Du bruger en ældre browserversion. Brug en understøttet version for at få den bedste MSN-oplevelse.

Her er teknologierne, som kan forlænge vores liv

Ingeniøren's logo Ingeniøren 07-11-2017

Vi skal alle dø. Det er det eneste, som er sikkert i livet. Men tidspunktet for, hvornår livet ender, har ændret sig meget, og vi er kun i starten af den udvikling, der skal føre til, at vi kan tage magten over slutningen.

Den gennemsnitlige levealder er øget voldsomt fra at ligge på omkring 50 år op gennem 1800-tallet til ved forrige århundredeskifte at begynde at krybe opad - med et par dyk på grund af den spanske syge og Anden Verdenskrig. Bedre levevilkår og bedre hygiejne resulterede i, at mennesker levede længere.

Medicinske fremskridt som vacciner og antibiotika samt et forbedret sundhedssystem har været vigtige drivkræfter i en udvikling, som gør, at vi i dag kan forvente at blive over 80 år i gennemsnit.

Men ikke alt har båret i denne retning. Tobak, for meget og for fed mad, alkohol og for lidt motion har modarbejdet tendensen, så kurverne ikke har bevæget sig så meget opad, som de kunne have gjort.

Tre årsager til tidlig død

Også et stort antal ulykker, krige, hungersnødskatastrofer og sygdomme resulterer i, at vi dør. Vi har til dels fået kontrol over ulykker og børnedødelighed og lever nu i samfund, hvor sikkerhed sættes i første række i alle sammenhænge.

Oftest er det sygdomme, der til slut tager livet af os, og tre store grupper dominerer; kræft, hjerte-kar-sygdomme og demens.

Alle disse sygdomme er tæt forbundet med aldringsprocessen og kroppens forfald. Alligevel bliver de behandlet som sygdomme, og det er almindeligt accepteret, at samfundet skal påtage sig ansvaret for at løse denne opgave.

»Det store spørgsmål, som er så vanskeligt at svare på, er: ‘Hvor slutter den almindelige aldring, og hvor begynder sygdom?’. Er spørgsmålet, om det er en samfundsopgave at forhindre de naturlige konsekvenser af aldring, bliver svaret mere kompliceret. Specielt når vi kan se, at teknologi, som kan bremse aldringsprocessen, vil blive radikalt bedre i årene fremover,« siger seniorrådgiver i det norske bioteknologiråd Sigrid Bratlie.

Mange veje til Rom

Der er mange måder at beskytte kroppen mod aldring på. Det at behandle de mest udbredte sygdomme er bare en metode til at øge den gennemsnitlige levealder.

En anden måde at øge levealderen på er at sørge for, at cellerne i kroppen beskyttes bedre, således at de kan holde sig raske i længere tid og dermed være med til at holde de mest udbredte sygdomme stangen så længe som muligt.

Eftersom celler deler sig livet igennem, vil der kunne opstå mutationer, som kan føre til kræft og andre sygdomme. Kan vi tilføre noget, som vedligeholder arvematerialet, altså dna’et, i cellerne bedre, kan vi faktisk opnå udsættelse af selve effekterne af aldringsprocessen. Det vil resultere i, at vi ikke påvirkes af aldringen i samme grad.

»Dette er noget, man for nylig har haft succes med på celler og på dyr i laboratorierne. Og der er planlagt forsøg på mennesker i nær fremtid. Det vil få stor betydning for, hvordan kroppen ældes, fordi det kan sænke aldringsprocessens tempo og dermed skubbe udviklingen af kræft og andre aldersrelaterede sygdomme. Nasa er særligt interesseret i den form for teknologi, fordi astronauter, der skal på lange missioner, er mere udsatte for kosmisk stråling. Strålingen er skadelig for arvematerialet, og med ny teknologi vil astronauter kunne beskyttes bedre mod dette,« siger Bratlie.

Aldring er mange ting

Det, at vi bliver ældre, er resultatet af mange naturlige processer i kroppen. Fra et biologisk perspektiv skyldes aldring f.eks. skader på arvematerialet, ophobninger af kolesterol og andre affaldsstoffer, som forsnævrer blodårerne, at hjernecellerne nedbrydes og dør, og ikke mindst det at stamcellerne, som har en begrænset levetid, holder op med at forny kroppens væv. Og derudover er der en mængde andre faktorer i aldringsprocessen.

