Du bruger en ældre browserversion. Brug en understøttet version for at få den bedste MSN-oplevelse.

Tendens: Det uperfekte hitter

Mainlifestyle's logo Mainlifestyle 06-11-2018 Anne Axholm

Mix en dunjakke med en blazer eller sæt en kjole sammen med et jakkesæt. Det uperfekte hitter i modebilledet. De internationale modedesignere kigger tilbage til 1990’erne og hylder ægthed og realisme som modvægt til de sociale mediers polerede virkelighed. Fra naturens side er det næsten kun genetiske sjældenheder som supermodeller, der er perfekte. Vi andre er asymmetriske med skæve næser og øjne, der sidder forskudt, hvilket tøjet afspejler denne sæson. 

Hvorfor er diversitet så vigtigt? 

Hvad gør modebranchen, når forbrugerne køber færre og færre stykker tøj? Designerne begynder at lave ‘2 for 1 pris’-tøj som en dunjakke og en blazer sat sammen til en jakke eller to slags stoffer sat sammen til en kjole. Trenden er en version 2.0 af de seneste sæsoners dekonstruerede stil, hvor skjorterne var skæve og eller ærmerne løst hæftet til skuldrene som et halvfærdigt stykke tøj.

Kendte leger med kønnet 

Den uperfekte mode

Den nye ‘2 for 1’-mode er i høj kurs hos internationale modehuse som Versace, Marni og Balenciaga. Den russiske streetwear-designer Gosha Rubchinskiy åbnede ballet, da han sidste sommer viste en trenchcoat for Burberry, som var halvt kaki og halvt sort. Den gamle klassiker fik ny ilt som hybrid-frakke.

Men selv om Gosha Rubchinskiy har fået æren for den nye trend på Instagram og i internationale medier, afslører modeforsker og kurator dr. Ane Lynge-Jorlén, at den kreative ophavsmand snarere har kigget i arkiverne hos den legendariske belgiske designer Martin Margiela, der grundlagde Maison Margiela, som John Galliano i dag er kreativ chef for.

Tendens: Gravide i modebilledet 

– Det er en trend, som prægede modens mere intellektuelle lag i 1980’erne og 1990’erne, hvor det handlede om at dissekere tøjets funktioner og konstruktioner under den fælles betegnelse ‘dekonstruktion’. Så trenden er altså ikke ny. De fleste trends bevæger sig i cirkler og dukker op igen med fornyet kraft. Sådan er det også med det dekonstruerede og bevidst clashede look, siger Ane Lynge-Jorlén og fortsætter:

– Martin Margiela er far til trenden, og selv om han trak sig tilbage fra sit modehus i 2008, er han citeret i designet hos Vetements og Balenciaga, der er nogle af de mest toneangivende modehuse, som andre også kopierer.

Vrangen udenpå

Demna Gvasalia, som er chefdesigner og kreativ chef hos både Vetements og Balenciaga, var i lære hos netop Martin Margiela, og herfra har han hentet inspira-

tion til fx gamacher og sko i ét, som både Vetements og Balenciaga har skabt hype med i de senere år. Men det var Martin Margiela, der først tog dansegamachebukser i neonfarvet lycra, som kunne strækkes, og satte dem uden på skoene.

Hos det italienske modehus Marni syr kreativ direktør Francesco Risso ‘2-i-1’ nederdele, skjorter og kjoler, som fx kombinerer grønt slangeskindsprint med læder.

– En hybrid er per definition altid stærkere end dens to dele, sagde Francesco Risso til Financial Times, da han skulle beskrive den nye kollektion.

Modeforsker Ane Lynge-Jorlén peger på, at det ufærdige og uperfekte look er et lille oprør mod den perfekte verden, som modebranchen ellers normalt udstiller. 

– Det dekonstruerede tøj udfordrer ideen om, at mode udelukkende er et sted for perfektion, hvor det slidte og uglamourøse normalt er gemt væk på vrangsiden eller i kulissen, forklarer hun.

© Leveret af Aller Media AS

‘Det dekonstruerede tøj med asymmetri og ufærdigt look kan være en modvægt til den klassiske idé om, at skønhed er symmetrisk og strømlinet’, Ane Lynge-Jorlén, modeforsker.

