Ved at bruge denne tjeneste og relateret indhold accepterer du brug af cookies til analyseformål, tilpasset indhold og reklamer.
Du bruger en ældre browserversion. Brug en understøttet version for at få den bedste MSN-oplevelse.

Sådan forudser du vejret

Aller Media AS's logo Aller Media AS 18-07-2017 Af Mia Qvist Scheelsbeck, Aller Media
Vejret © Newsdesk Vejret

Drop elektronikken og kig op på skyerne – de siger en del om dagens vejr. Få en guide her

De fleste af os tjekker vejrudsigten dagligt gennem tv, internet og mobiltelefon, men ved du, hvordan vejret aflæses, når du ikke har nogen af delene?

Så skal du nemlig bare kigge op på skyerne. De kan fortælle meget om, hvordan vejret bliver, selvom du hverken har et barometer eller termometer ved hånden.

Vi har allieret os med John Cappelen, der er seniorklimatolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), der her giver et overblik over forskellige skyformationer og betydningen for vejret.

Smuktvejrsskyer/cumulusskyer: De ligner små vattotter på den lyseblå himmel. De betyder, at vi har en tør sommerdag med et højt lufttryk, og at det vil vare ved hele dagen. Atmosfæren er nemlig stabil. Senere på aftenen opløses skyerne typisk, og vi får en klar nat. Du kan også bruge vinden til at aflæse, om det gode vejr fortsætter. Stå med ansigtet mod vinden og kig op. Driver smuktvejrsskyerne ind fra venstre, er der et højttryk i nærheden, og det er et tegn på godt vejr.

Solguide: Hvilken type solbader er du?

Blomkålsskyer og bygeskyer: Blomkålsskyerne er mere optårnede skyer, som dannes i en ustabil atmosfære. De er lidt grå i bunden, fordi lyset har svært ved at komme igennem, men de giver ofte ingen nedbør. De kan dog udvikle sig i løbet af dagen, hvor de bliver større og større og bliver til skybjerge. De er helt sorte i bunden og lidt ”uldne” i toppen, og de kan forme sig til en slags armbolt. Disse skyer kaldes cumulonimbus eller bare bygeskyer. De kan give hagl, torden, lyn og regn, og det var disse skyer, der bl.a. gav København det voldsomme skybrud i begyndelsen af juli.  Det er også disse skyer, der kan give skypumper, som kan dannes, når kold luft bevæger sig over et varmt hav.

Frontpassager (indeholder typisk flere typer skyer): De såkaldte cirrus eller fjerskyer, som ligner lette fjer på himlen, er som regel et tegn på, at dårligt vejr er i vente. De består af iskrystaller og giver aldrig regn, da krystallerne fordamper, inden de når jorden.  Men når fjerskyerne dukker op, er der som regel en varmfront på vej. Herefter følger cirrostratusskyerne – også kaldet slørskyer – der er højtliggende tågeagtige skyer, hvor solen kan ses i det slørede skær. De kan også udvikle sig til altostratus, som er et gråt, tågeagtigt skydække, der dækker hele himlen.

Også makrelskyer – der er en masse, masse små skyer, der ligger tæt på hinanden – og lammeskyer – der er større skyer, der ligger tæt på hinanden – er tegn på, at dårligt vejr er på vej. Særligt lammeskyer, der kan få små udvækster som tårne fra toppen, er et skidt tegn. De hedder nemlig kastelskyer og giver regn og torden.

Hvilken slags solcreme passer bedst til dig? Se her, hvilken du bør vælge

Når skyerne bliver lavere og lavere, og himlen er mere grå, er varmfronten ankommet. Skyerne kaldes nimbostratus, der er regnskyer. Og så kan det øse ned i mange timer. 

Herefter drejer vinden, og det kan blive en smule diset med lidt finregn. Efter nogle timer kommer en koldfront – hvis det skal være helt efter bogen – og den kan give store regnskyl. Så klarer det op, og luften bliver køligere.

Stratusskyer er lave, tågeagtige skyer, og hvis dagen starter med dem, er det sandsynligt, at dagen vil byde på finregn.

Bølgeskyer: Begynder dagen med stratocumulus, der også kaldes bølgeskyer, bliver det gerne tørt vejr. Om sommeren kan solen bryde frem og opløse skyerne senere på dagen.

Vil du være sikker på sol? Tag til Mallorca og oplev en mere uspoleret og autentisk del af den skønne ferieø

Fakta om skyer:

-        Skyer dannes i den nederste del af atmosfæren ved fortætning af vanddamp.

-        De består af små vanddråber eller iskrystaller, men de kan også indeholde røg og støv.

-        Skyer, der rører jorden, kalder vi tåge eller dis. Resten af skyerne ligger i op til 15 kilometers højde i Danmark.

-        Skyer ændrer sig hele tiden, og den sky, du kigger på, er ikke den samme 10 min. senere.

-        Professionelle meteorologer arbejder overordnet med 30 forskellige skytyper.

Mere fra Aller

Aller Media AS
Aller Media AS
image beaconimage beaconimage beacon