Du bruger en ældre browserversion. Brug en understøttet version for at få den bedste MSN-oplevelse.

COVID-19: Information og nyheder

Photos's logoPhotos 11-06-2020
© Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Den smitsomme coranaviruss har udviklet sig til en pandemi og global samfundskrise: Den hurtige spredning og dens potentielle livsfarlige karakter belaster sundhedssystemet og samfundet i almindelighed med store økonomiske og sociale følger. Virussen har miderltid vendt op og ned på hverdagen i samfund verden over, hvor regeringer og myndigheder har måttet implementere love og sikkerhedsstrategier for så vidt muligt at inddæmme og reducere virussens spredning.

Læs med her og få et overblik over situationen og information om de seneste tiltag og begivenheder.

Hvad er COVID-19?

I slutningen af december rapporterede de kinesiske myndigheder om flere tilfælde af akut luftvejssyndrom (SARS – Severe Acute Respiratore Syndrome) i Wuhan. Det er nu efterfølgende fastslået, at sygdommen skyldes en coronavirus, der – imodsætning til normale coronavira - højst sandsynligt stammer fra dyr. Virussen, der ikke før er blevet registreret hos mennesker, har fået navnet COVID-19 (forkortelse for 'coronavirus disease 2019').

LÆS MERE: WHO: Alt du skal vide om coronavirussen:

Den smitsomme sygdom minder på mange måder om influenza og medfører luftvejsinfektioner med symptomer som feber, hoste og i værre tilfælde lungebetændelse. For de fleste mennesker er sygdommen ufarlig og vil tage sig ud som en almindelig eller mild influenza, men kan for gamle og i forvejen syge og svage mennesker med nedsat immunforsvar, være dødelig. Ifølge WHO vil de fleste mennesker (ca. 80%) komme sig over sygdommen uden behov for særlig behandling. Omkring 1 ud af hver 6. person, der bliver smittet med COVID-19, bliver alvorligt syg og udvikler åndedrætsbesvær. WHO skønner, at 1 ud af 5, der bliver smittet med coronavirus, vil have brug for hospitalsbehandling.

SE OGSÅ: Forskellen på influenza og coronavirus symptomer (leveret af USA Today):

Efter de første registrede tilfælde i Wuhan spredte virussen sig hurtigt ud over de kinesiske grænser til andre lande og verdensdele. Således erklærede WHO på et pressemøde den 11. marts, at COVID-19 har udviklet sig til en pandemi – dvs. en sygdoms ukontrollerbare udbredelse over én eller flere verdensdele.

LÆS MERE: Før coronavirus: Historiens dødeligste pandemier (leveret af StarsInsider):

Den 27. februar blev det første smittetilfælde af COVID-19 påvist i Danmark. Statens Serum Institut har på deres hjemmeside samlet al relevant og aktuel information om sygdomsudbruddet. Her opdateres desuden løbende om sygdommens udbredelse (testede, smittede og døde) i Danmark.

