Du bruger en ældre browserversion. Brug en understøttet version for at få den bedste MSN-oplevelse.

Hundredevis af dispensationer til forbudte pesticider skal endevendes

Ingeniøren's logo Ingeniøren 06-05-2019 Louise Holst Andersen
Hundredevis af dispensationer til forbudte pesticider skal endevendes © Folketinget TV Hundredevis af dispensationer til forbudte pesticider skal endevendes

Det danske drikkevand er unikt: Vi drikker vores grundvand urenset, og netop derfor har Danmark strengere regler for pesticider end andre EU-lande. Alligevel ender forbudte og ikke godkendte pesticider hvert år i den danske landbrugsjord.

Miljøstyrelsen har nemlig en særlig EU-ret til at udstede dispensationer til landmænd, som gerne vil bruge pesticider, der ellers aldrig har været godkendt i Danmark - eller hvor pesticidet ligefrem er forbudt. Den slags dispensationer har der været 108 af siden 2011.

Læs også: Landmænd får dispensationer på stribe til forbudte pesticider

Dispensationerne kom frem i offentligheden i september 2017, efter Ingeniøren havde afdækket en sag om bidræbende pesticider, der på trods af et forbud alligevel var blevet tilladt til bejdsning af rapsfrø i Danmark.

Men dispensationer har været normal praksis, siden EU’s pesticidforordning trådte i kraft i jni 2011. Her står der, at en medlemsland i nødsituationer kan tillade sprøjtegifte, »hvis det skønnes nødvendigt på grund af en fare, som ikke kan bekæmpes på nogen anden rimelig måde.«

Tilladelsen må gælde i højst 120 dage, men i praksis bliver dispensationer givet på stribe, så perioden reelt overstiger 120 dage. Det viser en liste over alle pesticiddispensationer fra 2011 til 2018, som Ingeniøren har fået aktindsigt i.

For eksempel fik stoffet rimsulfuron, der bekæmper ukrudt på kartoffelmarker, sin første dispensation i 2013, og siden da har stoffet fået dispensation hvert år. Midlet blev ellers forbudt i 2012, fordi det ophober sig på markerne, og nedbrydningsprodukter kan frigives til grundvandet. Men siden 2013 har salget af midlet ligget på samme niveau som før forbuddet i 2012.

Læs også: Drikkevandet er under pres: Nu skal Miljøministeriets pesticidkontrol kulegraves

Nu går Rigsrevisionen ind i sagen. Den uafhængige revisionsmyndighed vil gennemgå alle 108 dispensationer siden 2011 for at finde ud af, om Miljø- og Fødevareministeriet har overholdt reglerne om, at pesticiddispensationer kun må udstedes, hvis de ikke udgør en risiko for grundvandet.

Miljøministeriets ansvar for pesticiddispensationer

Rigsrevisionen undersøger lige nu, om Miljø- og Fødevareministeriet har levet op til følgende ansvarsområder:

  • Ministeriet udsteder dispensationer på baggrund af viden om sikker anvendelse i forhold til grundvand.
  • Ministeriet anvender risikobegrænsende foranstaltninger til at sikre, at dispenserede pesticider med grundvandsrisiko ikke anvendes over nuværende indvindingsområder eller områder med særlige drikkevandsinteresser.
  • Ministeriet understøtter med målrettet information kommunernes indsats for at beskytte grundvandet mod pesticider i forbindelse med udstedelse af dispensationer.
  • Ministeriet overvejer løbende, om forskelle i betingelser for udstedelse af dispensationer og ordinære godkendelser kan udgøre en risiko for grundvandet.
  • Dispensationer til pesticider gives til nødsituationer.
  • Dispensationerne gives maksimalt i en periode på 120 dage.
  • Ministeriet informerer andre medlemslande og EU-Kommissionen i overensstemmelse med artikel 53, stk 1 (i Pesticidforordningen, red.).
  • Ministeriet har nøjagtige data om anvendelsen af dispenserede pesticider, dosering og den anvendte frekvens.
  • Ministeriet har fastsat en maksimal frekvens for anvendelsen af pesticider med dispensation for hver enkelt produktionsenhed.
  • Dispensationer til anvendelse af pesticider gentages ikke, medmindre der fortsat er tale om en nødsituation, og der er klare argumenter herfor.
  • Ministeriet har undersøgt, om der findes alternative muligheder for at hindre en skadeforvolder.
  • Ministeriet sikrer, at ansøgeren har igangsat udviklingen af alternative løsninger, der kan erstatte de pesticider, der har modtaget dispensation.

Kilde: Rigsrevisionen.

Dispensationer skal kortlægges

Rigsrevisionen har iværksat undersøgelsen, fordi der flere gange i 2017 og 2018 er fundet pesticidrester i grundvand og drikkevand rundt omkring i landet.

For eksempel viste en opgørelse sidste år, at hver tiende vandboring indeholder sprøjtegiftrester over grænseværdien, og for nylig kom det frem, at 400.000 københavnere drikker vand med pesticidrester. For blot to uger siden afslørede nye målinger 75 nye pesticider i grundvandet, og i Egedal henter borgerne deres drikkevand fra tanke på ubestemt tid.

Revisionsmyndighedens overordnede mål er at finde ud af, om Miljø- og Fødevareministeriet har sikret en tilfredsstillende forvaltning af dispensationer til pesticider.

Det vigtigste ansvar, som Rigsrevisionen vil vurdere, om ministeriet har levet op til, er, at dispensationer ikke må udgøre en risiko for grundvandet. Det vil myndigheden vurdere ved at gennemgå ministeriets sagsbehandling af de dispensationer, der kan udgøre en risiko for grundvandet.

