Du bruger en ældre browserversion. Brug en understøttet version for at få den bedste MSN-oplevelse.

Helligdage og højtider i Danmark

Photos's logoPhotos 13 timer siden

I Danmark er vi glade for traditioner. Mange af vores helligdage har alle rødder i kristne eller tidligere hedenske traditioner og fejres på en lang række festlige og finurlige måder. Disse dage er naturligvis også interessante for os i dag, da de indikerer ferietid, afslapning og sjov med familien. Få styr på alle de danske helligdage og lær om, hvorfor vi holder fast i dem den dag i dag.

Palmesøndag © Getty Palmesøndag

5. april 2020: Palmesøndag

Hvorfor fejrer vi Palmesøndag?

Palmesøndag er en udelukkende kristen tradition og helligdag, der har sit udspring i Det Nye Testamente og markerer begyndelsen på fejringen af påske. Efter rygtet havde spredt sig om Jesus’ bedrifter rundt om i Israel, gjorde hans følgere klar til at frelseren skulle gøre sit indtog i Jerusalem. Jesus gjorde det klart for sine følgere, at han ikke ønskede at blive hyldet som en konge, hvilket var derfor han red på et æsel og ikke en hest. Jøderne hyldede ham med palmeblade, idet han gjorde sit indtog – heraf navnet Palmesøndag. 

Vidste du?

Palmesøndag ligger altid den sidste søndag før påske. Dagen markeres i Norden ofte med farven lilla.

Skærtorsdag © Getty Skærtorsdag

9. april 2020: Skærtorsdag

Hvorfor fejrer vi Skærtorsdag?

Skærtorsdag fejres i Danmark som det næste led i påsketraditionen. Det er dagen, hvorpå Jesus, ifølge Det Nye Testamente, spiste sit sidste måltid med disciplene og vaskede deres fødder. Denne middag indstiftede pagten, der i dag bedre er kendt som Nadveren, hvor vi i overført betydning spiser Jesus krop og drikker hans blod. Dette skal minde alle kristne om Jesus’ opofrelse for deres synder. Skærtorsdag var desuden også aftenen, hvor Jesus blev forrådt af Judas og arresteret af romerne. 

Rundt omkring i de danske kristne samfund fejres Skærtorsdag meget forskelligt, men vi holder stort set fri alle steder. Dagen fejres enten med reelle eller mere symbolske middage, men den mest generelle tradition forbundet med Skærtorsdag er Nadveren. 

Vidste du?

Hvorfor hedder det egentlig Skærtorsdag? ’Skær’ er et gammelt dansk ord, der betyder ’ren’. Dette har direkte forbindelse til Jesus, der vaskede disciplenes fødder. Jesus gjorde dette for at minde disciplene om, at de skulle tjene hinanden og aldrig føle sig højere stillet end andre mennesker.

Langfredag © Getty Langfredag

10. april 2020: Langfredag

Hvorfor fejrer vi Langfredag?

Langfredag er endnu en dag i rækken af helligdage, der leder op til og har stor betydning for påsken. Langfredag fejres som sådan ikke, da det i traditionel forstand skal ses som en sørgedag, hvor Jesus blev taget til fange, tortureret og korsfæstet. 

Efter Jesus' ankommet til Jerusalem begyndte hans modstandere at konspirere mod ham og fik overbevist den romerske besættelsesmagt om, at han ønskede at vælte det romerske styre i landet. Natten mellem Skærtorsdag og Langfredag blev Jesus forrådt af Judas og ført bort af romerne. Herefter blev han tortureret og korsfæstet på Golgata-bjerget. 

Vidste du?

På Langfredag bliver alterlysene i mange kirker ikke tændt for at markere sørgedagen.

Påske © Getty Påske

12 og 13. april 2020: 1. og 2. Påskedag

Hvorfor fejrer vi Påske?

Påsken er den kristne kirkes mest betydningsfulde højtid – faktisk i endnu højere grad end julen. Jøderne har faktisk fejret påsken som en festlig højtid, der har haft betydning lang tid før Jesus’ død. For jøderne var påsken en fejring af slavernes befrielse og som en hyldest til foråret, kvæget og høsten. 

