Ved at bruge denne tjeneste og relateret indhold accepterer du brug af cookies til analyseformål, tilpasset indhold og reklamer.
Du bruger en ældre browserversion. Brug en understøttet version for at få den bedste MSN-oplevelse.

Døende 80-årig får sit sidste ønske opfyldt – takket være godhjertet læge

Newsner's logo Newsner 19-04-2017 Newsner

Marco Deplano er urolog og arbejder som læge på Sardinien i Italien. Han er ganske ung for en læge at være, men han har allerede set mange frygtelige ting. En del med en lykkelig slutning, men også mange uden. 

En dag på jobbet mødte han en gammel kvinde, som gjorde et så stort indtryk på ham, at han kommer til at huske hende resten af livet. Han blev så rørt af mødet, at han følte, at han var nødt til at dele fortællingen og skrev et opslag på Facebook. 

© Provided by Nyheter365

Sådan skrev han: 

“I dag blev jeg kaldt til en anden afdeling for en konsultation. Det var et helt almindeligt ærinde. En ældre patient med uhelbredelig kræft, som havde brug for et kateter. Hendes urinveje var for trange. Hun var mellem 70 og 80 år gammel med knaldrødt hår og velplejede lyserøde negle. 

– Godmorgen.

– Godmorgen, doktor.

Jeg kiggede i hendes journal, undersøgte hende og ultralydsscannede hende. 

– Dine nyrer har det svært. Du kan ikke komme ordentligt af med din urin, så vi må desværre sætte et kateter ind. Røret kommer til at gøre, så du slipper af med problemet, men det vil indebære, at du har to poser på kroppen. (Hun havde allerede en pose på maven, fordi hun tidligere har fået opereret en del af tarmen væk.

– Sig mig, doktor, betyder det, at jeg skal gå med to poser på mig hele tiden?

– Ja, desværre. 

Der blev stille, og det føltes som om, at vi var stille i en evighed, inden hun så op på mig og lo. 

– Må jeg spørge, hvad du hedder?

– Deplano.

– Nej, jeg mener dit fornavn.

– Marco.

– Marco... Sikke et smukt navn. Har du tid i et par minutter?

– Selvfølgelig. 

– Jeg er allerede dø. Forstår du?

– Nej, jeg er ked af det, men det gør jeg ikke. 

– Jeg døde for 15 år siden, da min 33-årige søn døde af et hjerteanfald. Den dag døde jeg også.

– Det er jeg ked af. 

© Provided by Nyheter365

– Jeg døde den dag med ham, og senere døde jeg igen, da de diagnosticerede mig med kræft for ti år siden. Men nu behøver jeg ikke lade som om længere. Mine børn og børnebørn har det godt. Nu vil jeg genforenes med min søn. Hvad giver det mig at leve nogle ekstra dage med de poser, masser af lidelse og ekstra arbejde for mine kære? Jeg vil have min værdighed. Bliver du stødt, hvis jeg takker nej? Jeg er træt. Jeg lægger mit liv i Guds hænder. Men sig mig sandheden: Kommer jeg til at lide?

– Nej, du kommer ikke til at lide. Du må gøre, som du vil, men hvis du har to poser...

– Marco, jeg har sagt nej. Det er mit liv. Jeg har bestemt mig. Hvis du vil have noget at gøre, kan du fjerne de her slanger, så jeg kan gå hjem og spise is med mit barnebarn.

Hendes ord ramte mig hårdt. Det var som om, at hun havde plukket blad for blad som på en blomst. Jeg glemte alt. Min træthed. Min frustration. Min vrede. 

Jeg glemte alle årene med studier, de tusindvis af sider, jeg læste. Alle regler og al fakta. Jeg følte mig nøgen og afvæbnet af døden. 

© Provided by Nyheter365

Jeg vendte mig bort og begyndte at skrive i journalen, så sygeplejersken ikke skulle se mine våde øjne. Jeg blev så berørt, og de, der kender mig, ved, at det ikke sker ofte. 

– Marco, bliver du rørt?

– Ja, lidt. Undskyld mig. 

– Nej, det gør ikke noget. Det er meget fint, tak. Det får mig til at føle mig vigtig. Hør, vil du være sød at gøre mig en sidste tjeneste? Hvis mine børn ringer og råber ad dig, så ring til mig. Så får jeg dem til at holde op. Skriv, at jeg er ok, okay?

– Ja, det skal jeg nok. 

– En ting til?

– Absolut!

– Du er helt speciel. Jeg ved, at du nok skal nå langt. Giv mig et kys, som du havde gjort, hvis du havde været min søn. Er det i orden?

– Naturligvis. 

– Jeg kommer til at bede for dig og for min søn. Jeg håber, at vi mødes igen. 

– Også jeg. Tusind tak. 

I det øjeblik var hun det smukkeste menneske i verden. Det glimtede omkring hende. Hun var så sikker, en mor og en mormor. Ægte kærlighed. 

Hun gav mig den vigtigste lektion i livet med helt enkle ord. Døden er det sidste i livet. Der er ingen grund til rædsel, angst og egoisme. 

De ting, som årelange studier ikke lærer dig. Jeg følte mig så lille der foran livet. Lidelse er en del af kærlighed, og den vil nogle gange føre mennesker sammen mere, end kærligheden selv gør. 

© Provided by Nyheter365

Fotos: Facebook/MarcoDeplano

Læs mere

Mere Fra Newsner

image beaconimage beaconimage beacon