Du bruger en ældre browserversion. Brug en understøttet version for at få den bedste MSN-oplevelse.

FN's klimapanel: Der skal handles hurtigt nu

Ingeniøren's logo Ingeniøren 08-10-2018 Jens Ramskov
FN's klimapanel: Der skal handles hurtigt nu © Desconocido FN's klimapanel: Der skal handles hurtigt nu

Indførelse af omfattende ændringer i stort set alle samfundsforhold er nødvendige, hvis den globale opvarmning skal begrænses til 1,5 grader, og de skal indføres hurtigt.

Det fremgår af den længe ventede specialrapport om konsekvenserne af en global opvarmning på 1,5 grader, som netop er udgivet af FN’s klimapanel, IPCC.

Den omfattende videnskabelige rapport er sammenfattet i et Summary for Policymakers (SPM), som er vedtaget på et møde i Korea. Det er den politiske konklusion på det videnskabelige grundlag, som er skrevet af 91 forskere fra 40 lande.

Arktis med is eller ej

»Et af hovedbudskaberne i rapporten er, at vi allerede nu kan se konsekvenserne af en global opvarmning på 1 grad gennem mere ekstremt vejr, stigende havniveau og mindsket havis i Arktis,« siger Panmao Zhai, der er en af formændene for IPCC arbejdsgruppe 1, der har gennemgået de videnskabelige studier, som ligger til grund for rapporten.

Det var først med Parisaftalen fra 2015, at 1,5 grader blev indført som en politisk hensigtserklæring. Tidligere havde man udelukkende talt om at begrænse opvarmningen til højst 2 grader.

En halv grad med stor betydning

Rapporten sammenligner konsekvenserne af opvarmning på 1,5 grader og 2 grader, og selv om forskellen kan synes lille, er forskellen i konsekvenser store.

Stigningen i havniveau i 2100 vil være 10 cm lavere ved 1,5 grader end ved 2 grader. Sandsynligheden for, at der vil helt isfrit i Ishavet (Det arktiske hav) om sommeren vil være en gang ud af 100 år mod en gang ud af 10 år.

Koralrev vil mindskes med 70-90 pct. ved en opvarmning på 1,5 grader, mens de vil være stort set uddøde ved 2 grader.

Parisaftalen

I Parisaftalen fra 2015 erklærede 195 lande sig enige om at de globale temperaturstigninger skal holdes under to grader og de vil arbejde for at begrænse temperaturstigningen til højst halvanden grad - i forhold til situationen før industrialiseringen vel at mærke.

Allerede nu er den globale temperaturstigning i gennemsnit for kloden på en grad.

Den nuværende stigningstakt er på 0,1 - 0,3 grader pr. tiår og den vil fortsætte med uændrede udledning af drivhusgasser.

I Paris blev landene også enige om at bede klimapanelet IPCC om at vurderere konsekvenserne af halvandet grad målet i 2018. Det er denne rapport, der nu foreligger.

En anden af formændene for arbejdsgruppe 1, Valerie Masson-Delmotte, siger, at den gode nyhed er, at der allerede er mange initiativer godt på vej for at begrænse opvarmningen til 1,5 grader, men de skal op i tempo.

For at holde opvarmningen på 1,5 grader skal udledningen af CO2 falde med 45 pct. fra 2010 til 2030 og det skal gå i nul i 2050. Det sidste skal forstås på den måde, at alle udledninger af drivhusgasser til den tid skal modsvares af initiativer, der fjerner CO2 fra atmosfæren.

At holde temperaturstigningen på 2 grader er mindre udfordrende. Det kræver ‘kun’ en 20 pct. reduktion i udledningerne fra 2010 til 2030, og at udledningen skal gå i nul i 2075.

Det er værd at notere, sig at CO2 ikke er den eneste drivhusgas, man skal bekymre sig om – især ikke, hvis man vil holde opvarmningen på 1,5 grader. Så skal udledningen af methan også under bedre kontrol.

Der har været talt om, det kunne være en mulighed at lave et overshoot på den globale opvarmning i form at en kortvarig stigning over 1,5 grader, som så efterfølgende blev mindsket ved en netto fjernelse af CO2 fra atmosfæren.

