Du bruger en ældre browserversion. Brug en understøttet version for at få den bedste MSN-oplevelse.

Advokat: Ytringsfrihed beskytter ikke koran-afbrænding

Ritzau's logoRitzau 15-04-2019 Leveret af /ritzau fokus/
Advokat Tyge Trier påpeger i et opslag på Facebook, at der er flere domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som viser, at der er grænser for, hvad man eksempelvis må gøre med en koran. (Arkivfoto). © Keld Navntoft/Scanpix Advokat Tyge Trier påpeger i et opslag på Facebook, at der er flere domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som viser, at der er grænser for, hvad man eksempelvis må gøre med en koran. (Arkivfoto).

Det er ikke beskyttet af ytringsfriheden at afbrænde Koranen i det offentlige rum.

Det skriver advokat Tyge Trier, der har speciale i menneskeret, på Facebook.

- Hvis en person, som kaster med Koranen i det offentlige rum, har afbrændt værket tidligere og kaster for at provokere og demonstrere, ja måske endda mobbe, så er det ikke beskyttet af ytringsfriheden, skriver han og henviser til domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Beskeden kommer i forbindelse med demonstrationer, som den racismedømte partistifter Rasmus Paludan afholder i disse dage.

I 2019 har han indtil videre afholdt knap 20 demonstrationer, mens det sidste år blev til 53 demonstrationer. Ved dem medbringer Paludan ofte en koran, som han enten afbrænder eller kaster med.

Søndag eftermiddag stod han og en anden person bag en demonstration på Blågårds Plads i København.

Politiet var dukket talstærkt op, men alligevel tog det timer at få kontrol over situationen, efter at grupper af mennesker begyndte at kaste med kanonslag, sten og løbehjul efter politiet.

Flere af borgerne var vrede over Paludans handlinger, som blandt andre statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) på sociale medier efterfølgende kaldte for meningsløse provokationer.

Det er dog ikke alle steder i landet, at politiet har sagt god for de til tider opsigtsvækkende demonstrationer.

Tre gange sidste år søgte Rasmus Paludan eksempelvis om lov til at demonstrere på Bøgetorvet i Vollsmose, hvilket Fyns Politi afviste.

Og det er der altså grundlag for i loven, mener Tyge Trier.

Flere domme fra Menneskerettighedsdomstolen har vist, at aktioner, der har et underliggende budskab med en klar diskrimination af et mindretal ikke beskyttes. Det skriver Tyge Trier.

- Nationale myndigheder (fx dansk politi) kan også lægge vægt på, om det reelt er en demonstration med deltagelse af større gruppe, eller det nærmere er tale om et "one-man band", og om denne person har fået sit budskab frem via tidligere demonstrationer, skriver han.

Desuden kan tilladelser til at demonstrere ifølge advokaten ske, så lignende demonstrationer af samme person kun tillades med rimelige intervaller.

/ritzau/

image beaconimage beaconimage beacon