Ved at bruge denne tjeneste og relateret indhold accepterer du brug af cookies til analyseformål, tilpasset indhold og reklamer.
Du bruger en ældre browserversion. Brug en understøttet version for at få den bedste MSN-oplevelse.

Forsker: Genredigering kan designe fremtidens perfekte astronauter

Ingeniøren's logo Ingeniøren 18-04-2017 Hanne Kokkegård

USA har sat kurs mod Mars. Nasa vil sende et bemandet rumskib ud til den golde, rustne planet inden for 20-30 år. Og SpaceX’ Elon Musk planlægger at sende astronauter til Mars allerede i 2020’erne og drømmer om at etablere en permanent base på Mars inden for 40-100 år.

Desværre er mennesket ikke skabt til at klare store doser af radioaktiv stråling på rejsen derud og under selve opholdet på Mars. Så astronauterne risikerer at ankomme med hjerneskader og dø af kræft på grund af kosmisk stråling.

Men det problem må man genetisk – f.eks. ved hjælp af det forholdsvis nye genværktøj Crispr – kunne designe sig af ud, mener Christopher Mason fra Department of Physiology and Biophysics på Cornell University i USA.

Han fortæller til Ingeniøren, at hans forskergruppe har foreslået Nasa at lave et forsøg med genmodificerede humane celler om bord på Den Internationale Rumstation, ISS. Og at han venter svar på forslaget til oktober.

Humane celler, der modstår stråling

Læs også:Nu kommer de første menneskefostre med redigerede gener

Ifølge MIT Technology Review tilføjer man lige nu ekstra kopier af DNA-kontrolvagten p53 (protein 53) i humane celler. Man ved, at proteinet er involveret i beskyttelsen mod kræft. Så hypotesen er, at ekstra meget p53 kan beskytte astronauter.

Materialer til rumkøretøjer, beboelsesbaser og strømsystemer skal være ekstremt stærke og økonomisk overkommelige at producere for at gøre drømmen om Mars til virkelighed for USA. © Provided by Ingeniøren Materialer til rumkøretøjer, beboelsesbaser og strømsystemer skal være ekstremt stærke og økonomisk overkommelige at producere for at gøre drømmen om Mars til virkelighed for USA.

P53 og kræft

  • I kroppens celledeling skal kopieringen af DNA’et ske helt korrekt. Det sørger cellens kontrolvagt – protein p53 – for. Hvis der opstår fejl, stopper celledelingen, mens p53 forsøger at rette DNA-fejl.
  • Lykkes det ikke, giver p53 cellen besked på at begå selvmord, så DNA-fejl ikke spredes.
  • Ofte indeholder DNA-fejl skabeloner for kræftproteiner, og ifølge Biokemisk Forening har 70 procent af alle kræfttyper defekt p53.

    Kilde: Biokemisk Forening

»Vi ved ikke, om der skal et lille puf til den eksisterende genekspression, et helt nyt kromosom eller måske en komplet omskrivning af den genetiske kode til,« siger Christopher Mason til MIT.

Crispr kan gavne rumfart

I 2011 kom Christopher Mason med en 500-års plan for, hvordan mennesket kan afkolonisere Jorden og flytte til andre solsystemer, og planen bygger netop på genmodificering.

Læs også:Nasa opretter to tværfaglige rumteknologiske forskningsinstitutter

Det hele er også blevet mere realistisk på grund af Crispr, hvor man kan ændre gener i menneskefostre, så vi reelt – hvis der kan opnås enighed om det – kan designe en ny menneskerace, der bedre klarer stråling.

Crispr er stadig i sin vorden med forsøg blandt andet i Kina, men The U.S. National Academy of Sciences har sagt, at væsentlige genændringer bør kunne overvejes, hvis det handler om at undgå sygdomme.

Dog kun i yderst få tilfælde, hvor et forældrepar ellers ikke vil kunne få et rask barn, og stadig kun under restriktiv overvågning.

Mason: Etisk forsvarligt at bruge Crispr

Ifølge Christopher Mason bør undtagelsen også gælde i rumfart, for det vil være uetisk at sende mennesker til en anden planet uden at have gjort, hvad man kan for at beskytte dem genetisk, hvis teknologien er til rådighed.

Læs også:Stråling på Mars-rejser skader nerveender i hjernen

»Lige nu er der ikke etableret et konsortium for designer-astronauter, men man kan overveje, om man ikke bør lave et,« siger Christoffer Mason til Ingeniøren.

Nasas tvillingeforsøg

Mason og hans kolleger deltager i forvejen i Nasas forsøg med de enæggede tvillinger, Scott og Mark Kelly, hvor man undersøger, hvordan længerevarende ophold i rummet påvirker menneskekroppen.

Scott Kelly boede næsten et år på rumstationen, mens hans bror var hjemme på Jorden.

Missionen sluttede 1. marts 2016, og undervejs og i en periode efter hjemkomsten har forskere minutiøst overvåget tvillingerne.

Tvillingeforsøg giver kun et praj

I januar kom de første foreløbige resultater, og senere i år fremlægger de mange forskergrupper deres nyeste viden om menneskets evne til at klare rummet.

Læs også:Rumtvillingen stadig øm efter sit år i rummet: Har fået hård hud oven på fødderne

I den forbindelse er det vigtigt at huske, at rumstationen kredser rundt kun 400 km over Jorden, hvor f.eks. den kosmiske stråling er relativt lav. Så uanset hvad man finder ud af i forhold til stråling, vil det kun give et praj om, hvordan stråling påvirker kroppen.

Ifølge Christopher Mason går der 10-20 år, før man har kortlagt, hvordan rumrejser påvirker mennesket genetisk.

Herunder kan du se en video fra konferencen TEDMED, hvor Christopher Mason fortæller om at designe gener for Jorden, Mars og andre solsystemer: 'Discovering and designing genomes for Earth, Mars, and beyond'

Jobopslag fra Jobfinder

image beaconimage beaconimage beacon