Ved at bruge denne tjeneste og relateret indhold accepterer du brug af cookies til analyseformål, tilpasset indhold og reklamer.
Du bruger en ældre browserversion. Brug en understøttet version for at få den bedste MSN-oplevelse.

Ekstremt vejr kan koste 152.000 europæere livet årligt i 2100

Ingeniøren's logo Ingeniøren 07-08-2017 Hanne Kokkegård

Billeder af ufatteligt store oversvømmelser, enorme landområder fortæret af skovbrande i knastøre områder og ekstreme hedebølger dukker hele tiden op – også i vores egen del af verden, Europa.

Desværre vil problemerne med ekstremt vejr ifølge klimaforskerne kun blive forværret i de kommende år på grund af klimaforandringer.

Nu har forskere regnet på, hvor mange dødsfald det vil kunne medføre, og tallet havner på 152.000 årlige omkomne på grund af vejrrelaterede katastrofer, når vi når frem i slutningen af dette århundrede – under den forudsætning, at det er business-as-usual med uændret udledning af drivhusgasemissioner.

Hedebølger, skovbrande og oversvømmelser

I studiet fra European Commission's Joint Research Centre fokuserer forskerne på de farer, der i dag medfører det største antal omkomne: hedebølger, kuldebølger, tørke, skovbrande, oversvømmelser af floder og kystområder samt orkaner med mere.

Forskerne benytter prognoser, der tager højde for fremtidens mere ekstreme vejr og befolkningsudviklingen i Europa fordelt på fem regioner. Udviklingen er opgjort i 30-års-intervaller inddelt i 2011-40, 2041-70 og 2071-2100.

Referenceperioden er 1981-2010, hvor 25 millioner mennesker årligt blev udsat for vejrrelaterede hændelser, og hvor 3.000 mennesker omkom.

Forskerne mener, at klimaændringer kan få antallet af dødsofre til at stige med mindst en faktor 50 til 152.000 årlige dødsfald i perioden 2071-2100.

Varme vil dræbe flest

Den værste dræber vil være varmebølger, der vil stå for omkring 99 procent af dødsfaldene.

Studiet anslår, at 211 millioner europæere årligt vil blive udsat for varmebølger i 2071-2100, sammenlignet med 5 millioner i referenceperioden.

Varmebølgerne vil især ramme mennesker, der i forvejen døjer med hjerte-kar-problemer, har øget risiko for eller er ramt af blodprop i hjernen eller hjerneblødning samt patienter med luftvejssygdomme.

Generelt vil indbyggerne i Sydeuropa være mest udsatte, og her vil det især være ældre og bevægelseshæmmede samt fattige mennesker, der ikke i samme grad som andre har adgang til klimaanlæg og ofte bor i områder, der er særligt udsatte for oversvømmelser med mere.

Desuden må man forvente, at vejrrelaterede katastrofer også vil øge antallet af mennesker, der får psykiske lidelser såsom f.eks. posttraumatisk stress syndrom (PTSD).

Stor usikkerhed – men bidrager til debatten

Ekstremt vejr kan koste 152.000 europæere livet årligt i 2100 © US National Weather Service Ekstremt vejr kan koste 152.000 europæere livet årligt i 2100

Hvis man overhovedet skal pege på lidt opløftende i studiet, er det, at antallet af dødsfald på grund af kuldebølger vil falde markant. Men det vil samtidig slet ikke være nok til at opveje stigningen i de andre vejrrelaterede dødsfald.

Som med alle andre prognoser er der stor usikkerhed indbygget i prognoserne, erkender forskerne.

»Styrken i vores undersøgelse er, at vores risikoestimat er baseret på de to mest omfattende katastrofedatabaser, der findes, og at fremskrivningerne bruger state-of-the-art-metoder. Svagheden er den iboende usikkerhed omkring observationsdata og fremskrivningen af klima og risici,« skriver forskerne.

På trods af usikkerheden fremhæver forskningen vigtige tendenser og bidrager til den igangværende debat om behovet for at standse klimaændringerne, mener forskerne:

»Global opvarmning, demografiske ændringer og byudvikling kan resultere i hurtigt stigende vejrrelaterede farer for mennesker i Europa, hvis man ikke implementerer klimatilpasning og aktiviteter, der reducerer risikoen for katastrofer.«

Jobopslag fra Jobfinder

image beaconimage beaconimage beacon