»Fremtidens medicin kan stå over for nogle store dilemmaer. Er det f.eks. i orden at bruge teknologi til at reparere skader, som opstår naturligt hos astronauter, men ikke i befolkningen generelt?« spørger Sigrid Bratlie:

»Der er jo tale om medicin, som ikke i udgangspunktet har med sygdomsbehandling at gøre, men som forebygger sygdom ved at forhindre selve aldringsprocessen.

Hvis vi anser aldring som normalt, er spørgsmålet, om det er i orden. Det kan være vanskeligt at forhindre, at sådan aldringshæmmende medicin tages i brug, hvis den eksisterer.

Der vil nok være stor vilje til at betale for den slags behandling fra dem, som gerne vil være friskere i længere tid og samtidig leve længere.«

Det biologiske ur tikker

Vi er udstyret med en slags biologisk ur, som afgør, hvor gamle vi kan blive - men de færreste når så langt, før alle celleskaderne har resulteret i sygdom og gjort en ende på livet på den måde.

Efter at vi har fået kontrol over så mange ulykker og sygdomme, kan vi observere, at der nu er langt flere, som bliver så gamle, at de nærmer sig den maksimale levealder, som er indprogrammeret i os. Endnu er det dog ikke lykkedes for os at ændre på denne maksimale levealder - selv om kun få rent faktisk når den. Men mange mener, at vi kommer til at kunne gøre akkurat det og forlænge kroppens maksimale levealder fra de nuværende 110-120 år til mange årtier mere.

En vej til at forlænge livet

For enden af hvert kromosom sidder der i dna’et en struktur, der kaldes en telomer, som er nødvendig for at bestykket arvematerialet.

Hver gang en celle deler sig, bliver telomererne lidt kortere, og efter et vist antal delinger er der ikke mere tilbage. Så er cellerne ikke længere beskyttet, og de kan ikke dele sig mere.

Hvor mange gange de kan dele sig, er forudbestemt, men der findes et naturligt enzym, telomerase, som kroppen bruger for at forlænge telomererne igen.

Dette enzym findes kun i nogle få celler i kroppen, men mange mener, at det er en mulighed, at netop dette enzym måske kan bruges til at forlænge livet betydeligt.

»Vi er i et interessant grænseland lige nu. Vi transplanterer jo nye organer til mennesker, både unge og gamle, for at vedligeholde kroppen, og det betragtes som etisk forsvarligt. Men hvordan skal vi forholde os til nye teknologiske gennembrud, som kan vedligeholde organerne på andre måder - for eksempel ved at sørge for, at de kan gennemgå flere celledelinger end normalt? Det er jo nedbremsning af selve aldringsprocessen. Er det i orden - og hvor længe skal folk så have lov at leve? De fleste, der bliver spurgt, om de vil leve en dag mere, vil jo gerne. Men når vi ikke snakker ‘en dag’, men måske ‘årevis’ - hvor lang tid er så acceptabelt?« spørger Bratlie.

»Hvis vi en dag kan kontrollere aldringsprocessen, vil det jo få enorme konsekvenser for samfundet og for planeten - men hvordan skal det håndteres? Bliver det sådan, at vi selv skal vælge, hvornår vi vil dø? Skal samfundet bestemme for os? Vi kan jo ikke leve som pensionister, fra vi er 67 år, til vi er 150 år, med nutidens samfundsstruktur.«

Forsker intenst

I laboratorier over hele verden arbejdes der intenst på at forlænge den maksimale levealder, selv om det at bevise, at en eventuel kur virker, naturligvis vil tage meget lang tid.

Alligevel er det sandsynligt, at dem, der i dag er unge, vil nå at opleve fordelene - og måske problemerne - ved sådan en behandling. Måske vil de endda nå at opleve, at mennesker kan blive 150 år eller mere.

Forskere har allerede opnået at øge levealderen til det tredobbelte for små orme og har påvist, at det er muligt at bremse aldringsprocessen i mus betydeligt. Ved at behandle musene har de opnået, at organerne ikke nedbrydes i samme takt som ved normal aldring.

Grønlandshvalen kan blive 250 år gammel. (Foto: Ansgar Walk, CC SA 3.0) © Provided by Ingeniøren Grønlandshvalen kan blive 250 år gammel. (Foto: Ansgar Walk, CC SA 3.0)

Grønlandshvalen kan blive 250 år gammel. (Foto: Ansgar Walk, CC SA 3.0)

Naturen selv har udstyret visse arter med evnen til at blive meget gamle. Således kan f.eks. grønlandshvalen blive op mod 250 år gammel. Det lover godt for andre pattedyr, hvis vi kan afdække, hvordan naturen har løst den udfordring.