TIDSLINJE

  • Det nye virus bliver opdaget i december 2019 på et marked i den kinesiske millionby Wuhan i Hubei-provinsen. 
  • 7. januar slår Verdenssundhedsorganisationen, WHO, fast, at der er tale om et nyt coronavirus. 
  • 11. januar bekræftes det første dødsfald som følge af coronavirus i Wuhan. 
  • 13. januar bliver det første tilfælde af coronavirus uden for Kina bekræftet i Thailand. 
  • I de følgende dage bekræftes de første smittede i USA, Nepal, Frankrig, Australien, Malaysia, Singapore, Vietnam og Taiwan.
  • 23. januar lukker Wuhan, der er virussets epicentrum. Flere lande, herunder Danmark, begynder herefter at evakuere statsborgere fra byen. 
  • 30. januar erklærer WHO udbruddet for en international sundhedskrise.
  • 31. januar er flere end 5000 bekræftet smittet i Hubei-provinsen, og over 200 er døde som følge af coronavirus.
  • 5. februar bliver krydstogtskibet "Diamond Princess" sat i karantæne ud for Japan. 218 passagerer ender med at blive smittet om bord, hvilket på daværende tidspunkt er det højeste antal uden for Kina.
  • 7. februar dør en kinesisk læge, som havde forsøgt at slå alarm om udbruddet af coronavirus i Wuhan, men blev mødt med en reprimande af politiet.
  • 14. februar dør en kinesisk turist i Frankrig. Det er det første dødsfald som følge af coronavirus i Europa.
  • 27. februar bliver den første dansker testet positiv for coronavirus i Danmark. Der er tale om en mand, der har været på skiferie i Norditalien.
  • Samme dag er der for første gang flere nye bekræftede smittetilfælde uden for Kinas grænser end indenfor. 
  • 3. marts indfører de danske myndigheder krav om, at alle danskere, der har været i områder med høj risiko, såsom Norditalien, Iran og Kina, skal isolere sig selv i to uger. 
  • 6. marts holder statsminister Mette Frederiksen (S) sit første pressemøde om coronavirus. Hun anbefaler, at alle arrangementer med flere end 1000 personer aflyses - og at alle stopper med at give hånd, kys og kram.
  • 10. marts beder Mette Frederiksen alle om at holde sig fra offentlig transport i myldretiden. 
  • 11. marts erklærer WHO, at virusudbruddet er en pandemi.
  • Samme dag bebuder Mette Frederiksen, at skoler og institutioner lukker i to uger. Alle offentligt ansatte, der ikke varetager kritiske funktioner, sendes hjem. Og forsamlinger på flere end 100 personer forbydes.
  • 12. marts er mindst 100 danskere blevet smittet på dansk grund. Kun de mest syge bliver nu testet for coronavirus. Og en ny hastelov vedtages, som giver regeringen hidtil usete beføjelser for at bremse smittespredning.
  • 13. marts fraråder myndighederne alle ikke-nødvendige rejser ud af landet. Samtidig lukker de danske grænser. 
  • 14. marts dør den første dansker, som er smittet med coronavirus. 
  • 16. marts overstiger det samlede antal smittede med coronavirus uden for Kina antallet af personer, der officielt er bekræftet smittet i Kina. Uden for Kina er 88.000 nu smittet mod 80.000 i Kina. 
  • 17. marts forbyder statsministeren forsamlinger på over ti personer og beder en lang række butikker og restauranter om at holde lukket. Dronningen holder samme aften tale til nationen om coronakrisen. 
  • 30. marts varsler Mette Frederiksen, at Danmark kan være på vej mod en gradvis og kontrolleret genåbning efter påske, hvis befolkningen fortsætter med at udvise fornuftig adfærd. 
  • 31. marts vedtager Folketinget en hastelov, som giver regeringen mulighed for på et senere tidspunkt at forbyde forsamlinger på mere end to personer.
  • Fra 1. april ændrer sundhedsmyndighederne retningslinjer i forhold til test, hvorfor personer med også milde symptomer nu også kan testes efter henvisning fra egen læge.
  • 2. april overstiger antallet af smittede på verdensplan en million, hvormed tallet er blevet fordoblet på en uge. Globalt har flere end 50.000 mennesker mistet livet. 
  • 6. april meddeler Mette Frederiksen, at vuggestuer og børnehaver samt 0. - 5.-klasse i landets skoler åbner efter påske.
  • 10. april runder antallet af dødsfald relateret til coronavirus på verdensplan 100.000 ifølge Johns Hopkins University. I Danmark er 247 personer døde, efter at de var konstateret smittet med virusset. Der har i alt været 5819 bekræftede smittetilfælde. 1773 er meldt raske igen.
  • 4. maj overstiger antallet af dødsfald relateret til coronavirus på verdensplan 250.000. Det viser Johns Hopkins Universitys løbende opgørelse.
  • 7. maj trådte fase 2 i kraft i Danmark (og professionel idræt uden tilskuere, idræts- og foreningsliv samt zoologiske anlæg, hvor gæsterne er i bil, måtte åbne).
  • 11. maj kunne storcentre og hele detailhandlen i Danmark åbne.
  • 14. maj havde vi i Danmark en partilederrunde, hvor partierne var inviteret til debat om corona-krise, genåbning og de økonomiske konsekvenser.
    Yderligere var status, at over 300.000 personer var døde med covid-19 på verdensplan
  • 18. maj blev det muligt for alle danskere at blive testet for coronavius.
  • 20. maj kl. 12:00 går forhandlingerne om næste fase i genåbningen af Danmark i gang.

Kilder: Ritzau, The New York Times, Videnskab.dk, Politiken, Reuters, AFP.


