Du bruger en ældre browserversion. Brug en understøttet version for at få den bedste MSN-oplevelse.

Carina blev hjemløs af sin opvækst

Ude og Hjemme's logo Ude og Hjemme 13-11-2020 Naja Bergstrøm Poulsen
Carina blev hjemløs af sin opvækst © Foto: Birger Storm/ Aller Foto & Video Carina blev hjemløs af sin opvækst

Carina voksede op med druk og vold. I skolen var det svært, og derhjemme fik hun at vide, at hun var dum og doven. Hun ramte bunden som hjemløs på en bænk under åben himmel. Nu går hun på scenen og fortæller sin historie.

Udadtil ligner hun måske en stakkel, men når man skraber lidt i overfladen, ser man en fighter.

– Da jeg var lille, holdt min far mig i et ben ud over altanen og truede med at give slip, fordi han var sur på min mor.

Hændelsen foregik i barndomshjemmet på Nørrebro i København, hvor Carina Kreutzmann Jørgensen boede med sine forældre og syv søskende.

– Min far drak meget og var voldelig. Mest over for min mor.

Anita var hjemløs i 14 år: Jeg havde kun mig selv

Tæt på at dø

Det var et hjem præget af druk, vold og kaos, hvor man skulle klare sig selv, og omsorg ikke var noget, man kunne tage for givet. Det var også et hjem, hvor Carina som 1-årig var ved at dø, fordi hun drak kølervæske, som stod i en tom ølflaske.

– Flasken stod i bunden af skabet, hvor jeg godt kunne lide at sidde og pille snørebåndene ud af mine forældres sko, mens min far lå og sov branderten ud, fortæller Carina.

– Da min mor kom hjem fra arbejde, fandt hun mig på gulvet og måtte ringe efter en ambulance.

Carina fik skiftet alt sit blod, og det var et mirakel, at hun overlevede.

Sov på en bænk

I dag er Carina 40 år. Hun bor i en lille lejlighed Lyngby med sin mand, Jan, og gadehunden Pax, som parret har reddet fra livet som hjemløs i Portugal. Livet har budt på mange slag og skarpe kanter. Hun har fået tre børn, som ikke bor hjemme, fordi de har psykiske handicaps. Hun har været straffet for 15 tilfælde af brandstiftelse. Tre gange har hun levet som hjemløs og klaret sig ved at sælge Hus Forbi-aviser.

– Første gang, jeg var hjemløs, sov jeg på en bænk på Hundige Station. Det var ikke spor sjovt, men jeg anede ikke, hvor jeg skulle gå hen. Om dagen gik jeg bare rundt og vidste ikke, hvad jeg skulle stille op. Men så begyndte jeg at sælge Hus Forbi, og på den måde mødte jeg nogle andre hjemløse og fandt ud af, hvor jeg kunne få hjælp.

Der er også røget en del alkohol inden for cowboyvesten, men det har Carina lagt på hylden.

– Jeg er færdig med at drikke. Der gik for meget party i den, så jeg tog en kold tyrker. Jan er på antabus, så vi har ikke alkohol i hjemmet, fortæller hun.

Madelens hårde opvæks: Jeg længtes efter en familie

Anstiftede brand

Carina vil gerne være med til at nedbryde tabuer om hjemløse og andre skæve eksistenser. Hendes egen historie er skæv, og hun har slået sig på livet mange gange.

– Jeg har blandt andet fået en dom for 15 tilfælde af brandstiftelse, fordi jeg satte ild til en masse gratisaviser i nogle containere, fortæller hun.

Carina kan godt huske, at hun tændte lighteren. Hun gik også til bekendelse med det samme. Men hun husker ikke, hvorfor hun gjorde det.

– Jeg gik psykisk ned. Jeg havde mistet min storebror, og min daværende mand var lige blevet fængslet for at være i besiddelse af børneporno, og der stod jeg med to små børn uden at ane, at han var sådan en. Jeg havde måske også en fødselspsykose. Senere fik jeg konstateret borderline, og det forklarer jo nok noget.

– Så når jeg har en dom i bagagen, er det ikke, fordi jeg er et dårligt menneske. Jeg blev presset helt ud over kanten, forklarer Carina.

Som barn elskede Carina at optræde, og hun var med i flere teaterstykker, men som teenager fik hun sceneskræk og lagde teatret på hylden. Derfor var det også med en stor knude i maven, hun første gang stillede sig på scenen i ”Skidefuld af historier”.

