Du bruger en ældre browserversion. Brug en understøttet version for at få den bedste MSN-oplevelse.

Voldsom stormflod kan lukke metroen i op til to år

Ingeniøren's logo Ingeniøren 13-05-2020 Michael Rothenborg
Voldsom stormflod kan lukke metroen i op til to år © Ingeniøren Voldsom stormflod kan lukke metroen i op til to år

Står man ved den københavnske metros kommandocentral, værksteder og ranger­område ved endestationen på Vest­amager, er det ikke svært at forestille sig vandet skylle ind fra sydvest eller syd – eller begge dele.

Kommer en stormflod først ind mellem hullerne i beskyttelsen, er Amager meget fladt her, og de lange lige kanaler kan ikke rumme ret meget vand. Fagfolk vurderer da også – bl.a. i Københavns stormflodsplan – at hovedstadens metro kan blive sat ud af spil i op mod to år, hvis en voldsom stormflod rammer fra syd.

Det er markant længere tid end anden kritisk infrastruktur. Biofos’ renseanlæg vurderes f.eks. at have problemer i op til to måneder, Hofors fjernvarme i op til tre, og heller ikke de andre store anlæg på Amager som lufthavnen og Øresundsforbindelsen vil blive tilnærmelsesvist så hårdt ramt som metroen.

Det nye Ullerup-dige syd for lufthavnen har nedsat risikoen for stormflodsskader betydeligt på andre dele af Amager – især for boliger i Tårnby Kommune – og diget er af flere embedsmænd i hovedstaden præsenteret som i hvert fald en delvis løsning af problemet. Men eksperter fastslår over for WaterTech, Ingeniørens nichemedie for vandsektoren, at Ullerup-diget stort set ikke har nedbragt metroens risiko.

»Ullerup-diget har størst betydning for Ullerup By, hvor det reducerer risikoen betydeligt. I forhold til metroen har det kun minimal betydning, da metroen først rammes ved sjældnere hændelser, end diget beskytter mod. Så det forsinker primært oversvømmelsen,« siger Jeppe Sikker Jensen, udviklingsdirektør for klimatilpasning i Cowi.

Cowi har kortlagt risikoen for de forskellige områder af hovedstaden i rapporten ‘Udredning om stormflod og havvandsstigning’ til Region Hovedstaden.

Jeppe Sikker Jensen tilføjer, at Ullerup-diget heller ikke har betydning i forhold til sikring af Københavns Lufthavn, men at problemet er størst for metroen.

Det er især metroens kontrolcenter ved Vestamager Station, der er truet af en voldsom stormflod fra syd – men også lufthavnen og Øresundstunnelen og -motorvejen kan blive ramt. Københavns Kommune, Metroselskabet og andre aktører undersøger p.t. især en løsning med en sluse ved Kalvebodbroen. Illustration: Ingeniøren © Ingeniøren Det er især metroens kontrolcenter ved Vestamager Station, der er truet af en voldsom stormflod fra syd – men også lufthavnen og Øresundstunnelen og -motorvejen kan blive ramt. Københavns Kommune, Metroselskabet og andre aktører undersøger p.t. især en løsning med en sluse ved Kalvebodbroen. Illustration: Ingeniøren

Vand i kontrolrummet

Professor i klimatilpasning på DTU Miljø Karsten Arnbjerg-Nielsen er enig med Cowi:

»Cowi-rapporten og andre analyser viser, at på et tidspunkt, hvor kun mindre vitale servicefunktioner som erhvervspakkeområdet og politikontorer i lufthavnen er ramt, vil metroens kommandocentral og værksteder stå under vand,« påpeger han.

Området ved metroens hovedkvarter har tidligere været truet af oversvømmelse, og der var ikke engang tale om en stormflod eller et skybrud, men bare at kanalerne ved Ørestads Boulevard var løbet over deres bredder i januar 2016.

Det var nok til, at der løb vand ned i metroens kontrolrum, og Hovedstadens Beredskab måtte pumpe vand væk og hakke is, så vandet atter kunne løbe i den rigtige retning.

Det er en såkaldt 1.000-års-stormflod fra syd, der kan sætte hovedstadens metro ud af spil i op mod to år. Og en sådan bliver stadigt mere sandsynlig i takt med klimaændringerne, og metroen er også udsat ved mindre stormfloder.