CORONA LIVE: Følg sygdommens globale spredning

En virus med store samfundsmæssige konsekvenser

Regeringer og myndigheder verden over har vedtaget (haste)love, nedlagt forbud og formuleret adfærdsregulerende retningslinjer i et forsøg på at bryde smittekæden og reducere smittespredningen. COVID-19 har hurtigt vist sig ikke blot at udgøre et i værste tilfælde dødeligt sundhedsmæssigt problem, men ligeledes en betydelig belastning af sundhedssystemet og samfundet i det hele taget: De mange syge med behov for lægehjælp eller hospitalsindlæggelse lægger et stort pres på hospitalerne og sundhedssystemets ressourcer, alt imens lockdown, karantæne og 'social distancing' skaber forstyrrelser og indgreb på alle samfundsniveauer; i industrien, erhvervslivet, økonomien, kommunikationen og privatlivet.

Den samfundsbelastende pandemi, der har skabt nationale undtagelsestilstande verden over, har stillet samfundsstrukturer, - dynamikker og -konflikter til skue, der normalt ikke har samme tydelighed. Den franske sociolog Jean Viard påpeger eksempelvis i et interview med Weekendavisen, at det er samfundets lavtlønnede grupper, der lige nu sætter liv og sundhed på spil for at opretholde samfundets sammenhængskraft. Således står vi - samfund som det franske og det danske - overfor en demokratisk skillevej; som følge af de omvæltninger, pandemien har forårsaget - en pandemi, som ikke vil være den sidste af sin slags - må vi revidere vores system, hvilket vil have konsekvenser for pandemiens eftertid.

"[D]et er blevet tydeligt i denne krise, at det ikke er dem, vi troede, som reelt holder samfundet oppe. Ja, ja, mellemlederne arbejder fra deres bærbare i sommerhytten, men det er jo ikke dem, der med fare for deres eget helbred sørger for, at samfundet kører videre. Det er derimod skraldemænd, lokoførere, hjemmehjælpere, apotekere, købmænd og så videre. Vi får hver eneste dag tydeligt illustreret, at lønniveau ingen sammenhæng har med den betydning, ens job har for samfundets opretholdelse. Det kommer vi til at snakke meget om bagefter."


LÆS MERE: COVID-19's effekt på dagligdagen i de nordiske lande (leveret af StarsInsider):

I Danmark annoncerede statsminister Mette Frederiksen på et pressemøde i Spejlsalen i Statsministeriet den 11. marts således en række tiltag, der skal inddæmme virussens spredning. Herunder blev det blandt andet vedtaget, at:

  • De danske grænser lukkes fra lørdag den 14. marts kl. 12.00. Det betyder, at kun udlændinge med et "anerkendelsesværdigt formål" kan komme ind i landet. Almindelig turisme og for eksempel familiebesøg er ikke grund nok til at krydse den danske grænse. Varetransport til Danmark friholdes for begrænsninger. Indtil videre lukkes grænsen frem til 13. april.
  • Fra samme dag intensiveres grænsekontrollen. Politiet har den overordnede myndighed, men får hjælp fra Forsvaret. Det forventes, at det vil tage nogle dage at få grænsekontrollen helt i gang.
  • Fly fra de områder i Verden, der er hårdest ramt af coronavirus forbydes at lande i Danmark.
  • Udenrigsministeriet fraråder alle ikke-nødvendige rejser. Anbefalingen gælder alle lande i verden. Det vil sige, at danskerne generelt ikke bør rejse.
  • Alle danskere på rejse i udlandet opfordres til hurtigst muligt at komme hjem.
  • Fra uge 12 er der forbud mod arrangementer, som samler mere end 100 personer indendørs.
  • Elever og studerende på alle uddannelsesinstitutioner sendes hjem. 
  • Skoler og dagtilbud lukkes fra mandag den 16. marts og foreløbigt to uger.
  • Alle offentligt ansatte, der ikke varetager kritiske funktioner, sendes hjem. Hvis de ikke kan udføre deres arbejde hjemmefra, sendes vedkommende hjem med løn.
  • Alle private arbejdsgivere opfordres til at sørge for, at flest muligt arbejder hjemmefra.
  • Fra uge 12 aflyses alle ikke-akutte operationer på landets sygehuse, der omstilles til at kunne håndtere og behandle et stort ryk-ind af patienter smittet med coronavirus.