Mange anser det at leve længere og med bedre helbred som den virkelig store udfordring. Og Google-selskabet Calico – California Life Company – er en af aktørerne, som arbejder på at løse denne. Penge har de nok af, så de behøver ikke bekymre sig om finansiering.

Dermed behøver de heller ikke publicere deres opdagelser, så det er ikke mange oplysninger, der siver ud fra nogle af de aldringsforskere, der er længst fremme.

Noget af det, vi ved, de arbejder på, er studier af den afrikanske nøgenrotte. Den lever i huler under jorden og organiserer sig nogenlunde som bier og myrer.

Det særlige ved nøgenrotterne er, at de ikke får kræft, og at de lever utrolig længe. En rotte af denne art levede til den anseelige alder af 28 år. En almindelig rotte lever til sammenligning 1 til 2 år - og den længst levende rotte, vi kender til, blev 7 år.

Ungt blod

Ved transfusion af blod fra unge til gamle mus viser de ældre mus symptomer på at være yngre, viser studier. Både fysisk og mentalt.

»Sandsynligvis er det faktorer eller stamceller i ungt blod, som bidrager til at reparere celler i ældre mus. Om dette virker i mennesker, bliver nu undersøgt, men der er allerede mange rygter om, at rige mennesker betaler for at få blodtransfusioner fra unge mennesker,« siger Bratlie.

Bruger sig selv som forsøgskanin

Elizabeth Parrish, som er chef i selskabet BioViva, har brugt sig selv som forsøgskanin og tager to typer aldringsbremsende injektioner. Hun har taget to genterapier: én med en såkaldt myostatin-inhibitor, som bremser aldersrelateret muskeltab, og én med telomerase til at forlænge telomererne med.

Selskabet hævder, at en måling af hendes telomerer viser, at de er forlænget, og at det oven i købet kan tyde på, at de målte T-lymfocytter kan have fået op til 20 år længere tid at dele sig i.

Det betyder ikke nødvendigvis, at hun kommer til at leve helt så meget længere, men resultaterne er ikke desto mindre er interessante. Alligevel må vi nok se dette i lyset af, at hun har et selskab, som skal tjene penge.

Bioprint af menneskevæv hos Organovo. (Foto: Dwight Vallely/Organovo) © Provided by Ingeniøren Bioprint af menneskevæv hos Organovo. (Foto: Dwight Vallely/Organovo)

Bioprint af menneskevæv hos Organovo. (Foto: Dwight Vallely/Organovo)

Print af væv

3D-printere kan meget mere end at udskrive dele til industrien. Såkaldte bioprintere er allerede i gang med at printe væv. Først ved at opbygge et skelet af biologisk nedbrydelig porøs polymer og derefter indsprøjte stamceller, som vokser til det væv, man vil have.

Dette er bare en spæd begyndelse på en fremtid, hvor vi kan bygge nye organer på ydersiden af kroppen med patientens egne stamceller og så erstatte de syge organer med nye, uden at der vil komme afstødningsreaktioner.

Fjerner risiko

Moderne bioteknologi kan hjælpe os på rigtig mange måder. Specielt efter at vi har opdaget den såkaldte Crispr-teknologi, som gør, at vi kan klippe og klistre helt præcist i dna og fjerne eller erstatte syge gener.

Det lover godt for arvelige sygdomme, men kan i nogle tilfælde kræve, at vi bruger Crispr på befrugtede æg i en meget tidlig fase, hvis det skal virke. Teknologien vil også kunne bruges til at hjælpe immunsystemet til at opdage kræft.

Den stadigt billigere gensekventering i kombination med enorm kapacitet til beregning og analyse gør, at vi får helt nye værktøjer til at opdage og behandle sygdom på et langt tidligere tidspunkt.

»Ved at blive klar over den risiko, som ligger i de enkelte gener, kan du ændre livsstil og leve et længere og sundere liv. Jeg tror, vi både kommer til at holde os sunde længere og leve længere i fremtiden,« siger Bratlie.

Denne artikel har tidligere været bragt på tu.no.

Her er teknologierne, som kan forlænge vores liv © Provided by Ingeniøren Her er teknologierne, som kan forlænge vores liv

Jobopslag fra Jobfinder

image beaconimage beaconimage beacon