Du bruger en ældre browserversion. Brug en understøttet version for at få den bedste MSN-oplevelse.

Midlertidige ansættelser og dårlige arbejdsvilkår præger offentlige arbejdspladser

A4 Nu's logo A4 Nu 6 dage siden Henning Due, henning@a4medier.dk
port__r_p___sygehus1 © Flemming Krogh/Ritzau Scanpix port__r_p___sygehus1

Deltidsansættelser og løse ansættelser er mere udbredt på offentlige arbejdspladser end på private arbejdspladser.

Og for de offentligt ansatte, der ikke har en fast fuldtidsansættelse, er arbejdsvilkårene markant dårligere end kollegernes.

Det viser en analyse i Tidsskrift for Arbejdsliv, der undersøger arbejds- og lønvilkår blandt offentligt ansatte.

- Det er overraskende, at der er flere midlertidige og deltidsansatte i det offentlige end i den private sektor, da man har en forventning om, at det offentlige opfører sig lidt bedre end det private. Men det er faktisk omvendt, og det er værd at bemærke, siger Steen Scheuer, der står bag analysen og er professor og arbejdsmarkedsforsker ved Syddansk Universitet.

Især midlertidige ansættelser er mere benyttet i det offentlige, påpeger han.

- Og det gælder ikke kun for akademikere, men også for rengøringspersonale og pædagoger, siger Steen Scheuer.

Klart ringere forhold for atypisk ansatte 

Analysen baserer sig på en større undersøgelse fra 2016, hvor 3.544 repræsentativt udvalgte danskere med job i den offentlige og private sektor blev interviewet om deres ansættelsesforhold.

I analysen i Tidsskrift for Arbejdsliv sammenligner Steen Scheuer svarene fra de 1.302 offentligt ansatte med fokus på forhold i deres seneste job.

At arbejdsforholdene er 'klart ringere' for atypisk ansatte i den offentlige sektor, konkluderer analysen ved at sammenligne mulighederne for 'jobudvikling', 'juridiske rettigheder i ansættelsesforholdet' og 'økonomiske forhold' mellem atypisk og normalt ansatte.

Blandt andet svarer atypisk ansatte i det offentlige i undersøgelsen, at de sjældnere får løn under sygdom, løn under barns sygdom, tilbud om medarbejderudviklingsamtale (MUS) og tilbud om kurser og efteruddannelse.

- Det er en klar diskrimination af gruppen, som befinder sig i periferien af arbejdsmarkedet. De får løn, men de har ikke adgang til arbejdspladsens goder på samme måde som de fastansatte, siger Steen Scheuer.

LÆS OGSÅ: 'Jeg følte mig lidt som hende, der kun kunne bruges, når der var sygdom'

At forskellene i arbejdsvilkårene er så markante i undersøgelsen kommer bag på professoren.

- Mange midlertidigt ansatte har mindst lige så meget brug for efteruddannelse, MUS-samtaler og andet som normaltansatte, ikke mindst fordi de står på kanten af arbejdsmarkedet og derfor har større risiko for at ryge ud, når der sker nedskæringer på arbejdspladsen, siger han.

Helt uacceptable forhold

Samme vurdering lyder fra Janne Gleerup, der er lektor og arbejdslivsforsker på RUC med speciale i løse ansættelser.

- Der er her tale om en klar diskrimination. I langt de fleste tilfælde udfører de løst ansatte samme typer opgaver som fastansatte, og der stilles samme krav til dem. Så hvad begrunder, at de skal stilles så meget dårligere i en lang række henseender?, siger hun.

Janne Gleerup kalder det en myte, at arbejdet i den offentlige sektor skulle være kendetegnet af en særlig høj grad af sikkerhed og af bedre arbejdsvilkår end i den private sektor.

Læs hele interviewet med Janne Gleerup

Hos Dansk Magisterforening (DM) taler formand Camilla Gregersen med store bogstaver om undersøgelsens konklusioner.

- Det er helt uacceptabelt, når midlertidigt beskæftigede har ringere vilkår, siger hun.

Camilla Gregersen henviser til paragraf 4 i lov om tidsbegrænset ansættelse, der siger, at en tidsbegrænset ansat ikke må stilles mindre gunstigt end fastansatte kolleger. 

Hun mener, at midlertidige ansættelser, der ikke er efter ansattes eget ønske, skal reduceres, og hun foreslår nu en skærpelse af lovgivningen.

- Det skal fremgå af loven, at det ikke kan være den generelle, vedvarende økonomi på arbejdspladsen, der kan begrunde, at man ansætter folk gentagne gange i en midlertidig stilling, siger Camilla Gregersen.

Vi kan se, at ansatte på nultimers kontrakter har det sværere end dem, der er på fuld tid, og at de har brug for flere job for at få tingene og økonomien til at hænge sammen

Mona Striib, formand for FOA

Hos Fagforbundet FOA, der blandt andet organiserer plejepersonale på hospitaler og plejehjem, vækker undersøgelsens resultater også bekymring.

