Du bruger en ældre browserversion. Brug en understøttet version for at få den bedste MSN-oplevelse.

Stine og Niels mistede deres elskede mor: Dræbt af spritbilist

Ude og Hjemme's logo Ude og Hjemme 04-12-2018 Sebrina Hendrich
Spritbilist: Par omfavner hinanden © Jørgen Ploug Par omfavner hinanden

Da Mariane for få uger siden kørte til familie-fest, var hun jublende glad, for hun havde 
netop fået at vide, at 
hun skulle være farmor 
til sit første barnebarn. 
Men Mariane kommer 
aldrig til at se den 
nyfødte, for på vej hjem blev den 57-årige kvinde dræbt af en spritbilist. 
Her fortæller hendes to børn om den ufattelige sorg og smerte, som 
tragedien har påført dem.

Marias elskede storebror og bedste ven begik selvmord

Niels Roskjær, 29, fik et stik i hjertet og en klump i halsen, da han efter sin mors tragiske død sammen med sin lillesøster Stine sad i barndomshjemmet i Tistrup nær Varde og kiggede i moderens iPad. Dagen før var Mariane Roskjær, 57, på meningsløs vis blevet dræbt af en spritbilist i en voldsom trafikulykke, og de to søskende var taget til deres barndomshjem for at opfriske minder og rydde op i deres mors ejendele.

Anette mistede sin datter til hjernekræft: Jeg kan ikke blive rigtig lykkelig igen

På skærmen mellem familiefotos og andet dukkede et billede op af et sæt babytøj til en dreng, og Niels vidste øjeblikkeligt, hvad det var. Fotoet tog Mariane Roskjær i en børnetøjforretning i Nykøbing Mors lørdag den 1. september, kort før ekspedienten pakkede tøjet ind i en gaveæske. Timer senere, omkring klokken 22.15 om aftenen, blev Mariane dræbt på vej hjem til Tistrup, da en spritbilist mistede herredømmet over sin bil

Da Niels så billedet på iPaden, vidste han, hvem tøjet var tiltænkt. Gaven var til hans kommende søn og moderens første barnebarn. Mandag den 27. august, blot fem dage før tragedien, ringede Niels fra sit hjem i Odense og overbragte sin mor den glade nyhed, at hun skulle være bedstemor. Mariane fik at vide, at svigerdatteren havde termin den 14. januar 2019, og hun glædede sig usigeligt til sit første barnebarn.

Men familieforøgelsen kommer Mariane Roskjær på grund af en spritbilist aldrig til at opleve, og 
barselsgaven bliver også uden et 
lykønskningskort fra hende. 

Pia fik en søn med Downs syndrom: Jeg ville have valgt Eliaz fra

Meget lykkelig

Fredag den 31. august kørte Mariane Roskjær glad og forventningsfuld fra Tistrup til Limfjordsøen Mors, hvor hun dagen efter skulle til en fætter- og kusinefest. Her fortalte hun begejstret nyheden om, at hun skulle være farmor. Mariane overnattede hos en søster på Mors, og her glemte hun pakken med babytøjet til det lille barnebarn. Lørdag aften efter festen besluttede Mariane at køre hjem.

Da Niels efter sin mors død fik pakken af sin moster, var det endnu en påmindelse ud af mange om den tragedie og store sorg, som spritulykken har påført Marianes efterladte. Nu bliver det i stedet Niels, der til januar skal give sin søn tøjet på, og ikke den nyfødte drengs stolte og lykkelige bedstemor.

– Min mor døde paradoksalt nok på det tidspunkt, da hun var mest lykkelig i sit liv. Hun glædede sig til sit første barnebarn og kunne næste ikke vente. Når en tragedie som denne pludselig rammer en familie som vores, vil det altid være smertefuldt, kaotisk og følelsesmæssigt voldsomt. Stine og jeg fortæller historien om vores mors død for at dokumentere, hvordan en spritbilist på et øjeblik brat ændrede vores sorgløse og ubekymret tilværelse, siger Niels Roskjær.

– Vi får ikke vores mor, svigermor, farmor, søster, kollega og veninde tilbage. Men hvis vi ved at fortælle om vores smerte, sorg, frustration og savn kan forhindre blot én dødsulykke forårsaget af en spritbilist, vil vores mors død være en lille smule mindre meningsløs.

Vil møde bilisten

Stine Roskjær er snedker og bor på Sjælland, mens storebror Niels er psykolog med bopæl i Odense. Deres forældre blev skilt for en del år siden, og vi møder de to søskende i deres fars lejlighed i Skive. De er i Jylland for at ordne praktiske ting efter deres mors død, og man fornemmer straks de stærke bånd mellem dem. Det er blandt andet søskendekærlighed og et stærkt familiesammenhold, der forhåbentlig med tiden lærer dem at leve med den uretfærdighed, de har oplevet efter tragedien. 

I øjeblikket er hadet og bitterheden mod deres mors banemand altoverskyggende og ligger som en tung dyne over alt, hvad de to søskende foretager sig.

– Vi har et stort ønske om at møde den mand, der har gjort os så meget ondt. Vi har brug for at få sat et ansigt på det menneske, der tog verdens dejligste mor fra os. I øjeblikket føles alt bare tomt, uretfærdigt og meningsløst, siger Stine Roskjær, 28.

Niels tilføjer, at han håber at få et minut eller to ansigt til ansigt med den 59-årige spritbilist. Hvis ikke før, så vil Niels og Stine møde op i retten, når bilisten skal have sin dom. Sønnen længes blandt meget andet efter at spørge, om vedkommende fuldt ud forstår konsekvenserne af sine handlinger.

