Ved at bruge denne tjeneste og relateret indhold accepterer du brug af cookies til analyseformål, tilpasset indhold og reklamer.
Du bruger en ældre browserversion. Brug en understøttet version for at få den bedste MSN-oplevelse.

Kina sætter turbo på forskning: Vil være verdens epicenter for kunstig intelligens i 2030

Ingeniøren's logo Ingeniøren 25-07-2017 Morten Vittrup Lund

Mens det meste af den vestlige verden holder sommerferie, benyttede den kinesiske regering i fredags lejligheden til at offentliggøre sin nye nationale 2030-strategi for kunstig intelligens – en strategi, der i vanlig kinesisk stil er himmelstræbende ambitiøs.

I 2030 satser Kina således på at være verdens- og markedsledende på kunstig intelligens (også kendt som AI - artificial intelligence) med en hjemlig AI-industri, der skal have en værdi på 150 milliarder dollars – svarende til lige knap tusind milliarder danske kroner.

Kina sætter turbo på forskning: Vil være verdens epicenter for kunstig intelligens i 2030 © Provided by Ingeniøren Kina sætter turbo på forskning: Vil være verdens epicenter for kunstig intelligens i 2030

Det skriver blandt andre New York Times og CNN.

Fra landbrug til våbenudvikling

Strategien har pt. mere karakter af en hensigtserklæring, skriver New York Times, og så meget vides endnu ikke om de nærmere byggesten på vejen dertil.

Men ifølge avisen skal hensigtserklæringen munde ud i iværksætterstøtte, videnskabelig forskning og støtte til såkaldte måneprojekter inden for alt fra landbrug over lægevidenskab til industriel fremstilling, våbenudvikling og terrorbekæmpelse.

Og CNN skriver, at Li Meng, Kinas viceminister for forskning og teknologi, har meldt følgende tidsplan ud: Allerede i 2020 skal kinesiske virksomheder og forskningsinstitutioner inden for AI være på omgangshøjde med førende lande som USA.

I 2025 skal de samme virksomheder og universiteter opnå gennembrud, som kan være en drivkraft i landets økonomiske udvikling fremad, og i 2030 skal Kina så være verdens førende AI-innovationshub.

Go-nederlag til landsmand blev øjenåbner

Kinas industri har allerede fostret væsentlige AI-virksomheder som Baidu og Tencent, men ironisk nok er det ifølge to anonyme forskere, som New York Times har talt med, Google der har futtet op under de kinesiske AI-ambitioner.

Første gang i foråret 2016, da Googles kunstige intelligens AlphaGo slog sydkoreanske Lee Se-dol, der er anerkendt som en af verdens dygtige go-spillere.

Det oldgamle kinesiske brætspil, der med flere mulige træk end der er atomer i universitet, betragtes som verdens sværeste brætspil. Men det var AlphaGo ligeglad med og slog den sydkoreanske go-mester for øjnene af 100 millioner asiatiske tv-seere – endda ti år før eksperter havde regnet med at se en computer overgå mennesket i Go.

I maj i år var det så verdens højest rangerende Go-spiller, kinesiske Ke Jie, der på hjemmebane i Wuzhen i Kina måtte erkende sit nederlag til AlphaGo. Ydmygelsen var for meget for det kinesiske styre, som blokerede livestreamingen af begivenheden i Kina, men det var altså ifølge New York Times også med til at overbevise styret om potentialet i kunstig intelligens og indse vigtigheden i at investere milliarder af kroner i teknologierne.

Investerer på livet løs i amerikanske virksomheder

Der kan med andre ord være lagt i kakkelovnen til et teknologiræs, der kan sammenlignes med månekapløbet mellem USA og Sovjetunionen i 1960’erne. Kinas AI-satsning kommer nemlig på bagkant af Made in China 2025, der kan sammenlignes med Tysklands Industri 4.0-strategi og skal fremtidssikre Kinas industrier til den fjerde digitale revolution.

Og som New York Times beskriver det, vækker de kinesiske AI-ambitioner bekymring i USA’s forsvarskredse, blandt andet fordi kinesisk investorkapital flyder ind i amerikanske AI-virksomheder i en lind strøm. I øvrigt akkurat som kinesiske Midea eksempelvis har opkøbt den tyske robotproducent Kuka.

I alt har kinesiske investorer finansieret 51 amerikanske AI-virksomheder ifølge en nylig rapport fra Pentagon. Alt imens førnævnte Baidu og Tencent har åbnet udviklingsafdelinger på amerikansk jord.

Samtidig falder de kinesiske udmeldinger sammen med, at USA er i færd med at skære kraftigt ned på sine statslige investeringer i forskning og udvikling. Eksempelvis har Trump-regeringen foreslået at skære i budgetterne hos nogle af de forskningsinstitutioner, der netop forsker i kunstig intelligens, skriver avisen.

Visse steder i Kina er investeringslysten anderledes stor. I byen Suzhou kan AI-virksomheder få i omegnen af fem millioner danske kroner i subsidier for at etablere sig i provinsen, mens den sydlige metropol Shenzhen tilbyder én million dollars til lokale AI-projekter.

Tysk forsker valgte pengene i Kina

Noget af det mest interessante ved udviklingen er dog, at mens kinesisk kapital flyder vestpå, er vestlig viden og knowhow tilsvarende begyndt at rejse østpå. Det er en tysk forsker ved navn Sören Schwertfeger et godt eksempel på.

Han færdiggjorde i 2012 sin ph.d. i autonome robotter fra Jacob University i Bremen. Men i stedet for at fortsætte sin akademiske karriere på et universiteter i Europa eller USA, valgte han at tage til ShanghaiTech University i Kina, hvor han siden 2014 har arbejdet som adjunkt.

Her har han fået en bevilling, der ifølge ham selv er seks gange større, end han kunne have fået i Europa eller USA. Med finansielt råderum til at opbygge et komplet AI-laboratorium og ansætte en assistent, en tekniker og en gruppe ph.d.-studerende.

»Det er næsten umuligt for adjunkter at få så mange penge,« har han udtalt til New York Times.

”Forskningsbevillingerne skrumper i USA og i Europa. Men de vokser helt sikkert i Kina.”

På jagt efter danske iværksættere

Også herhjemme er kinesiske investorer på jagt efter danske iværksættervirksomheder, der beskæftiger sig med kunstig intelligens, kunne IDA’s podcast Techtopia for nylig berette.

Eksempelvis har en kinesisk investor, Blair Zhang, været på udkig efter danske virksomheder, der ville være villige til at rykke til Kina.

»AI-teknologi er vældig populær i Kina. I Danmark er der en masse startups i AI-industrien inden for eksempelvis robotter og droner. Droner bliver brugt alle steder, og der er et lovende marked for det i fremtiden til blandt andet levering af varer fra e-handelsplatformen Alibaba,« har Blair Zhang fortalt i Techtopia.

Jobopslag fra Jobfinder

image beaconimage beaconimage beacon