Påskesøndag er den dag, hvor Jesus’ kvindelige følgere fandt stenen for graven væltet, og så at Jesus havde forladt sin grav. De blev herefter mødt af en engel, der fortalte dem, at Jesus var steget til himmels.

I Danmark er denne dag, ligesom i mange andre gamle kristne samfund, en meget vigtig helligdag, og det er derfor kun de færreste steder, der holder åbent. 

LÆS MERE PÅ MSN: Vidste du? Derfor holder vi påske

SE OGSÅ DENNE OPSKRIFT på Kanin-gulerodsboller

Vidste du?

I Danmark har vi en lang række traditioner, når det kommer til at fejre påske: Gækkebrev, påskeæg og påskehare, lam. 

- Gækkebrevet stammer fra 1700-tallet, og var også dengang ment som en lystig leg, hvor man drillede hinanden. Hermed kommer også ordsproget at ”drive gæk” med nogen.

- Påskeægget har mange betydninger, men kan bl.a. ses som et symbol på graven, Jesus brød ud af, eller på forårets og frugtbarhedens komme.

- Påskeharen er et gammelt, hedensk symbol (dvs. ældre end kristendommen) på frugtbarhed. Idéen om påskeharen, der kommer med søde sager til børnene, blev dog først en institutionel tradition i 1600-tallets Tyskland og senere i 1800-tallets USA, hvor den fik stor succes.

- Når vi spiser lam til påske er der dog tale om en kristen tradition. Lammet er et billede på Jesus, der også bliver kaldt ”Guds lam”, da han ofrer sig for menneskehedens skyld.

Store Bededag © Getty Store Bededag

8. maj 2020: Store Bededag

Hvorfor fejrer vi Store Bededag?

Store Bededag falder altid på fjerde fredag efter påskedag. Helligdagen har ingen direkte tilknytning til bibelhistorien, men er stadig en tradition med stærke kristne rødder. Helligdagen blev indført i Danmark i 1686 af biskoppen, Hans Bagger. Traditionen dikterede dengang, at alle forretninger og institutioner holdt lukket, samt at alle borgere skulle faste indtil gudstjenesterne var afsluttet. 

Vidste du?

Hvorfor spiser vi egentlig hveder på Store Bededag? Som resultat af at alle forretninger skulle holde lukket, er det over tiden blevet tradition at spise varme hveder, som bagerne kunne lave aftenen forinden, og danskerne kunne varme op eller riste dagen efter. Traditionen er dokumenteret fra omkring 1800-tallet, men er muligvis ældre.

Kristi Himmelfart © Getty Kristi Himmelfart

21. maj 2020: Kristi Himmelfartsdag

Hvorfor fejrer vi Kristi Himmelfart?

Kristi Himmelfart tager igen udgangspunkt i bibelhistorien. Dagen fejrer generelt set Jesus’ tilbagevenden til jorden og senere opstandelse. Efter sin død og opstandelse Påskedag, vendte Jesus ifølge Biblen tilbage til jorden, hvor han brugte fyrre dage med sine disciple, som han til sidst tog med ud af Jerusalem, hvor han tog afsked med dem og efterfølgende ’forsvandt i skyerne.’ 

Dagen betyder dermed, at Gud i form af Jesus overdrog ansvaret til mennesket for at repræsentere kirken på jord og sprede buskabet om næstekærlighed til resten af verden. 

Vidste du?

I gamle dage plejede de katolske præster at illustrere Kristi Himmelfart i kirken ved at hejse en skuespiller, der skulle forestille Kristus op gennem en hul i taget, og derefter kaste blomster og brød ned til menigheden, for at illustrere godheden ved Jesus’ opstandelse.

Pinse © Getty Pinse

31. maj og 1. juni 2020: 1. og 2. Pinsedag

Hvorfor fejrer vi pinse?

Pinse er den helligdag, hvor Helligånden ifølge Biblen, kom ned på jorden i form af ildtunger, der omsvøbte disciplene og gjorde dem i stand til at ’tale i tunger’ – dvs. gav dem evnen til at kommunikere på andre sprog end hebraisk, hvilket gjorde dem i stand til at udbrede den kristne tradition i resten af verden. 

