Du bruger en ældre browserversion. Brug en understøttet version for at få den bedste MSN-oplevelse.

Verdens befolkning nærmer sig 8 milliarder - men det skal nok gå

B.T.'s logo B.T. 11-07-2019 mbra@bt.dk (Mads Brandsen)
Der er stor forskel på fertaliteten i verdens lande - men det er særligt ti lande, der står for befolkningsvælksten i de kommende år. © CESAR MANSO

Der er stor forskel på fertaliteten i verdens lande - men det er særligt ti lande, der står for befolkningsvælksten i de kommende år.

Det har taget tusinder af år for verdens befolkning at nå fem milliarder.

Den millepæl rundede vi i 1987. Nu er den næste milepæl inden for rækkevidde: Omkring år 2025 vil verdens befolkning runde otte milliarder mennesker.

Det vækker bekymring hos FN, der i en ny rapport sætter fokus på udfordringerne ved, at vi bliver så mange flere på Jorden. Men der er god grund til at nuancere debatten om befolkningstilvæksten, mener professor og leder af Afdeling for Global Sundhed ved Københavns Universitet Flemming Konradsen.

»Man bør have mindre fokus på dommedag - og mere på at investere i pigers uddannelse, kvinders rolle i samfundet og flere arbejdspladser for unge,« siger han.

Ni lande står for det meste af væksten

Det er særligt ganske få lande, der står for væksten i verdens befolkning.

Faktisk vil ni lande stå for mere end halvdelen af den vækst, der forventet vil ske frem mod 2050.

Det er Indien, Nigeria, Pakistan, DR Congo, Etiopien, Tanzania, Indonesien, Egypten og USA.

»Mange af de hurtigst voksende befolkninger lever i de fattigste lande, hvor befolkningstilvæksten giver ekstra udfordringer med at udrydde fattigdom, opnå mere lighed, forhindre hungersnød og fejlernæring og med at sikre, at sundhed og uddannelse er på så højt niveau, at ingen svigtes,« siger FN's vicegeneralsekretær for økonomi og sociale anliggender, Liu Zhenmin.

På verdensplan er fertilitetsraten faldende fra 3,2 børn pr. kvinde i 1990 til 2,5 i 2019.

Indbyggerne i de fattigste lande lever syv år kortere

Vi bliver ældre og ældre.

Den forventede levealder på globalt plan er steget fra 64,2 år i 1990 til 72,6 år i 2019. Den forventes at stige yderligere til 77,7 år i 2050.

Og alligevel er det ikke helt godt.

For i de lavest udviklede lande er den forventede levealder stadig 7,4 år under verdensgennemsnittet.

Det skyldes høj børnedødelighed, højre mødredødelighed, kriminalitet, krig og hiv.

Vi bliver flere og flere over 65 år

Hver sjette indbygger i verden vil i 2050 være over 65 år gammel. I 1990 var tallet hver 11.

I verdensdele som Nordafrika, Latinamerika og store dele af Asien står andelen af 65+-indbyggere til at blive fordoblet.

Blandt gruppen af verdensborgere over 80 år ser udviklingen også ganske opsigtsvækkende ud. Der er i 2019 i alt 143 millioner mennesker over 85 år i verden, men i 2050 vil der være 426 millioner.

Når man ser på antallet af borgere i den erhvervsaktive alder - altså under 65 år - og sammenligner dem med gruppen af indbyggere over 65, er der én global trend:

Der bliver forholdsvist færre erhvervsaktive til at betale for sundhed, pensioner og social sikring.

Men heller ikke det bør få os til at panikke totalt.

»Det kræver en omlægnigng af samfudnet at håndtere. Der bliver en kamp om arbejdskraft og om samfundets økonomiske resurser. Men vi skal ikke gå i panik - vi skal bare indrette os anderledes,« siger Flemming Konradsen.

Derfor duer den 'oplagte' løsning ikke

Hvis man er bekymret over befolkningstilvæksten, kunne det være fristende at indføre en begrænsning på folks muligheder for at få børn.

Kinas etbarnpolitik er et eksempel på en model - men det er ikke vejen at gå, siger Flemming Konradsen.

»Det villle være det værste. Det kræver også et ret autoritativt styre. Og alligevel vil det sikkert have den modsatte effekt at indføre eksempelvis et etbarnspolitik,« siger han.

I stedet skal man gøre noget for at få fertiliteten ned. Her hjælper det eksempelvis at tage skridt, der mindsker børnedødeligheden.

»Der er mere end 200 millioner kvinder, der ønsker adgang til prævention, men som ikke har det. Det kunne man gøre noget ved.«

Og hvordan er det nu lige med Danmark?

Jo, her føder hver kvinde i gennemsnit blot 1,725 barn - altså væsentligt under de mindst 2, der skulle til, for at befolkningen reproducerer sig selv.

Det betyder, at befolkningen ikke vokser med mindre vi får en vis indvandring. Og det er ikke sådan at gøre noget ved.

»Når folk stifter familie sent, vænner de sig til kun at have et ekstra værelse og så videre, så er det meget svært at stimulere dem til at få flere børn,« siger Flemming Konradsen.

Trods alt går det dog stille og roligt fremad med befolkningstallet herhjemme.

I midten af 2026 forventes Danmark at runde seks millioner indbyggere, viser den seneste befolkningsprognose fra Danmarks Statistik.

LÆS OGSÅ: Inga ville bruge rabatkupon – så blev hun smidt ud af Dalle Valle

LÆS OGSÅ: Læge om Kim Kardashian: 'Hun burde skamme sig'

LÆS OGSÅ: Pengesedler hvirvlede rundt i luften: Bilister stak af sted med en million i kontanter

Mere fra BT

image beaconimage beaconimage beacon