I Tårnby Kommune skriver teknisk chef Betina Grimm i et mailsvar, at man »er bevidste om de udfordringer og risici, der er for at de store infrastrukturanlæg oversvømmes i forbindelse med store stormfloder.«

»Det var faktisk Tårnby Kommune, der var med til at gøre Metroselskabet opmærksom på oversvømmelsesrisikoen for deres anlæg på det syd- og østlige Amager,« skriver hun og tilføjer:

»Det er korrekt, at Ullerup-diget ikke sikrer mod de meget ekstreme hændelser og ikke giver sikkerhed for, at metroen er beskyttet mod oversvømmelser til deres ønskede sikringsniveau. Det kræver derfor supplerende foranstaltninger.«

»Vi samarbejder med de øvrige kommuner i vores nærområde for at tilvejebringe og opdatere data og informationer om oversvømmelsesrisikoen, og vi deltager også i et større samarbejde på tværs af kommuner og infrastrukturparter med bl.a. Metroselskabet, Banedanmark, Sund og Bælt m.fl. om udfordringer, tiltag mm. Dette forum har til hensigt på teknikerniveau at sikre overblik, samarbejde og koordination bl.a. for at afdække eventuelle synergier og projekter, der kan skabe merværdi, hvis vi løser dem sammen eller samtidigt.«

Betina Grimm tilføjer, at Tårnby Kommune netop har igangsat arbejdet med at revidere kommunens risikostyringsplan – hvori bl.a. Metroselskabet inddrages.

Modningsprojekt på vej

En stormflod kan også ramme metrohovedkvarteret fra sydvest; via Kalveboderne – hvilket primært er Københavns Kommunes ansvar. Her siger enhedschef for klima og byrum Charlotte Korsgaard:

»Cowi har oplyst, at anlæggelsen af Ullerup-diget ikke rykker ved hovedkonklusionen i den stormflodsplan, København allerede har vedtaget, nemlig at det er vigtigt med en hurtig stormflodssikring ved Kalveboderne,« siger hun.

Hun tilføjer, at virkningerne af Ullerup-diget kommer til at indgå i et modningsprojekt for stormflodssikring ved Kalveboderne, som Hvidovre og København har i 2020 – og hvor man bl.a. ser nærmere på løsninger med skydeport eller portklapper.

»Her skal vi blandt andet analysere sikringsniveauet, miljøforhold og økonomi, så vi får et konkret grundlag for at vurdere, hvordan stormflodssikringen skal udføres,« siger Charlotte Korsgaard.

Københavns Kommune har i analyser fået fastslået, at der er god økonomi i sikring mod en stormflod fra syd – uanset hvor stor stigningen i havniveauet bliver.

Hos Metroselskabet bekræfter teamleder i afdelingen for Plan og Udvikling Matilde Maja Mostrup skriftligt, at »Metroselskabet er opmærksom på, at metroens kontrol- og vedligeholdelsescenter på Vestamager er udsat ved en stormflod, som oversvømmer Amager.«

»Vi har løbende fulgt behovet for klimasikring af anlæggene. Metroanlæggene designes som udgangspunkt til et meget højt sikkerhedsniveau, men udviklingen i klimaforandringer, datagrundlag og byens fysiske udvikling betyder, at det oprindelige sikringsniveau så at sige devalueres. En 1.000-årshændelse eller en 2.000-årshændelse er ikke det samme i dag, som det var for 20 år siden,« skriver hun.

»Vi har foretaget en række investeringer i særlig skybrudssikring af anlæggene. Disse investeringer giver en vis beskyttelse mod vandindtrængning, men en alvorlig stormflod er grundlæggende anderledes, fordi vandmængderne er meget større og dækker et større område.«

»Det er meget teknisk kompliceret og dyrt at sikre en metro i drift mod en alvorlig stormflod, hvis det ikke sker i form af en ydre sikring af byen. Vi deler opfattelsen af, at det er samfundsøkonomisk mest hensigtsmæssigt, at der sker en ydre sikring, som både beskytter selve byen og de mange store infrastrukturanlæg, herunder metroen - i stedet for at der foretages sikringstiltag isoleret på de enkelte infrastrukturanlæg,« siger Matilde Maja Mostrup:

»Vi har igangsat et analysearbejde, som skal danne grundlag for de kommende års prioritering af klimatilpasningstiltag, og som skal danne grundlag for en videre dialog om en ekstern sikring af København.«

© Leveret af Ingeniøren

Jobopslag fra Jobfinder

image beaconimage beaconimage beacon