Du bruger en ældre browserversion. Brug en understøttet version for at få den bedste MSN-oplevelse.

Norges nye ubåde kan drives af nyudviklede lithium-ion-batterier

Ingeniøren's logo Ingeniøren 06-11-2018 Mediehuset Ingeniøren A/S
Norges nye ubåde kan drives af nyudviklede lithium-ion-batterier © tkMS Norges nye ubåde kan drives af nyudviklede lithium-ion-batterier

De nøjagtige specifikationer for Norges og Tysklands kommende ubåde er ikke noget, de to landes forsvar er særlig villige til at tale højt om.

Luftuafhængig fremdrift (Air Independent Propulsion, AIP) er en selvfølge. Men spørgsmålet om, hvorvidt fremdriftssystemet skal bruge de velkendte blybatterier eller nye lithium-ion-batterier, har længe været til overvejelse.

Som det ser ud nu, tyder en del på, at nyudviklet batteriteknologi ligger lunt i svinget til at blive anvendt i de ubåde, der skal erstatte Ula-klassen om cirka otte år:

På søfartskonferencen Euronaval, som foregik de sidste dage i oktober i Paris, fremviste værftet Thyssenkrupp Marine Systems (tkMS) prototyper på et nyt lithium-ion-batterisystem til ubåde, som er udviklet i samarbejde med franske Saft.

Batteriet er hentet frem i forbindelse med udviklingen af den opgraderede ubådklasse 212 Common Design (CD), som Tyskland og Norge skal have henholdsvis to og fire af. I så fald bliver ubådene blandt de første i verden med lithium-ion-batterier.

Vellykkede tests

Rolf Wirtz, chef i Thyssenkrupp Marine Systems, påpeger, at der er store taktiske fordele ved at tage ny batteriteknologi i brug. Et eksempel på det er, at ubåden vil være i stand til at sejle med maksimal hastighed uafhængigt af batteriets ladetilstand.

»Vi er på vej ind i en ny æra for ubådskonstruktion. Sammenlignet med de velkendte blybatterier er lithium-ion-batterier langt mindre vedligeholdelseskrævende og har en meget længere levetid,« hedder det i en pressemeddelelse, som tkMS sendte ud i forbindelse med marine-messen.

På dette projekt samarbejder værftet med Saft (Société des Accumulateurs Fixes et de Traction), som har produceret batterier i 100 år. I 2016 blev virksomheden opkøbt af Total.

De kommende norske ubåde bliver en videreudviklet version af 212A-klassen. Her er U36 i Oslo. Illustration: Ingar Næss / StudioF2 © Ingar Næss / StudioF2 De kommende norske ubåde bliver en videreudviklet version af 212A-klassen. Her er U36 i Oslo. Illustration: Ingar Næss / StudioF2

Det stilles naturligt nok ekstremt strenge sikkerhedskrav til ubådsbatterier. Brand i neddykket tilstand kan få katastrofale konsekvenser. Thyssenkrupp oplyser, at de har gennemført ‘ekstremt vellykkede’ tests på celle- og systemniveau, og at de regner med at kunne fuldføre det påkrævede testprogram i løbet af et år.

Værftet påpeger, at det modulære design gør det muligt at tilpasse batterisystemet til en række marinefartøjer og eksempelvis eftermontere det i ubåde, som i dag har blybatterier. Den type arbejde foregår allerede med 214-klassen, som bruges af Grækenland, Sydkorea og Portugal.

Brændselsceller ombord

Ubådene KNM Uredd og KNM Utstein (Type 210) i Trondheim havn under øvelsen Trident Juncture. Fra 2022 skal den norske ubådsflåde reduceres fra seks til fire fartøjer, hvilket er nødvendigt for at sikre driften af de tilbageværende ubåde frem til cirka 2028. Illustration: Torbjørn Kjosvold / Det norske forsvar © Torbjørn Kjosvold / Det norske forsvar Ubådene KNM Uredd og KNM Utstein (Type 210) i Trondheim havn under øvelsen Trident Juncture. Fra 2022 skal den norske ubådsflåde reduceres fra seks til fire fartøjer, hvilket er nødvendigt for at sikre driften af de tilbageværende ubåde frem til cirka 2028. Illustration: Torbjørn Kjosvold / Det norske forsvar

Også de nye ubåde skal have luftuafhængig fremdrift baseret på brændselsceller. Men de vil få tredjegenerations brændselsceller og nyeste generations synkronmotor (permasyn), begge dele i samarbejde med Siemens. For at kunne fragte brinten sikkert lagres det i et metalhydrid. Det er en legering af titanium, jern og mangan, og det optager brinten som en svamp. Det er relativt kompakt, meget tungt og dyrt. Men det er et enkelt og pålideligt system, hvor brinten først tages ud, når den skal bruges i brændselscellen.

Mens ubådene i Ula-klassen jævnligt må op til overfladen, så dieselgeneratorerne kan få luft, vil afløseren kunne operere i neddykket tilstand i hele 18 døgn. Derfor er det også ifølge FFI aktuelt at forske i undervands-terrænnavigation.

Artiklen er fra tu.no

Jobopslag fra Jobfinder

image beaconimage beaconimage beacon