Du bruger en ældre browserversion. Brug en understøttet version for at få den bedste MSN-oplevelse.

Danske elever er blevet ringere til naturfag

Ingeniøren's logo Ingeniøren 5 dage siden Jens Ramskov
Minecraft i en særlig udgave skal lære danske skoleelever om fællesskab og demokrati. Eleverne skal bruge spillet til at bygge sig ud af forskellige problemer i et boligområde. © BL – Danmarks Almene Boliger Minecraft i en særlig udgave skal lære danske skoleelever om fællesskab og demokrati. Eleverne skal bruge spillet til at bygge sig ud af forskellige problemer i et boligområde.

For tre år siden kunne vi konstatere, at den internationale PISA-undersøgelse, der måler skoleelevers færdigheder inden for læsning, matematik og naturfag, viste, at de danske elever nok engang fik baghjul af asiaterne.

I 2015 kunne vi dog glæde os over en fremgang inden for naturfag.

Glæden herved var dog kortvarig, for den seneste PISA-undersøgelse, der gennemført i 2018 og offentliggjort i dag, viser, at inden for naturfag er der sket et signifikant fald fra en score på 502 point til 489 point.

Det er det laveste niveau af alle målinger inden for naturfag, siden disse begyndte i 2006.

De danske elevers færdigheder inden for læsning og matematik har ikke forandret sig signifikant i forhold til undersøgelsen tre år tidligere, men eleverne får stadig helt som forventet baghjul af asiaterne.

Trods alt bedre end OECD-gennemsnit

Inden for naturfag havner Danmark i 2018-undersøgelsen som nr. 25 ud af 79 lande og regioner, der har deltaget, mens Danmark i 2015-undersøgelsen endte som nr. 21 ud af 72.

Man kan måske trøste sig med, at 493 point trods alt er højere end gennemsnittet for OECD-landene på 489 point.

Danmark sniger lige ind i niveau 3, som er området 484-558 point, som er karakteriseret ved følgende:

»På niveau 3 kan eleverne identificere eller konstruere forklaringer på velkendte fænomener. De kan udføre et simpelt eksperiment i en begrænset sammenhæng. Elever på niveau 3 er i stand til at skelne mellem videnskabelige og ikke-videnskabelige problemstillinger og kan identificere dokumentation for en videnskabelig påstand.«

Som gennemsnit er det kun provinserne Beijing, Shanghai, Jiangsu og Guangdong i Kina, der med 590 point ryger op på niveau 4. Singapore og Macao (Kina) er dog tæt på.

»På niveau 4 kan eleverne udvælge og anvende komplekse naturvidenskabelige forklaringer i forskellige livssituationer. De kan foretage forsøg med flere uafhængige variable i en begrænset sammenhæng. De er i stand til at argumentere for et eksperimentelt design. Elever på niveau 4 kan fortolke data fra et moderat komplekst datasæt eller fra mindre velkendte sammenhænge og kan drage passende konklusioner og give begrundelser for deres valg.«

Drengene sagter agterud

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil er opmærksom på den kedelige udvikling, for hun udtaler ifølge en pressemeddelelse:

»Jeg er bekymret over det fald, vi ser i naturfag. Det bliver vi nødt til at se nærmere på. De kompetencer, eleverne ikke får i skolen, risikerer de at mangle resten af livet.«

Tankevækkende er det, at for første gang scorer piger i gennemsnit højere end drenge i naturfag. Forskellen på 2 point er dog ikke signifikant. Signifikant er det dog, at der er flere drenge med en score på niveau 2 eller lavere end piger.

»På niveau 2 har eleverne tilstrækkelig naturvidenskabelig viden til at fortolke resultater på naturvidenskabelige undersøgelser og give mulige forklaringer i velkendte livssituationer. De kan identificere spørgsmål, der kan undersøges videnskabeligt og kan identificere en gyldig konklusion på et simpelt datasæt.«

Dette har ministeren også noteret sig, for hun udtaler desuden:

»Det er på tide, at vi ikke bare i Danmark, men på tværs af OECD-landene får set på, hvordan vi kan få skabt en skole, som drengene har det bedre med og klarer sig bedre i. Det er ikke nogen let opgave.«

Jobopslag fra Jobfinder

image beaconimage beaconimage beacon