Du bruger en ældre browserversion. Brug en understøttet version for at få den bedste MSN-oplevelse.

Leder: Nysgerrigheden lider, når forskning bliver forretning

Ingeniøren's logo Ingeniøren 14-02-2020 Teknologiens Mediehus
Leder: Nysgerrigheden lider, når forskning bliver forretning © MI Grafik Leder: Nysgerrigheden lider, når forskning bliver forretning

I dag fejrer vi i vores trykte avis 200-året for H.C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen. En opdagelse, der er værd både at hylde og huske.

Ikke alene satte H.C. Ørsted med sin opdagelse af en fundamental naturkraft Danmark på forskningens landkort. Han lagde også en af de vigtigste grundsten til det moderne samfund. Vi kan takke elektromagnetismen for, at vi kunne kommunikere først via tele­graf, siden telefon og i dag internet. Uden elektromagnetisme, ingen dynamo, elektromotor eller elbiler. Og fremtidens vedvarende energiformer hviler også på Ørsteds opdagelse. Og sådan kunne vi blive ved.

Når vi ikke bare skal hylde, men også huske historien om Ørsted, så er det, fordi den er en vigtig lære om grundforskningens væsen. Et væsen, som ernæres af nysgerrighed og skæv tankevirksomhed, og som trives i omgivelser med højt til loftet og frie tøjler, så det kan bevæge sig derhen, hvor nysgerrigheden fører det – ofte havner det i blindgyder, men andre gange åbner det døren til nye udviklingsveje.

H.C. Ørsted ledte ikke efter svaret på, hvordan vi kunne kommunikere uden pen, papir og postvæsen, eller hvordan vi kunne elektrificere samfundet. Han var simpelthen bare nysgerrig på naturens væsen og overbevist om, at der måtte være en sammenhæng mellem elektricitet og magnetisme. Da han fandt og beviste sammenhængen, var han faktisk ikke særlig interesseret i, hvad man så kunne bruge den viden til. Det lod han andre om, mens han selv kiggede nysgerrigt videre på nye sammenhænge i naturen.

I de 200 år, der er gået siden Ørsteds fund, er mange andre store opdagelser gjort, blandt andet ved vi i dag, at der er fire fundamentale naturkræfter, hvor man i Ørsteds tid kun kendte til to: tyngdekraften og elektromagnetismen. Der er imidlertid også meget, vi endnu ikke ved og forstår om naturen. Derfor har vi fortsat brug for grundforskning og forskere med Ørsteds nysgerrige og åbne sind.

Men selv om der i dagens Danmark er langt flere forskere, er chancen for forskningsgennembrud af Ørsteds kaliber næppe tilsvarende større. Måske tværtimod. Grundforskningens væsen har nemlig svære kår i den danske universitetsverden – af flere årsager.

Først og fremmest er de frie grundforskningsmidler i form af basismidler blevet færre, så mere forskning er bundet op på eksterne midler fra såvel private som offentlige fonde. H.C. Ørsted var næppe kommet nogen vegne med en fondsansøgning, da den dominerende forskningselite slet og ret afviste, at der kunne være tale om en sammenhæng mellem elektricitet og magnetisme; det er der ikke nogen grund til at smide penge efter, ville beskeden nok have lydt.

I det hele taget er det blevet sværere ‘blot’ at være den nysgerrige forsker under de forhold, danske universiteter drives på i dag. Da man i 2003 gjorde universiteterne til selvejende institutioner med professionelle bestyrelser og ledelser, tog man samtidig en del selv- og medbestemmelse fra forskerne. Fra politisk side er der lagt et pres på universiteterne, som nu ledes langt mere som virksomheder, hvor produktivitet og resultater er styrende.

En af vor tids stjerneforskere, Eske Willerslev, begræder i en nylig artikel i Magisterbladet udviklingen mod top-down-ledelse på danske universiteter, som han kalder »forskningsmæssig planøkonomi«, der gør, at forskning og undervisning ikke naturligt udvikler sig efter de bedste ideer.

Hvor du i nogle af vores nabolande skal have begået noget kriminelt for at blive fyret som forsker, har du i Danmark ingen sikring mod, at du ryger i universitetets næste fyringsrunde – hvis du da overhovedet har opnået en fastansættelse. 42 procent af IDAs universitetsansatte er projektansatte eller sidder på anden måde i midlertidige stillinger.

At være forsker er altså en helt anderledes stressende affære i dag end på Ørsteds tid. Forskerne bruger en pæn del af deres tid på meget andet end at forske. De skal sørge for et vist publikationsflow og tænke deres ideer ind i kasser og sammenhænge, som både ledelsen og eksterne fonde kan forholde sig til. Og når de så har fået penge, skal en del af tankevirksomheden bruges på at leve op til de administrative krav, der følger med bevillingen.

I en undersøgelse blandt IDAs universitets­ansatte medlemmer finder over 50 procent det sværere at skaffe finansiering til deres forskningsområde. Og 36 procent svarer, at muligheden for at bedrive forskning af en høj kvalitet er blevet ringere, blandt andet fordi andre opgaver stjæler tiden.

Vi hverken kan eller skal skrue tiden 200 år tilbage, og vi må stille krav til forskerne om, at de bidrager med deres viden til samfundsudviklingen, som også Ørsted gjorde i sin samtid. Men hvis vi skal gøre os håb om nye gennembrud på Ørsted-niveau, er vi nødt til at kigge på de rammer, vi har sat for grundforskningen i dag. Og finde en måde, hvorpå vi kan løsne tøjlerne og give vores dygtige forskere lidt højere til loftet, så der igen bliver plads til nysgerrigheden.

/trb

Illustration: Lasse Gorm Jensen © Lasse Gorm Jensen Illustration: Lasse Gorm Jensen

Lederen udtrykker Ingeniørens holdning, der fastlægges af vores lederkollegium.

Jobopslag fra Jobfinder

image beaconimage beaconimage beacon