De vil kigge på, hvordan ministeriet har vurderet, at de dispenserede pesticider er sikre, når det gælder grundvandet, for eksempel ved at tjekke, om ministeriet har gennemført grundvandsmodellinger og tests på VAP-marker (forsøgsmarker under varslingssystemet til udvaskning af pesticider).

For at forstå omfanget af de dispenserede pesticider vil Rigsrevisionen illustrere, hvor meget to eller tre udvalgte pesticider bliver brugt i nærheden af drikkevandsboringer. Det vil de gøre ved at udarbejde et kort på baggrund af sprøjtejournaler fra mellem 200 og 300 landmænd.

Ikke første gang under lup

Miljø- og Fødevareministeriets dispensationer til forbudte pesticider har også været i søgelyset hos Europa-Kommissionen, som i 2014 gennemførte en undersøgelse af Danmarks pesticidkontrol. Undersøgelsen forholdte sig ifølge Rigsrevisionen meget bredt til pesticidområdet og ikke kun til dispensationer.

Ifølge et notat fra Rigsrevisionens nuværende undersøgelse, som Ingeniøren har fået aktindsigt i, mener Miljø- og Fødevareministeriet, at Rigsrevisionens kulegravning er unødvendig, netop fordi Europa-Kommissionen allerede har undersøgt området og »blåstemplet ministeriets praksis«. Det er Rigsrevisionen dog uenig i.

Læs også: Sprøjtegift får dispensation, hvis manuelt arbejde er for svært

Samtidigt er det ikke første gang, at Rigsrevisionen endevender Miljø- og Fødevareministeriets kontrol med pesticider. Allerede i 2011 udtalte Rigsrevisionen kritik af det daværende Miljøministerium, særligt fordi der var væsentlige mangler i ministeriets måde at godkende pesticider på. Rigsrevisionen kaldte derfor ministeriets forvaltning af grundvandssikringen »utilfredsstillende.«

»Miljøministeriets mangelfulde forvaltning har medført en risiko for nedsivning af pesticider over grænseværdien til grundvandet og har desuden betydet, at vandværkerne ikke har testet vandet for relevante pesticider. Drikkevandet kan derfor have indeholdt pesticider, uden at Miljøministeriet og kommunerne har haft kendskab til det,« skrev Rigsrevisionen i deres beretning dengang.

Minister: Vi samarbejder med Rigsrevisionen

Nu er Miljø- og Fødevareministeriets forvaltning af pesticider igen sat under Rigsrevisionens store lup, og det glæder Socialdemokratiets miljøordfører, Christian Rabjerg Madsen.

»Jeg hilser i den grad undersøgelsen velkommen. Jeg synes, at vi under skiftende Venstre-ministre har haft en alt for lemfældig tilgang til at beskytte danskernes drikkevand. Der har været alt for mange sager de senere år med pesticider i drikkevandet,« sagde han til Ingeniøren i sidste uge.

Han forventer, at Rigsrevisionen vil komme med en kritisk undersøgelse af Miljø- og Fødevareministeriet.

Læs også: Forurenet drikkevand sætter spørgsmålstegn ved Miljøministeriets overvågning af grundvandet

Da sagen om de mange dispensationer til pesticider kom frem i lyset i september 2017, stod kritikken da også i kø.

I vandværkernes brancheforening Danva var seniorkonsulent Claus Vangsgaard chokeret og kaldte den danske godkendelsesordning »en illusion.«

»Vi havde ikke fantasi til at forestille os, at et middel, der ikke længere er godkendt, fortsat benyttes på dispensation,« sagde han til Ingeniøren i 2017.

»Vi kan sagtens hævde, at vi har en skrap godkendelsesordning herhjemme. Men hvis vi forbyder et stof og blot giver dispensation i stedet, så er det en illusion.«

Læs også: Forbudt ukrudtsmiddel vendte hurtigt tilbage

Professor Hans-Jørgen Albrechtsen fra DTU Miljø fandt også dispensationerne mærkværdige, omend han var noget mere mild i sin dom end Danva.

»Dispensationer kan være OK og nødvendige, men ikke hvis de bliver givet rutinemæssigt og dermed bliver en praksis. Miljøproblemerne bliver hverken større eller mindre af, at midlerne benyttes på dispensation,« sagde han til Ingeniøren dengang.

Kritikken prellede dog af på Miljøstyrelsen, som forvalter dispensationerne for Miljø- og Fødevareministeriet. Kontorchef Lea Frimann Hansen fortalte dengang Ingeniøren, at dispensationer kun bliver udstedt, hvis Miljøstyrelsen vurderer, at pesticidet kan anvendes sikkert.

»Vi følger reglerne i EU, og vi er ikke et af de lande, der giver flest dispensationer,« fortalte hun i 2017.

Miljø- og Fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen ønskede i sidste uge ikke at stille op til interview med Ingeniøren. I stedet henviste ministeriets presseafdeling til ministerens udtalelser til nyhedsbureauet Ritzau.

Her afviste ministeren oppositionens kritik og oplyste, at ministeriet samarbejder med Rigsrevisionen om undersøgelsen.

»Jeg er meget tilfreds med, at Rigsrevisionen laver sådan en undersøgelse. Beskyttelsen af grundvandet har været en af mine hovedprioriteter i det præcist ét år, hvor jeg har været miljø- og fødevareminister,« sagde han til Ritzau.

Jobopslag fra Jobfinder

image beaconimage beaconimage beacon