Du bruger en ældre browserversion. Brug en understøttet version for at få den bedste MSN-oplevelse.

3 kvinder: Sådan kommer vi madspild til livs

Femina's logo Femina 19-02-2019 Sophie Kastrup Andersen og Katja Ottosson
Madspild © Panthermedia, Christina Hauschildt og Fintan Damgaard Madspild

Madspild er et af tidens store klimaemner. Der kan nemlig spares både tid, penge og ressourcer ved at reducere mængden af mad, der ender i skraldespanden. Vi har mødt tre kvinder, der her giver deres bud på, hvordan vi kommer madspild til livs. Få også selv gode råd til at minimere madspild

10 råd til at undgå madspild

Helene tager på skralde-tur

© Leveret af Aller Media AS

Ude på terrassen har Helene Nejst, 48, gemt en stuvende fuld IKEA-pose fra gårsdagens høst. Den er fyldt op med grøntsager, men der ligger også en pakke smør, en energidrik og flere andre madvarer. To hele roastbeefs har hun lagt på frys – friske og vakuumpakkede, men kasserede, fordi de havde nået sidste salgsdato.

4 myter om råvarer, hvad er fup, og hvad er fakta?

– Men det her er ikke særlig meget, siger hun og peger på posens indhold. Hun kommer sommetider hjem med meget mere, fortæller hun.

For Helene er det blevet en fast del af hverdagen at tage på "skraldetur". Sammen med en "skraldepartner" tager hun efter lukketid forbi forskellige supermarkeders containerpladser for at lede efter kasserede madvarer, der stadig er brugbare.

Hvor sundt er frossent mad? 

– Det er blevet en fast del af mig at skralde. Og i dag er jeg ligeglad med, hvad andre tænker, siger Helene.

Hun begyndte at skralde for næsten 10 år siden, og der gik lang tid, før hun indviede familien i sin nye beskæftigelse. Hun var bange for, at de ville rynke på næsen. Men bekymringen skulle vise sig at være ganske ubegrundet, for familien kunne sagtens se den gode tankegang i at skralde mad, der var blevet smidt ud.

– Da jeg endelig fortalte min familie, at jeg skralder, syntes de, at det var så fedt!

En bukket juicekarton

Da Helene begyndte at skralde, var det for at spare penge i det daglige madbudget. Men hun lægger ikke skjul på, at hun også hurtigt blev ret så indigneret over, at megen udmærket mad bliver smidt direkte i supermarkedernes skraldespande.

– Det er dyrt at købe kød – men næsten lige så dyrt at købe grøntsager. Det er jo vanvittigt. Og så bliver det bare smidt ud. Det er meget provokerende for mig. Så den forargelse er da noget, der holder mig på tæerne.

Selv om der er kommet langt større fokus på madspildsproblematikken de senere år, bliver Helene stadigvæk mødt med en vis undren.

– Mange synes, at det er ulækkert at hente kasserede madvarer. Men jeg plejer at forklare det sådan her: Forestil dig, at du går ind i et supermarked, taber en liter juice, og hjørnet på kartonen bliver bukket. Du stiller kartonen tilbage, tager en ny, og den juicekarton, du har tabt, dét er den karton, jeg skralder om aftenen.

Men udover varer med ødelagt emballage, hvad er det så, Helene finder i butikkernes skraldespande, og kan det ikke indimellem være ulækkert at have fingrene i butiksskraldespandene?

– Jo, det kan det nogle gange være. Men jeg har nogle regler. Jeg skralder aldrig om sommeren. Jeg har engang åbnet en container, som var levende med fluer. Men når det er koldt udenfor, og der for eksempel bliver smidt kød ud, som er kasseret, fordi det har nået sidste salgsdato, så tager jeg det gerne, så længe det er vakuumpakket. Men rynker man på næsen, eller er man i tvivl, om en vare er frisk, så lader man være med at tage den, siger Helene.