Det bemærkes dog i rapporten, at effektiviteten af metoder til fjernelse af CO2 i store mængder ikke er eftervist endnu, og en sådan politik endvidere kan indbære en risiko for en bæredygtig udvikling.

Forskel mellem 1,5 grad og 2 grader

En række nedslag i rapporten peger på følgende forskelle mellem en global opvarmning på 1,5 grader og 2 grader – og de usikkerheder der forbundet med denne vurdering.

Havstigningen ved 1,5 grader vil være mellem 26 cm og 77 cm – det er 10 cm mindre end ved 2 grader. Men bemærk at usikkerheden er større end forskellen mellem de to scenarier.

Når det gælder betingelserne for dyrelivet, anføres det, at af 105.000 arter, der er undersøgt, vil 6 pct. af insekter, 8 pct. af planter og 4 pct. af hvirveldyr miste halvdelen af deres geografiske områder med de rette klimabetingelser ved en opvarmning på 1,5 grader. Ved 2 grader er andelen 18 pct. for insekter, 16 pct. for planter og 8 pct. for hvirveldyr.

En halv grad ekstra opvarmning vil ogsåbetyder en forskel på mellem 1,5 og 2,5 mio. kvadratmeter af permafrost, som vil blive optøet de kommende århundreder.

Gennem flere omskrivninger

Summary for Policymakers har gennem flere omskrivninger. Alle dokumenter har i princippet været hemmelige, men de forskellige udkast har alligevel været lækket undervejs.

Det har derfor været muligt at følge processen.

I et udkast fra januar blev det beskrevet, at der meget høj risiko for, at den globale opvarmning vil blive over 1,5 grader.

I et helt omskrevet udkast fra juni blev det erstattet med, at der ikke er enkelt at besvare om, det er muligt at om begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader (A5.1)

I den endelige version, som er godkendt linje for linje, er denne formulering helt fjernet som et selvstændigt punkt, men som Jim Skea, der er en formændene for arbejdsgruppe 3, bemærker i pressemeddelelsen er der ingen fysiske eller kemiske love, der umuliggør at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader.

Flere usikkerhedsfaktorer

Ud over usikkerheden omkring udledningen af CO2 og andre drivhusgasser de kommende år er det værd nok engang at pointere, at der stadig er stor usikkerhed omkring den såkaldte klimafølsomhed.

Den udtrykker, hvor stor temperaturstigning en fordobling af CO2-indholdet i atmosfæren til give anledning til. Den er i dag estimeret til at være mellem 1,5 grader og 4 grader.

Det mest overraskende i den forbindelse er næsten, at det er samme interval, man har estimeret de seneste 25 år.

Det er notorisk svært at estimere klimafølsomheden med stor nøjagtighed, da der en lang række usikkerhedsfaktorer.

I en artikel i Nature i januar i år redegjorde tre britiske forskere dog for, at intervallet kunne indsnævres til mellem 2,2 og 3,4 grader.

Læs også: Ny metode afblæser de værste klimascenarier – og de bedste

Hvis man skal noget som helst styr på forudsigelserne for fremtidens klima og kravet til den mængde CO2, der kan udledes til og ophobes i atmosfæren, er det vigtigt, at der bliver større sikkerhed om klimafølsomhedens størrelse.

Ny stor rapport på vej

Den seneste og femte af store klimarapporter om klimaet, AR5, udkom i årene 2013-2014.

Det var den, som var det videnskabelige grundlag for Parisaftalen.

Læs også: IPCC: Mere end 95 procents sikkerhed for, at mennesket skaber varmere klima

IPCC har igangsat udarbejdelsen af den sjette store klimarapport. Det bliver bl.a. spændende at se, om forskerne generelt kan blive enige om en mere sikker vurdering af klimafølsomheden.

De første delrapporter skal være klar i 2021, og den samlede rapport i 2022.

Denne tidsplan er fastlagt for at den samlede rapport kan være input til et møde i 2023, hvor parterne bag Parisaftalen første gang skal danne sig et overblik over de samlede bestræbelser på at opfylde aftalen.

Som en del af processen med at udarbejde den store klimarapport kommer de kommende år en række specialrapporter, hvoraf 1,5 graders-rapporten er den første. Til næste år vil IPCC offentliggøre en specialrapport om havene og kryosfæren.

Jobopslag fra Jobfinder

image beaconimage beaconimage beacon