- Vi kan se, at ansatte på nultimers kontrakter (kontrakter, der ikke garanterer den ansatte arbejdstimer og dermed fast indtægt, red.) har det sværere end dem, der er på fuld tid, og at de har brug for flere job for at få tingene og økonomien til at hænge sammen, siger formand Mona Striib.

For lidt fokus

Hun erkender, at man ikke har haft fokus nok på "det skred, der er sket."

- Vi skal hen imod, at fuld tid bliver normen, siger Mona Striib.

Hun peger på, at flere og flere af de offentligt ansatte FOA-medlemmer står overfor at skulle pensioneres, og at arbejdsgiverne derfor er nødt til at bruge de hænder, der er til rådighed, bedst muligt.

Mona Striib oplyser, at FOAs ‘Aftale om deltidsansattes adgang til et højere timetal’ forpligter regioner og kommuner til at tilbyde ledige timer til ansatte medarbejdere, som er på deltid, og som ønsker at arbejde flere timer eller gå på fuld tid.

- Men vi har ikke været gode nok til at holde aftalen i hævd, siger Mona Striib.

Fakta om undersøgelsen - 'Hvor prekære vilkår har atypisk ansatte i det offentlige?'

- 1.302 atypisk ansatte i den offentlige sektor har deltaget i undersøgelsen.

- Undesøgelsen er gennemført blandt medlemmer af landets største fagforeninger og blandt ansatte uden et medlemsskab i fagbevægelsen.

- Undersøgelsen omfatter blandt andet medlemmer af BUPL, FOA, DJØF, Danmarks Lærerforening, 3F, FOA, DM Magisterforeningen og HK.

Ifølge professor Steen Scheuer peger analysen også på, at de offentlige arbejdspladsers HR-afdelinger har overset gruppen af atypisk ansatte.

- Når man læser lærebøger indenfor Human Ressource Management, optræder problematikkerne for løst ansatte overhovedet ikke, men det burde de jo. Der burde indgå forslag til, hvordan arbejdspladsen optræder i forhold til disse ansatte, siger han og uddyber:

- Der er jo masser af praksisforslag til bekæmpelse af diskrimination i forhold til andre minoriteters rettigheder på arbejdspladserne, men altså ikke til denne gruppe, siger han.

Han mener også, at fagforeningerne har sovet i timen.

- Det tyder ikke på, at der er ret mange ude på de enkelte arbejdspladser, der taler disse menneskers sag. Indgår disse problematikker for eksempel i tillidsrepræsentanternes uddannelser?, siger Steen Scheuer.

Han peger på, at fagbevægelsen har opnået rigtig mange rettigheder til sine medlemmer, som ikke findes i vores nabolande. 

- Men her er måske nogle grupper, man ikke har fået ind i cirklen endnu, siger Steen Scheuer.

Mulig forskelsbehandling

Hos Danske Regioner vil man ikke afvise, at der finder forskelsbehandling sted på de regionale arbejdspladser.

- Vi ønsker ikke at forskelsbehandle, men i realiteten kan jeg nok ikke udelukke, at det sker, siger Anders Kuhnäu (S), der er formand for Regionernes Lønnings- og Takstnævn, RLTN. 

Han forklarer en mulig forskelsbehandling sådan her:

- Når man kun er på deltid, er man nok i mindre grad en del af fællesskabet på arbejdspladsen, og der kan man måske opleve at komme mindre på for eksempel efteruddannelse, end man ellers ville gøre som fuldtidsansat, siger han.

Danske Regioners løsning på problemet er - ligesom FOAs - at få flere ansatte op på fuld tid.

- Vi har forpligtet os sammen med de faglige organisationer til at få flere ansatte på fuld tid. Derfor skal alle stillinger i regionerne som udgangspunkt opslås på fuld tid, siger Anders Kühnau. 

A4 Arbejdsliv har også bedt Kommunernes Landsforening, KL, om at svare på, hvorfor kommunale arbejdsgivere tilbyder ringere arbejdsvilkår til atypisk ansatte end til normaltansatte, og om KL mener, forskelsbehandlingen er et problem.

I et skriftligt svar skriver Michael Ziegler (K), formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg, at der på EU-niveau er vedtaget direktiver, der skal sikre, at deltidsansatte og tidsbegrænset ansatte ikke bliver forskelsbehandlet.

- Og de direktiver har vi indarbejdet herhjemme, skriver han.

Ligesom i regionerne forklarer Michael Ziegler, at kommunerne har stort fokus på at få flere medarbejdere op i tid.

- Men man skal have forståelse for, at området er komplekst og kræver langsigtet fokus fra både ledere og medarbejdere, skriver han.

Mere fra A4 Nu

image beaconimage beaconimage beacon