Tip: Gå selv på skraldejagt

Det er tilladt at skralde i supermarkedernes containere, hvis de er frit tilgængelige uden lås og indhegning. Nogle supermarkeder går aktivt ind i at støtte de såkaldte "skraldere" ved at stille kasserede varer frem til afhentning ved siden af containerne, før de bliver smidt ud.

Gitte planlægger sig ud af madspild

© Leveret af Aller Media AS

I sit hjem på Frederiksberg tager 55-årige Gitte Hansen imod os. Ude i det lille, hyggelige køkken ligger der et stort brød bagt med en hel række tomater på stilk. Gitte vil vise et eksempel på, hvordan hun undgår at smide rynkede og kedelige tomater ud. Det sker ellers sjældent, at hun har mad tilovers, for hun handler ind efter en madplan.

– Madplaner er befriende, fordi så ved man, hvad man skal have. Man undgår både madspild og spilder ikke tid og tankekraft, når man står nede i butikken. Det giver ro, siger Gitte.

Før i tiden, da Gitte havde to børn boende hjemme, var madplanen skrevet ned på notesblok en uge frem i tiden, og så blev der handlet stort ind én gang om ugen. I dag hvor børnene for længst er flyttet hjemmefra, og adressen kun tæller Gitte og hendes kæreste, kan hun lægge planen i hovedet på vej ned for at købe ind og til lidt færre dage ad gangen. Men hun går stadig meget op i ikke at købe noget ind, der ikke bliver spist.

Bevidstheden om madspild kommer ikke fra fremmede.

– Jeg er vokset op med en mor, der aldrig smed noget ud. Hun var generelt meget økonomisk og sparsommelig. Det hører nok til den generation.

Gitte får det faktisk helt skidt, hvis hun ser god mad blive smidt ud.

– Man kan ikke være bekendt at smide mad ud. Det er respektløst, siger Gitte og afbryder sig selv for at tænke efter.

– Respektløst over for dyrene, planterne og hele processen.

Kun fantasien sætter grænser

At undgå madspild kræver ikke nødvendigvis, at man har evner som gourmetkok i et køkken. Det handler først og fremmest om at have fantasi til, hvad man kan bruge tingene til, hvis man spørger Gitte.

– For mig går der jo lidt sport i, hvor meget jeg kan få ud af mine råvarer, siger Gitte, der ofte ringer sammen med sin voksne datter og taler om, hvad de nu har opfundet for at undgå madspild. Hun fremhæver dengang, hendes datter ikke havde noget rasp til panering af kyllingelår. Til gengæld havde hun nogle cornflakes, der havde forputtet sig bagest i skabet. I dag er det en hof-ret blandt familiens børn.

Ifølge Gitte skal man heller ikke kimse ad en god omgang madspildsfavoritter såsom biksemad og romkugler, der begge er lavet af rester.

Caféejer med omtanke

Gitte har i de sidste 15 år ejet caféen MORMORS i Bredgade i København. Også her lægger hun stor vægt på, at der ikke bliver lavet mere, end de kan sælge. Og skulle gæsterne levne en halv kage, får de tilbuddet om at få den med hjem til aftenkaffen.

– Jeg tror, mange er flove over at spørge, om de må få resterne af deres mad med hjem fra restauranter. Og det er jo fuldstændigt åndssvagt, for det bliver jo smidt ud alligevel. Men jeg fornemmer, at den tendens er ved at ændre sig. Jeg beder i hvert fald tit om at få en ”doggybag” med hjem.

Tip: Brug dine rester

Gitte deler sit madspild op i tre – desserter, bagværk og kød. Al frugt, der bliver for gammel, kommer i en dessert eller kage. Alle grøntsager kommes i lækkert og anderledes brød, og kød fryses ned til Gittes favorit-reste-ret: biksemad.

Selina vil gøre det socialt uacceptabelt

© Leveret af Aller Media AS

Det begyndte med en forargelse over at se god mad blive smidt direkte i skraldespanden. Snart blev det til en bevægelse, der fik navnet Stop Spild Af Mad, og der gik ikke lang tid, før den havde vokset sig stor. I løbet af de sidste 10 år har organisationen fået over 66.000 støtter – og gjort den 38-årige stifter og forkvinde Selina Juuls ansigt globalt kendt.

