Du bruger en ældre browserversion. Brug en understøttet version for at få den bedste MSN-oplevelse.

Norsk godstogsulykke forbindes til fejl i låsemekanisme

Ingeniøren's logo Ingeniøren 11-01-2019 Sanne Wittrup
Godstogs-ulykke i Norge i 2006 skete pga fejl i låsemekanisme på lommevognene. © Statens Havarikommisjon for Transport Godstogs-ulykke i Norge i 2006 skete pga fejl i låsemekanisme på lommevognene.

OPDATERET: For 12 år siden forskubbede en lastvognstrailer sig på en norsk godsvogn, ødelagde køreledningerne og gav mindre skader på trailer og last.

En efterfølgende undersøgelse af den norske Havarikommission viste, at der var fejl på to af godsvognene.

Heraf bestod den ene fejl netop i , at den såkaldte kongetap (se grafik i bunden af artiklen) ikke var i indgreb på skamlen.

Det fremgår af en rapport fra Havarikommissionen, som Berlingske har gravet frem.

Læs også: Trafikstyrelsen udsender advarsel mod lommevogne

Netop fastlåsningen af lastvognstrailere på de såkaldte lommevogne eller sættevogne er et centralt punkt i den dansk havarikommissions undersøgelse af årsagerne til togulykken på Storebælt den 2. januar.

Læs også: Løsrevet lastbiltrailer ramte ulykkestoget på Storebælt

Den norske ulykke - som såvidt vides ikke kostede menneskeliv - skete 21. juni kl. 03.20 på et godstog fra firmaet CargoNet på vej fra Göteborg mod Alnabru nær Oslo.

Håndtaget rustet fast

Den norske havarikommission fandt efterfølgende ud af, at på den ene vogn var lastvognstraileren - som nævnt - fejlplaceret, fordi kongetappen ikke var i indgreb med skamlen.

På den anden vogn befandt selve skamlen sig i en skæv position, og det viste sig, at betjeningshåndtaget var rustet fast og den derfor ikke kunne justeres.

Læs også: Havariundersøger: »Vi undersøger alle dele ... også kongetappen«

Afdelingsdirektør for jernbaner ved den norske Stats Havarikommisjon for Transport, Kurt Olsen, siger til Berlingske, at man på baggrund af ulykken anbefalede, at sikkerhedskontrollen blev skærpet, når lasten skulle låses til toget.

»Vi fik den tilbagemelding, at Statens Jernbanetilsyn (svarer til Trafikstyrelsen i Danmark, red.) var i kontakt med CargoNet, og der var blevet gjort tiltag, som vi havde anbefalet,« siger Kurt Olsen, der samtidig fortæller, at CargoNet var den eneste virksomhed, der kørte gods på dette tidspunkt i Norge.

Læs også: Efter dansk forbud: Nu kontrolleres norske tog for vognfejl

Den norske havarikommission skriver dog i sin endelige rapport, at man er bekendt med sager fra tidligere, hvor skader på låsemekanismen »har ført til, at lasten har forskubbet sig«.

Ingen blæst og lav hastighed

Overfor TV2 peger Kurt Olesen også på forskellene mellem de to ulykker.

Nemlig at sættevognen rev sig løs, men ikke faldt af sporet, som det formentlig skete ved den danske ulykke.

Læs også: Sikkerhedschef: Vi kender ikke baggrunden for vindrestriktioner på Vestbroen

»Grunden til, den ikke faldt af, var, at toget kørte med relativ lav hastighed, siger Kurt Olsen.

Han påpeger også, at det ved ulykken på Storebæltsbroen blæste kraftigt, hvilket ikke var tilfældet ved den norske ulykke i 2006.

Illustration: Teknologiens Mediehus / Lasse Gorm Jensen © Teknologiens Mediehus / Lasse Gorm Jensen Illustration: Teknologiens Mediehus / Lasse Gorm Jensen

Jobopslag fra Jobfinder

image beaconimage beaconimage beacon