– Måske er han en sølle stakkel, og måske har han skyldfølelse. Hvad ved jeg. Måske har han en familie med kone og børn, som også lider. Jeg tror ikke, at Stine og jeg nogensinde kan tilgive, at han tog vores mor fra os. Men måske kan vi få svar på nogle af vores spørgsmål og blive klogere. Vi har under alle omstændigheder brug for at vide noget mere om manden, siger Niels.

Der findes et konfliktråd, hvor gerningsmand og et offers pårørende kan mødes. Men her er det efter Stine og Niels’ opfattelse ofte gerningsmanden, der søger og får syndsforladelse. Det er ikke det resultat, som de to ønsker at få ud af mødet med spritbilisten.

– Gerningsmanden kan ikke på nogen måde kompensere for vores smerte. Men når han bliver opmærksom på vores sorg, indser han forhåbentlig, at han skylder noget. Vi tænker ikke på penge eller undskyldninger, men han skylder verden noget positivt, f.eks. ved fremover at opføre sig anstændigt, siger Niels Roskjær.

– Vores mor var miljøbevidst og ekstremt uselvisk. Det vil være i hendes ånd, hvis spritbilisten ændrer sig til et bedre menneske og gør noget godt for andre.

Gerningsmanden må selv finde ud af, hvordan det skal udmønte sig. For os vil det være en lille trøst, hvis spritbilisten angrer og ændrer adfærd.

De to søskende fortæller ikke deres historie for at få medlidenhed eller opmærksomhed. De gør det for at advare. En 59-årig lokal spritbilist fra Thyholm med en alt for høj promille i blodet vendte en sen lørdag nat fuldstændig deres tilværelse på hovedet, og det har haft enorme følelsesmæssige og mentale konsekvenser for dem. Historien om babytøjet, som Mariane købte til sit første barnebarn, er kun én af mange gribende eksempler på alt det, som den fængslede spritbilist har ødelagt.

Uvirkelig oplevelse

Lørdag aften den 1. september havde været en god aften for Niels Roskjær, indtil han klokken 00.30 blev standset på gaden i Odense af to betjente. Han var i godt humør på vej hjem efter en hyggelig aften med gode venner, og telefonen var på lydløs. Han havde ikke bemærket de 10 ubesvarede opkald, da en betjent pludselig prikkede ham på skulderen. ”Er du Niels?”. Han fik øje på sin hustru, og lidt efter fik han i patruljevognen overbragt sit livs værste besked. ”Din mor er død. Hun er dræbt af en spritbilist i en trafikulykke”.

– Det var surrealistisk og uvirkeligt. Jeg sad forstenet, mens berusede mennesker på gaden pegede fingre og troede, at jeg var anholdt. Jeg var ramt af den største sorg af alle, og så stod råbende folk uden for bilen og grinede og vinkede. Det var absurd og bizart, at livet kan skifte så hurtigt. Få dage før havde jeg fortalt min mor, at hun skulle være farmor. Nu var hun død, fortæller Niels.

Fra sin lejlighed ringede Niels til Stine. Da var klokken 1, og hun var helt forvirret. Telefonen lå til opladning på gulvet, og først troede Stine, at hendes bror lavede sjov. De har indbyrdes en meget sort humor, men selvfølgelig jokede Niels ikke med, at deres mor var død. Stine fik tøj på, og sammen med sin kæreste kørte hun til Odense for at være sammen med Niels. 

Alt var uoverskueligt og samtidig dybt tragisk. Der var 1.000 spørgsmål, som de ønskede svar på. De vidste kun, hvad politiet havde fortalt, nemlig at en spritbilist havde dræbt deres mor.

– Dagen efter tog jeg mig i at ringe til min mor. Jeg ville ikke tro på, at det var sandt. Men Niels og jeg kørte til kapellet i Holstebro, hvor vores mor lå. Familiemedlemmer kom også, og ved at se vores døde mors ansigt fik vi noget konkret at forholde os til, fortæller Stine.

– Først i kapellet begyndte det at gå op for mig, at vi havde mistet hende. Jeg talte tit i telefon med min mor, og når jeg har noget på hjertet, kan jeg stadig få den idé, at jeg lige ringer til hende og fortæller det.

Efter deres mors meningsløse død fik Niels og Stine idéen til at opsætte et skilt med teksten ”STOP spritkørsel” ved ulykkesstedet. Sammen med alle blomsterne fra Mariane Roskjærs bisættelse fortæller det nu andre bilister om tragedien, som spritbilisten var skyld i.

Den 15. september blev den 57-årige vellidte kvinde bisat fra Horne Kirke. Højtideligheden blev forrettet af den præst, der har konfirmeret Niels og Stine. Mariane var tæt knyttet til fødeøen Mors, og halvdelen af hendes aske skal strøs ud over Limfjorden, mens den anden halvdel nedsættes i Kohaveskoven i Odense.

På smukkeste vis sang Mariane Ros-kjær sig selv ud af kirken, da hun blev bisat. Sammen med en kollega havde Mariane ved en julefrokost sunget Thomas Helmigs smukke ”Farvel Malaga”, og det blev optaget på video. Den blev afspillet i kirken, og da kisten var båret ud, sendte Niels og Stine tre hvide duer op mod himlen. Smukkere kunne det ikke være.

Men et smil på læberne fortæller Niels, at hvis hans første barn var blevet en pige, skulle hun hedde Lilly. Det er Mariane Roskjærs fornavn. Men inden sin død nåede den forventningsfulde bedstemor at få at vide, at den kommende baby er en dreng, og at han skal hedde Storm. Men hun får ikke muligheden for at give ham det tøj på, som hun købte få timer før sin død. Det satte en spritbilist en tragisk stopper for.

Mere fra Ude og Hjemme

image beaconimage beaconimage beacon