Du bruger en ældre browserversion. Brug en understøttet version for at få den bedste MSN-oplevelse.

Klimakrise får kvinder til at vælge børn fra

Mainlifestyle's logo Mainlifestyle 11-03-2020 Christina Bølling
Klimakrise © Shutterstuck Klimakrise

Flere unge kvinder, senest popstjernen Miley Cyrus, protesterer mod klimaforandringer og dystre fremtidsperspektiver ved at fravælge børn. Danske Signe Madsen har gjort det samme. Men er det egentlig det, der skal til, for at Jorden overlever?

I England hedder de ‘birth strikers.’ I USA omtaler man sangerinden Miley Cyrus’ beslutning om ikke at ville føde og opdrage børn, ‘fordi jorden er vred’ og af hensyn til miljøet, som ‘antinatalism’. Og for nylig pegede demokraten Alexandria Ocasio-Cortez på Instagram på, at millennials i stigende grad vil vælge forældreskabet fra.

Selv om bevægelsen endnu ikke har et rapt navn herhjemme, er tendensen med at tage den politiske ske i egen hånd, eller rettere ind i eget soveværelse, på vej: 33-årige Signe Madsen er en af de kvinder, der vælger børn fra for at ‘gøre noget’ i forhold til klimaforandringerne. Hun blev steriliseret for fire år siden og har skrevet flere debatindlæg i Kristeligt Dagblad uden at ane, at hun med sin beslutning om ikke at få børn var en del af en større global bevægelse.

10 grønne leveregler fra Anders Morgenthaler

– For mig var det nu ikke klimaforandringerne alene, der fik mig til at træffe beslutningen, men en samlet oplevelse af, at planeten og vores civilisation er truet, og at jeg måtte gøre noget. Jeg havde allerede i starten af 20’erne den tanke, at jeg ikke ville belaste samfundet med et barn eller udsætte et barn for mig selv eller den virkelighed, som den næste generation kommer til at stå overfor, siger Signe Madsen, der er tekstforfatter i et grønt kommunikationsbureau.

Hun lyder oprigtigt overrasket over, at hun er firstmover i kraft af sin beslutning om ikke at ville være mor. Den britiske avis The Guardian har det seneste års tid skrevet fast om klimaangst og unges reaktioner, bl.a. at sterilisation er i stigning.

Det går nedad for menneskeheden

– Det er fire år siden, jeg traf beslutningen. Jeg havde egentlig tænkt på det længe før, men de danske regler forudsætter, at man skal være fyldt 25 år for at få tilladelse til at blive steriliseret. Det er fornuftigt nok, så man er 100 procent sikker på, hvad man gør, inden man træffer så stor en beslutning. Men derudover hersker der samme lovgivning som ved fri abort, så lægen eller sygeplejersken ikke må blande sig i ens beslutning.

Jeg var til en lægesamtale før indgrebet, som i virkeligheden er mindre kirurgisk end mentalt, og de kunne godt mærke, at jeg vidste, hvad jeg havde gang i. Der var ingen indsigelser, tværtimod. Den læge, jeg talte med og forklarede, hvorfor jeg ønskede at blive steriliseret, sagde faktisk: Hvis jeg var i dine sko, ville jeg også gøre det.

Signe Madsen kommer fra en meget venstreorienteret familie og har altid været kritisk over for samfundet. I hendes generation er det politiske rykket ind i privatsfæren, siger hun, måske også fordi ‘privat’ er noget andet end før de sociale medier. Hele verden ved, når Miley Cyrus beslutter sig for ikke at få børn, eller en svensk pige ikke vil gå i skole, fordi hun er bange for, hvad der skal ske med planeten.

– Da jeg gik i 2.g, havde vi samfundsfag, og de ting, vi lærte, tegnede allerede dengang en kurve, der gik nedad for menneskeheden. Første gang, jeg fortalte nogen, at jeg kæmpede personligt med at bevidne al den elendighed i verden, var efter tsunamien. Jeg havde det virkelig sådan, at jeg ikke kunne holde ud at være i denne her verden, sådan som tingene var. Klima var ikke så meget et issue, da jeg var helt ung, men det blev det igennem starten af mine 20’ere, siger Signe Madsen og kalder det typisk hende og hendes generation at gøre en politisk dagsorden til et personligt anliggende:

– Jeg har altid tænkt anderledes og handler konsekvent ud fra min overbevisning. Jeg tror, det er noget, der ligger til min generation. Efter 68’erne kom ‘generation ævl’, hvor man ikke handlede, men bare snakkede om ting over en flaske rødvin. Unge mennesker handler mere på deres tro, fordi udfordringerne synes så store for os.

Kan vi redde verden ved at dele?

Vi har forstået, at vi påvirker verden politisk gennem vores forbrug eller antiforbrug, og vi er vokset op i en tid, hvor der har været fokus på individet. På den måde er vi en generation, der kigger meget indad og tager personligt ansvar.

I stedet for at føle sig magtesløs prøver man at gøre noget som individ, først og fremmest for at gøre noget selv, men selvfølgelig også i håb om at råbe resten af verden op. Det er det, der sker, når unge spænder sig fast til tog i London, eller når en ung kvinde som Greta Thunberg pludselig bliver verdenskendt.

