Ved at bruge denne tjeneste og relateret indhold accepterer du brug af cookies til analyseformål, tilpasset indhold og reklamer.
Du bruger en ældre browserversion. Brug en understøttet version for at få den bedste MSN-oplevelse.

Stjernekirurg har fået nok på Riget: 'Hospitalernes nye IT-system kan koste menneskeliv'

BT's logo BT 17-02-2017 trine@bt.dk (Trine Steengaard Nielsen)

ulf

ulf
© Leveret af BT

Problemerne med hospitalernes nye IT-system, Sundhedsplatformen, er så store, at den garvede karkirurg på Rigshospitalet, Ulf Helgstrand, nu har valgt at opsige sin stilling.

»Det kommer til at have konsekvenser for patientsikkerheden. I sidste ende kan det koste menneskeliv,« fortæller en dybt frustreret Ulf Helgstrand til BT.

Den store it-platform, som er indkøbt til hospitalerne i hovedstadsområdet og på Sjælland, blev taget i brug for første gang på Herlev og Gentofte Hospital i maj 2016 og i november 2016 på Rigshospitalet. Et IT-system, der har kostet 2,8 milliarder kroner.

Sundhedsplatformen har tidligere mødt massiv kritik fra læger, jordemødre og sygeplejersker. Kritikken er blandt andet gået på IT-problemer og udfordringer med at få hverdagen til at hænge sammen.

For karkirurg Ulf Helgstrand er udfordringerne nu så store, at han ikke føler, han kan være det bekendt over for sine patienter.

»Jeg har det rigtig skidt med, at jeg er blevet nødt til at sige mit job op på grund af det her system. Jeg har været overlæge i snart 30 år, og jeg ville rigtig gerne have været med til at give mine kompetencer videre til afdelingen og oplære en ny ‘kronprins’. Jeg har altid sagt, at det skal være sjovt at være på arbejde, men jeg gider ikke, at være en stor undskyldning over for patienterne, fordi jeg ikke længere har tid til dem.«

Ulf Helgstrand forklarer, at han før Sundhedsplatformen brugte omkring 90 pct. af sin tid til patienten og 10 pct. på at diktere til diktafonen. Efter Sundhedsplatformen bruger han nu 80 pct. af tiden på at sidde med ryggen til patienten og indtaste oplysninger på en computer, mens kun 20 pct. går til patienterne. Der skader ifølge ham tilliden.

»Hvis jeg som læge skal vejlede omkring behandling, så skal der være tillid mellem læge og patient. Og tillid får patienterne kun ved kommunikation. Hvis jeg så sidder med ryggen til 80 pct. af tiden for at taste, så dur det jo slet ikke.«

Problemet med Sundhedsplatformen er ifølge Ulf Helgstrand, at lægerne nu har ansvaret for at skrive journalerne. Tidligere kunne lægerne diktere en journal i løbet af en konsultation på diktafonen og overlade det til sekretæren. Men nu skal lægerne selv bruge tid på at taste det hele ind.

»Der er så meget, vi skal taste ind for at komme videre - noget som er selvfølgeligheder. Nu skal man stort set dokumentere, at patienten har sat sig ned i stolen. Men så er der andre relevante ting, som systemet ikke tager højde - eksempelvis om patienten skal opereres i højre eller venstre.«

Ulf Helgstrand frygter, at de mange problemer med hospitalernes IT-system kan få alvorlige konsekvenser for patienternes sikkerhed.

»Hvis jeg eksempelvis bestiller en undersøgelse, så får jeg ingen kvittering på den. Og vi har oplevet mange gange, at patienterne ikke er blevet indkaldt. På min afdeling vil det kunne koste ben på grund af koldbrand. Og hvis en patient med en stor hovedpulsåre, som er ved at briste, ikke bliver indkaldt til en scanning, så kan det ende med at koste menneskeliv,« siger kirurgen.

Ifølge Ulf Helgstrand har Sundhedsplatformen slugt så meget af hans tid, og da der ikke er nogen udsigt til, at det bliver bedre, synes han ikke, det er meningsfuldt at blive. Derfor går han nu på pension til april mange år før tid.

Ulf Helgstrand tror ikke på, at der bare er tale om opstartsvanskeligheder og ‘børnesygdomme’.

»Sundhedsplatformen havde nogle begyndervanskeligheder og har stadig en masse tekniske udfordringer, som ikke er løst, men det kan jeg sagtens se bort fra. Men tidsforbruget kommer ikke til at ændre sig væsentligt, selv når systemet kommer til at køre for fulde drøn.«

Den 66-årige kirurg kalder Sundhedsplatformen for et ‘historisk fejlindkøb’.

Det er Region Hovedstaden og Region Sjælland, der har valgt, at det 15 år gamle IT-system skulle udskiftes til Sundhedsplatformen.

Ifølge regionerne skal Sundhedsplatformen modernisere den måde, hvorpå hospitalerne tilrettelægger behandlingsforløb på. Og gøre det nemmere for patienterne at følge med i og spille en aktiv rolle i deres behandling. Det kommer til at berøre 44.000 ansatte og 2,5 mio. borgere.

»De allerværste er, at dem, der har investeret i det her, mener, at det er sundhedspersonalet, der er idioter, og at de bare skal lære at bruge det. Vi kan det, men det dur altså stadig ikke«, siger han og fortsætter:

»Vi kan alle begå fejl, men jeg kan bare ikke have, at man ikke indrømmer, at systemet ikke er, som man havde forventet.«

Efter planen skal Sundhedsplatformen tages i brug på samtlige hospitaler i Region Hovedstaden og Region Sjælland i løbet af 2017.

BT arbejder på at få en kommentar til sagen fra Region Hovedstaden.

Mere fra BT

image beaconimage beaconimage beacon