I Danmark fejrer vi Pinse i to dage, nemlig både med Pinsedag og Anden Pinsedag. Begge dage holder de fleste butikker lukket.

Vidste du?

Ordet ”pinse” kommer af det græske ord ”pentecoste”, som betyder halvtreds. Dette er fordi pinsen falder præcis 50 dage efter påskesøndag.

Jul © Getty Jul

25. og 26. december 2020: 1. og 2. Juledag

Hvorfor fejrer vi jul?

For de fleste danskere er julen en kristen højtid, hvor vi fejrer Jesus’ fødsel og dermed starten på det kristne budskab. Men før kristendommen kom til fejrede vi i Norden, det som blev kaldt ’Yule’ – en solhvervsfest, der skulle fejre de lysere tiders komme. Fra omkring 1500-tallet strakte julen sig over perioden 21. december og tre uger frem, hvor det var meningen af fred og magelighed skulle sænke sig over landet. 

Senere blev kirkens ledere enige om at lægge helligdagen på en specifik dag – nærmere bestemt den 24. december. De mente det gav bedst mening, da der allerede var en tradition for fest og fejring i denne periode. I Danmark fejrer vi som nogle af de eneste i verden jul den 24. og ikke 25. december, som det for eksempel er tilfældet i USA. 

Vidste du?

Ordet ”jul” kommer af det oldnordiske ord ”jól”, som var en gammel tradition tilbage fra vikingetiden, hvor man tilbad og ofrede til guderne. ”Jól” og ”Yule” bliver ofte set som den samme tradition, der skulle fejre forårets komme.

  Nytår © Getty Nytår

1. januar 2020: Nytår

Hvorfor fejrer vi Nytår?

Nytår er blevet fejret siden Romerrigets storhedstid, hvor årsskiftet oprindeligt lå omkring den 1. marts. Datoen blev dog ændret til 1. januar i 153 f.Kr. af Julius Cæsar og senere igen i 1500-tallet af Pave Gregor XIII, der justerede den julianske kalender og indførte den rettede, gregorianske kalender, som vi bruger den dag i dag. I Danmark begyndte det nye år faktisk allerede med julen i middelalderen, men blev efterfølgende rykket til den 1. januar. 

Nytårsaftensdag er ikke en officiel helligdag og derfor har de fleste butikker stadig åbent den dag. Men 1. nytårsdag holder alle butikker lukket, så det er med at få købt ind til tømmermændene i tide!

Vidste du?

Nytår fejres med en mere eller mindre lang række traditioner. Bl.a. ser vi Dronningens årlige nytårstale, spiser en lækker nytårsmenu, ifører os vores bedste nytårskjole, drikker champagne og skyder fyrværkeri af. Særligt sidstnævnte tradition har en spændende historie. 

Fyrværkeriet var oprindeligt ikke allemandseje, men måtte kun bruges som militærsalut for kongen. På landet larmede man også, men mere med henblik på at skræmme trolde og dæmoner væk, som overtroen dengang dikterede. 

Nogle mennesker vælger også at springe ind i det nye år, hvilket har sin oprindelse i gamle tider, hvor man mente at dæmoner kunne følge med ind i det nye år, hvis man ikke hoppede eller sprang mellem de to år.

© Sigrid Nygaard/Ritzau Scanpix

23. februar 2020: Fastelavn

Hvorfor fejrer vi fastelavn?

Fastelavn ligger altid præcis syv uger før påske. Traditionen opstod som begyndelsen på den kristne fasteperiode, der varede fyrre dage. Fastelavn har ikke altid været en fest for børn - indtil langt op i 1800-tallet var fastelavn i høj grad en voksenfest, hvor man drak og spiste i rigelige mængder og (desværre) slog en levende kat af tønden. 

Heldigvis er fastelavn i dag en langt mere rolig og børnevenlig fest, hvor børn kan klæde sig ud og slå katten af tønden - denne gang er tønden fyldt med slik. 

Vidste du?

Ordet 'fastelavn' kommer af det plattyske 'vaste lavent', der betyder 'aftenen inden fasten'.

Se også denne opskrift på Semlor - svenske fastelavnsboller med marcipanfyld, hindbærskum og æblekompot og de berømte fastelavnsboller fra La Glace.

image beaconimage beaconimage beacon