Du bruger en ældre browserversion. Brug en understøttet version for at få den bedste MSN-oplevelse.

Hvordan ser fremtidens seniorarbejdsmarked ud?

Avisen.dk's logo Avisen.dk 15-03-2019 Lars Werge
© Leveret af Avisen.dk ApS

ANSÆTTER DU SELV FOLK, der har passeret 50 år? Dette retoriske spørgsmål stillede en debattør for nylig og udtrykte bekymring over, at pensionsalderen kommer til at stige, uden at vi husker at indrette arbejdsmarkedet til det. Er arbejdsgiverne reelt interesserede i den erfarne arbejdskraft? Og hvordan ser arbejdslivet ud på den anden side af 55+?

Diskussionen om differentieret pensionsalder, som har udfoldet sig, siden Socialdemokratiet kom med sit udspil, er imidlertid et lille hjørne af en større samfundsdiskussion om, hvordan fremtidens seniorarbejdsmarked skal se ud.

To fundamentale spørgsmål melder sig: Hvordan skaber vi et arbejdsmarked, som er rummeligt og fleksibelt nok til, at seniorerne kan forblive en del af det i længere tid? Og hvad gør vi med den fleksible arbejdskraft - freelancere, selvstændige og projektansatte - som falder uden for de traditionelle måder at tænke arbejdsmarked på?

Hvis vi tager det sidste først.

Fokus på nye grupper af sårbare på arbejdsmarkedet

De seneste ugers debat har især drejet sig om, hvordan vi sikrer nedslidte en rimelig og værdig tilbagetrækning fra et langt arbejdsliv. Her tænker de fleste primært på bestemte faggrupper med hårdt fysisk arbejde. Ingen er efterhånden uenige om, at det selvfølgelig ikke kan lade sig gøre med rengøringsassistenter og taglæggere på over 70 år. Der skal være mulighed for at forlade arbejdsmarkedet, inden kroppen er slidt ned. Og vi skal forbedre mulighederne for både førtidspension og seniorførtidspension.

Men der findes andre grupper af mennesker på arbejdsmarkedet, som vi også er nødt til at have fokus på i vores arbejdsmarkedspolitik. Nemlig freelancere, selvstændige og projektansatte. Der bliver flere og flere af dem, og de falder uden for de strukturer og tiltag, som sædvanligvis er med til at sørge for, at vi kan arbejde i rigtig mange år.

Hvem sørger for freelancernes arbejdsmiljø?

Et godt arbejdsmiljø er forudsætningen for et langt og godt arbejdsliv. Det har fagbevægelsen gennem utallige debatindlæg de seneste uger slået fast med syvtommersøm. Jeg er fuldstændig enig, Men vi mangler svar på, hvordan vi kan sikre et godt arbejdsmiljø for den fleksible arbejdskraft, som ikke er en del af arbejdspladsernes arbejdsmiljøtiltag.

Cirka en fjerdedel af DJ’s medlemmer arbejder på fleksible vilkår. For mange er det et positivt tilvalg, en livsstil og en udmærket forretning. For andre er det ikke et frit valg, men noget de gør mere af nød end af lyst. Ikke fordi de mangler kompetencer eller erfaring, men fordi arbejdsmarkedet stille og roligt forandrer sig og skubber flere og flere i den retning. Medie- og kommunikationsbranchen er en af de brancher, hvor udviklingen slår tydeligst igennem.

Lad os tage et eksempel. I Film- og tv-branchen står det generelt sløjt til med arbejdsmiljøet. Livet som projektansat kan være en hård omgang. Produktionen af film og tv foregår ofte under et enormt tidspres. Det betyder, at medarbejderne må arbejde i døgndrift for at nå deres deadlines. Ferie er lidt for ofte noget, man holder i pausen mellem projekter. Arbejdsgiverne booker de projektansatte til projekter, som aflyses med kort varsel og helt uden kompensation for manglende løn i en periode, hvor de kunne have takket ja til andre opgaver. Det er umuligt at stille krav om andre og bedre vilkår, for der står altid en anden i kø til at tage ens plads.

Presset, usikkerheden og de ringe arbejdsvilkår slider. Hvor længe kan man holde til det? Men der venter bare ikke projektansatte en seniorordning, hvor de kan trappe lidt ned. Med mindre de selv har råd. De har ofte oven i købet en dårlig pensionsopsparing, fordi de har været nødt til at leve fra måned til måned og ikke har haft mulighed for at lægge til side.

Et prekariat af seniorer?

I medie- og kommunikationsbranchen oplever vi en stigende tendens til, at seniorer, som mister et fast job, springer ud som freelancere. Det er svært at trænge igennem bunken af ansøgninger, og det er for stort et identitetstab at skifte branche eller melde sig ledig. Så hellere blive freelancer for at kunne fortsætte med at arbejde med sit fag. Vi har i DJ en fornemmelse af, at der reelt set gemmer sig ledige seniorer bag stigningen i antallet af freelancere og selvstændige. Bliver det fremtiden for seniorerne på arbejdsmarkedet? At de må gå solo i de sidste år. Det vil for nogle være en drøm, for andre et mareridt.

Hvem har tænkt sig at tage ansvaret for, at det er meningsfuldt at bede mennesker arbejde, til de er over 70? Det spørgsmål skal der findes svar på hurtigst muligt, så seniorerne ikke tvinges ud i en prekær tilværelse i de sidste år på arbejdsmarkedet.

Brug for bredere debat

DJ’s medlemmer er vidensarbejdere og falder derfor ikke ind under de grupper, som socialdemokraterne vil give ret til at gå tidligere på pension, hvis et langt arbejdsliv på kanten af velfærdssamfundets sikkerhedsnet, sætter sig for mange spor.

Hvis socialdemokraternes udspil skal være mere end valgflæsk, så skal partiet efter et valg brede diskussionen om tidlig tilbagetrækning ud til en diskussion om, hvordan vi finder plads til seniorerne på arbejdsmarkedet: For det er ikke alle brancher, der skriger på deres arbejdskraft.

Og så skal politikerne begynde at interessere sig for problematikken omkring det fleksible arbejdsmarked, som lader det være op til den enkelte selv at forebygge nedslidning. Det bør være en kollektiv opgave og ikke et individuelt problem.

Læs også: Nu lukker VUC i otte byer: - Katastrofe for de unge i yderområderne

Læs også: Advarer mod disse varer: Smid dem ud

Læs også: Brutal drabssag: Kvinde bundet til nakkestøtte og tævet ihjel

Mere fra Avisen.dk

image beaconimage beaconimage beacon