For at understrege alvoren af situationen og vigtigheden af, at vi står sammen om at forhindre spredningen, talte dronning Margrethe tirsdag den 17. marts kl. 20 på DR såvel som TV2 til danskerne. En tale, der nu bliver karakteriseret som historisk. Her løftede den danske dronning pegefingeren og appellerede til danskernes samfundssind og samarbejdsvillighed. Her lød det blandt andet: "Myndighederne har igennem den sidste uges tid været nødt til at træffe en række nødvendige beslutninger, som vi alle kan mærke i vores dagligdag. Det angår os alle sammen. For lidt siden har Statsministeren været nødt til at komme med endnu stærkere beslutninger. Vi må gøre noget hver især."

Til de, som ikke overholdt de af regeringen udstukne forbud, lød det: "Det synes jeg ikke, man kan være bekendt. Det er tankeløst. Og det er først og fremmest hensynsløst."

© Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Den 18. marts blev det vedtaget at gøre det forbudt at samles flere end ti personer i offentligheden.

I Danmark har den folkelige opbakning til regeringens håndtering af coronakrisen været stor. Ifølge en måling fra Voxmeter mener 86,3 procent af undersøgelsens adspurgte, at "regeringen har gjort det, der skal til".

Fra den 14. april og den 15. april åbner flere dele af Danmark op. Blandt andet meldte regeringen ud, at dele af af sundhedsvæsenet åbner, samt at folkeskolerne kan åbne for undervisning i grundskolen igen, fra 0. til 5. klassetrin.

De seneste nyheder om COVID-19

S opfordrer demonstranter til at tage en coronatest

EL's retsordfører vil coronatestes efter demonstration

Bødskov afviser at gå længere i skattelysag om coronastøtte

SF-profil til demonstration: Utroligt folk ikke holdt afstand

FAKTA: Her er faserne i genåbningen af samfundet

OVERBLIK: Forsamlingsforbud bliver lempet for første gang

Blodbanker stopper med at teste for antistoffer mod corona

Venstre kalder Mette F. i samråd for at forklare nedlukning

SF vil forlænge barsel under coronakrise

Eksperter kritiserer krav om visir i hjemmeplejen


NEW YORK, den 18. marts 2020 © Michael Nagle/Xinhua via Getty) (Xinhua/ via Getty Images NEW YORK, den 18. marts 2020

COVID-19: De seneste finansnyheder

Coronakrisen har sendt flere mennesker på kontanthjælp

Detailsalget steg en smule i april

Krisen rammer skævt - især indvandrere bliver oftere ledige


Anbefalinger: Hvad kan vi selv gøre?

Foruden de lovmæssige reguleringer og forbud, er der selvfølgelig også en en række sikkerhedsforanstaltninger og tiltag, vi kan tage individuelt for at bryde smittekæden.

De allermest grundlæggende ting, man kan og bør gøre, er at holde en ordentlig hygiejne og så vidt muligt holde afstand til andre mennesker. COVID-19 smitter gennem spyt og dråber fra næsen. Den primære sygdomsoverførsel sker fra hænder til mund, øjne eller næse.

Den primære sygdomsoverførsel sker fra hænder til mund, øjne eller næse, hvorfor det er vigtigt at holde en god håndhygiejne og vaske hænder grundigt og ofte. © AlexRaths/Getty Images Den primære sygdomsoverførsel sker fra hænder til mund, øjne eller næse, hvorfor det er vigtigt at holde en god håndhygiejne og vaske hænder grundigt og ofte.

Det er derfor vigtigt at: 

  • Vaske hænder grundigt og ofte (efter toiletbesøg, før madlavning, inden man spiser, når man har været ude og handle osv.,) eller bruge alkoholbaseret hånddisinfiktionsmiddel.
  • kke at røre sig i ansigtet - smitten sker gennem slimhinderne.
  • Nyse eller hoste ned i  sin bøjede albue eller serviet.
  • Holde afstand til andre mennesker når du bevæger dig i offentligheden - på de fleste offentlige steder er anbefalingen 2 meter. 
  • Undgå offentlig transport.
  • Blive hjemme hvis man føler sig syg eller utilpas.

LÆS MERE: Tips til at undgå coronavirus (leveret af StarsInsider):

Hold dig desuden opdateret om de nyeste anbefalinger og den nyeste viden om virussen på Sundhedsstyrelsens hjemmeside, for på den vis at kunne tage de nødvendige forbehold og bidrage til at inddæmme smittespredningen. 

SE MERE: Sådan angriber coronavirus kroppen (leveret af USA Today):

LÆS MERE: COVID-19's indvirkning på klimaet og miljøet (leveret af StarsInsider):


image beaconimage beaconimage beacon