev bragt første gang d. 5/8 2017.

Mere fra Søndagsavisen

image beaconimage beaconimage beacon