– Jeg fik nok sceneskræk, fordi jeg i bund og grund er bange for ikke at være god nok.

Mistrivedes i skolen

Frygten for ikke at slå til blev sået i hende allerede som barn, hvor hun i skolen fik at vide, at hun var dum og doven og skulle tage sig sammen. Men uanset hvor meget hun tog sig sammen, kunne hun ikke følge med. Først som 18-årig fandt hun ud af, at hun er ordblind, og endnu senere, at hun har svært ved koncentration og indlæring. Muligvis på grund af episoden med kølervæsken.

Troen på, at hun var uduelig, blev også cementeret derhjemme.

– Min mormor forspildte ikke en chance på at fortælle mig, at jeg var dum, doven og uduelig. Når man hører det mange gange nok, begynder man jo at tro på det.

Får mere selvtillid

Men det giver selvtillid at spille teater, og derfor holder Carina ved, selv om sommerfuglene er ved at vælte hende omkuld, hver gang hun skal på scenen.

– Jeg har lært mig selv, at man skal gøre det, man er bange for. Jeg er stædig, og jeg vil simpelt hen ikke lade min sceneskræk vinde. Jeg har brug for det sociale sammenhold, og så vil jeg have lov at vise, at jeg er god til noget, siger hun.

Desuden giver det nogle tiltrængte positive oplevelser.

– I løbet af det seneste år har Jan været indlagt 10 gange. Han har blandt andet haft to blodpropper. Jeg har også selv en masse smerter, så vores hverdag er præget af sygdom. Derfor er det et rart frirum at spille teater, siger Carina.

Stephanie er vokset op i fattigdom

Kæmper videre

Carina har altid været en slider. Hun har haft adskillige job som rengøringsassistent og havde en overgang også sit eget rengøringsfirma. Men efterhånden som livets vej har slået sine skarpe sving, er det blevet svært at klare et fuldtidsjob.

Ud over kølervæsken, der blandt andet gav hende epilepsi, problemer med balancen og talefejl, slås hun med gigt og mange smerter i ryggen og knæene. Og så har hendes kaotiske barndom givet hende borderline, der gør det svært for hende at passe et arbejde.

På med ja-hatten

Mens Carina er ved at finde ud af, om hun kan søge førtidspension, sælger hun Hus Forbi-aviser for at tjene til nødvendigheder som mad og medicin. Samtidig giver det selvtillid at sælge aviser.

– Jeg har altid ja-hatten på og elsker at få folk til at smile. Derfor får jeg også en masse positiv respons fra nogle søde og glade mennesker. Det giver nogle positive oplevelser.

Kun en enkelt gang har hun oplevet en ubehagelig reaktion fra en forbipasserende, der råbte skældsord efter hende. Men der skal mere til at slå Carina ud.

– Jeg havde heldigvis Pax med, og da ham fyren så min hund, smuttede han ret hurtigt. Pax er ellers noget af det fredeligste, men det kan man jo ikke vide, griner Carina.

Drømmer om bryllup

Carina og Jan mødte hinanden for halvandet år siden, da Carina for tredje og forhåbentlig sidste gang blev hjemløs og flyttede ind i et Blå Kors-pensionat. Her mødte hun Jan, der var tidligere beboer og en af husets venner. Parret blev gift i juli i år, og de havde egentlig planlagt et stort kirkebryllup med ”Matador”-tema, fordi de begge elsker ”Matador”-serien. Men efter Jans to blodpropper turde de ikke vente, til de havde sparet nok op. Derfor er det kun blevet til en borgerlig vielse indtil videre. Men Carina håber på at få sit drømmebryllup i 2023.

– Der er jo længe til, men vi tør ikke at planlægge noget tidligere, så længe der stadig er corona-epidemi, siger hun.

De har også udskudt bryllupsrejsen til Grækenland, som de fik i gave af en anonym giver, der havde læst om parret. Men forventningens glæde skal man ikke undervurdere.

– Vi vil ikke risikere at blive smittet med corona, så vi vil hellere vente, til det er sikkert at tage af sted. Men vi har aldrig været på ferie sammen, så vi glæder os til at komme til Grækenland.

Mere fra Ude og Hjemme

image beaconimage beaconimage beacon