Den polerede virkelighed findes ikke kun i modeverdenen – også i den digitale, hvor vi lægger filtre på selfies for at se bedre ud, og skønhedsbranchen har udviklet makeup, som giver en mere perfekt hud på billeder. Det er en form for perfektionisme, som meget få af os kan genkende, når vi ser os i spejlet mandag morgen.

– Den evige strøm af fotoshoppede modeller, kendisser og influencers har i de seneste år mødt modstand fra mange sider. Også fra modebranchen selv. Mange efterlyser en respekt for mennesker, som de er, og ikke som de kan komme til at se ud i en digital, retoucheret version. Diversiteten og dermed accepten for vores forskelligheder vinder frem, og trenden med hybridtøj er klart et indspark i den debat. Vi er trætte af det polerede, nu vil vi have autenticitet og se på mennesker, som vi ser ud i virkeligheden, siger ph.d. og mode- og brandingekspert Dorrit Bøilerehauge.

Det uperfekte look hittede også i 1990’erne, og årtiet er i den grad tilbage på modens radar med spaghettistropper, skjorter med tern og robuste snørestøvler – helst til kjoler. 90’erne sætter også solide fingeraftryk på næste års danske forårs- og sommermode. For små 30 år siden blev stilen kaldt ‘grunge’ og var ny form for realisme, som dannede et modspil til 1980’ernes glamourøse og iøjnefaldende luksus, som yuppierne – unge karrieremennesker, der boede i storbyerne – havde hang til. Lydsporet til 80’erne var fx Duran Duran og Roxy Music, hvor alle bandmedlemmer optrådte i jakkesæt, mens musikken i grungeperioden var rocket og rå med Kurt Cobain i spidsen, og alt det smittede af på modeverdenen.

– Med grungetiden gik modefotografiet tæt på og viste uperfekte kroppe med blå mærker og kropshår. I dag ved de fleste, at modefotos er konstruerede billeder, og at mennesker ikke ser sådan ud i virkeligheden. Men selv det realistiske modebillede er iscenesat. Det uperfekte tøj giver et nyt billede på, hvad mode også kan være. Det udstråler individualisme og mod. Måske er umatchende sko og strømper et ufarligt sted at starte et stille oprør, siger Ane Lynge-Jorlén.

Menneske med mange roller

Det franske modehus Céline har fx lavet et par sko, hvor den ene er sort, og den anden er hvid. Inden for sneakers er der også rig mulighed for at mikse forskellige farvede sko til et par.

– Det dekonstruerede tøj med asymmetri og ufærdigt look kan være en modvægt til den klassiske idé om, at skønhed er symmetrisk og strømlinet. Det er en kompleks tid, vi lever i, og moden afspejler dette, forklarer Ane Lynge-Jorlén.

Hun peger på, at mode altid vil spejle og drive tidsånden, men også kan sætte en ny dagsorden, som det sker netop nu.

– Mode har en indbygget fornyelsesmotor, som også stimulerer vores ønske om at skille os ud fra mængden. At se ‘halv’ og ufærdig ud kan være en udskillelsesstrategi, lyder det.

Mode- og brandingekspert Dorrit Bøilerehauge ser også det skæve tøj som en spejling af, at det moderne menneske er splittet mellem mange forskellige roller og sociale sammenhænge, hvor vi skal passe ind.

 – Alle de forskellige sammenhænge på jobbet og privat, som vi skal begå os i, stiller store krav til den enkelte. Vi kan til tider føle, at vores indre sammenhængskraft bliver sat på en prøve. Er vi fx businesstypen, rebellen eller den spirituelle, og hvilken side skal vi udstille på de sociale medier? Med en dunjakke og blazer, som er sat sammen, kan vi være det hele uden at skulle vælge, siger hun.

Dagligt gør mange af os nok i mere eller mindre grad et hjemmearbejde med at acceptere os selv, som vi nu engang ser ud med de gener, som livet har skænket os. Derfor taler den skæve trend til noget i os selv, mener Dorrit Bøilerehauge.

– Det skæve design rykker lidt i os og minder os om, at det er designet af nogen. Måske nogen som os selv. Vi tiltrækkes ikke af en fejlfrihed, som ikke findes i virkeligheden. 

Det uperfekte hitter © PR Det uperfekte hitter

MERE FRA Mainlifestyle

image beaconimage beaconimage beacon