– For 10 år siden kunne jeg slet ikke forestille mig, hvor stor den her sag ville blive, fortæller Selina overvældet.

Med en baggrund i det kommunistiske Sovjetunionen var Selina som barn rystet over at komme til Danmark. Her var omgangen med mad nemlig ganske anderledes, end hun var vant til.

– Jeg kom jo fra et land, hvor der på det tidspunkt var mangel på mad, butikkerne stod tomme, og vi skulle vende hver en brødkrumme. Så det var ret chokerende at komme til Danmark, hvor der var så stor en overflod af mad.

Spar penge

Det var derfor nærliggende for Selina at tage beslutningen om at stifte organisationen Stop Spild Af Mad. Selv mener hun, at det især er én bestemt ting, der i dag er årsag til organisationens store succes.

– Vi skælder ikke ud på folk. Jeg tror, hele snakken om global opvarmning har gjort folk trætte, fordi de føler sig magtesløse. Madspild derimod er utrolig håndgribeligt, fordi vi alle på et eller andet tidspunkt har prøvet at smide mad ud.

Lige akkurat madspildsproblematikken er derfor nem at engagere folk i, mener Selina. Det handler nemlig om folks tid og ressourcer, når mad ender i skraldespanden fremfor at blive spist.

– En gennemsnitsfamilie kan ifølge Landbrug & Fødevarer spare mellem 7.000 og 10.000 kroner om året på at reducere madspild. Over 10 år er det jo en stor opsparing! Derfor appellerer vi dybest set til, at folk kan få en bedre livskvalitet af at mindske madspild.

Arbejdet med Stop Spild Af Mad har vist sig at være ganske omfattende – og vi er langtfra i mål, understreger Selina.

– Vi er jo kun lige begyndt! Jeg sidder i møde efter møde i Bruxelles og senest i New York for at tale madspildssagen. Og det batter. Vi har været med til at få kampen om madspild ind på FN's og EU's dagsorden, og i dag har begge et mål om, at alt madspild skal være halveret i 2030.

Efter en kort tænkepause, hvor Selina overvejer, hvilket mål hun helt personligt håber at opnå med bevægelsen fremadrettet, slutter hun bestemt:

– Jeg håber, det med tiden bliver lige så socialt uacceptabelt at smide mad ud, som det er at ryge indendørs.

Selinas top-3-råd  til mindre madspild:

  • Gør søndag til tøm køleskab-dag og hver tredje søndag til tøm fryser-dag for at bruge de ting, du har gemt – men glemt. Der er ofte fyldt med guld i køleskab og fryser, som bare skal bruges.
  • Start med at se på supermarkedets datohylde med varer, der er ved at udløbe, når du handler. Der er masser af gode ting at finde – og mange penge at spare.
  • Hav altid en plan, når du gemmer rester – ellers kommer du bare til at skubbe dem, indtil de bliver for gamle. Har du lagt en plan på forhånd, ved du, at resterne skal bruges til noget.

Sådan kan du selv redde maden:

  • Med appen ”Too Good To Go” kan du købe mad, som restauranter, bagere og supermarkeder i dit lokalområde er nødt til at smide ud ved lukketid. Ofte kan du hente en flot pose med brød og kage hos bageren eller gå i restaurantens buffet for kun 29-50 kr.
  • I Facebook-gruppen ”Stop spild af mad  – inspiration til at bruge dine madrester” kan du spørge andre til råds om, hvad du kan bruge dine rester til.
  • Bor du i København eller Aarhus, har du mulighed for at besøge Folkekirkens Nødhjælps Wefood-butikker. Wefood sælger varer med beskadiget emballage, forkert mærkning, overskudsvarer og varer, som har overskredet sidste salgsdato. Varerne er meget billige, og overskuddet fra alle varerne går til verdens fattige.

Mere fra Femina

image beaconimage beaconimage beacon