Kærester bakker ud

– Jeg har brug for at gøre noget. Jeg har ikke fløjet i fem år, jeg rejser ikke, og jeg spiser ikke kød. Det er en blanding af, at jeg ønsker at sætte så lille et CO2-aftryk på verden som muligt, samtidig med at jeg håber at inspirere andre til at tage stilling. Selv om jeg er meget bevidst om ikke at prædike, så afføder en så radikal beslutning som at lade sig sterilisere jo, at andre spørger. Jeg oplever også tit, at folk tror, jeg holder regnskab med dem og uddeler ‘bæredygtighedspoint’, så de kommer uopfordret og fortæller mig, hvad de gør for miljøet for at få ros: ‘Ja, jeg affaldssorterer’.

Ingen er dog kommet endnu og har sagt: ‘Jeg er også blevet steriliseret’, og Signe Madsen regner med, at hun tilhører en minoritet. Og hun er slet ikke ude på, at alle skal steriliseres, hun vil bare påvirke til eftertanke.

Et af de debatindlæg, Signe Madsen har skrevet, handler om konsekvenserne af ikke at kunne få børn. Potentielle kærester bakker nemlig ud, når de hører, at hun er steriliseret.

– Jeg troede, det var kvinder, der pressede mest på. Det kom bag på mig, at mænd også ser børn som et livsformål. Alligevel har jeg ikke fortrudt, jeg bliver faktisk gladere og gladere for det. I starten var jeg bange for at vågne op og sige ‘shit, shit, shit’. Men det er ikke sket. Meningen med livet er ikke at formere os for enhver pris. Jeg er omsorgsfuld som menneske, jeg har bare ikke den der trang til at opdrage et barn for at fuldende mit liv. Jeg har fuld forståelse for, at andre har et inderligt behov for at få børn, min egen papsøster har f.eks. fire børn, og hvis hendes mand ikke havde sagt fra, havde de haft syv børn i dag. Hun og jeg repræsenterer hvert vores spektrum.

Marlene ser ikke sin mor

Men hvad nu, hvis det barn, Signe har valgt fra, viste sig at være et geni, som kunne revolutionere klimasituationen? Eller hvad nu, når de lovende norske forsøg med at få CO2 genanvendt lige om lidt lykkes, så står hun der med to afklippede æggestokke uden mulighed for at gøre det hele om?

– Der bliver altså født 2,2 børn pr. familie i Danmark, så mon ikke det går uden mit bidrag? Det er gået hidtil, og i øvrigt er det jo ikke nyt, at man vælger børn fra. Årsagerne til at gøre det skifter selvfølgelig fra generation til generation, hvor det før var overbefolkning og sult, man reagerede på ved at adoptere i stedet for selv at få børn, er det for min generation klimaet plus ny viden om arv og miljø, f.eks. at man ikke vil bringe sine dårlige gener videre.

For Signe Madsen er det nemlig ikke kun et spørgsmål om, at verden er for hård. Hun er klar over, at hendes egen bekymring, til tider dystre livssyn og fremtidsangst ikke er sundt for et barn at voksne op med.

– Jeg har oplevet, at stresspåvirkninger udløser depressive tanker hos mig, og det vil jeg ikke lade gå ud over mig eller et barn.

Tro på børnene

Psykoterapeut og forfatter Kisser Paludan har skrevet en bog om ikke om at vælge børn fra, men til. Efter hendes mening er der flere måder at reagere på, når verden bliver overvældende, og man får klimastress eksempelvis.

– Bekymringssamtaler hjælper i hvert fald ikke. Vi har ikke brug for den bevægelse, hvis vi gerne vil overleve. Man kan enten flygte, kæmpe eller fryse, plejer man traditionelt at sige om stress. Men man kan faktisk også vælge at gå den anden vej og satse på kærligheden og børnene. Der er jo ikke ret meget, der kan få os til at ønske en bedre fremtid som netop kærligheden til vores børn, siger hun, der har skrevet bogen ‘Bevidst forældreskab’. Den handler om, hvordan vores børn er den største kilde til udvikling i retning af at ville være bedre mennesker og gøre noget godt.

Efter hendes mening er det at vælge forældreskab fra helt bagvendt. Hvis man skulle tænke den tanke til ende, er næste skridt jo, at vi også vurderer os selv ud fra et kynisk klimabelastningssynspunkt, og så burde vi jo ikke være her overhovedet.

– Hele den bekymring, der er for Jorden lige nu, er inficeret af frygt, og det bidrager til mere frygt og krig og fattigdom og til radikale løsninger. I mine øjne er det netop frygt og grådighed, der har sat os i den her situation. En frygtkultur gør, at man hamstrer, laver lagre og horder og køber våben i stedet for at tænke i andre løsninger. Det er trist, fordi det er mangel på tillid til, at vi kan rette op på det her, siger Kisser Paludan og påpeger, at mennesker altid igennem historien er blevet hjulpet ud af tilsyneladende altoverskyggende kriser.

– Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om der blandt de unge faktisk er en frygt for de svære følelser og for det ansvar, det er at sætte børn i verden. Kvinder som Miley Cyrus er muligvis slet ikke, som de selv tror, gået i aktion, de er tværtimod gået i ‘freeze’. Måske tør de ikke at få børn. Min tese er, at hvis vi ikke er frygtfulde, har de fleste naturligt lyst til at formere sig. Jeg var til fest forleden, hvor alle snakkede om det her, og jeg endte med at gå, jeg gider simpelthen ikke se sådan på fremtiden.

MERE FRA Mainlifestyle

image beaconimage beaconimage beacon