Du bruger en ældre browserversion. Brug en understøttet version for at få den bedste MSN-oplevelse.

Dansk forskning: Umuligt at sprøjte med glyphosat uden at skade planter nær markerne

Ingeniøren's logo Ingeniøren 02-10-2019 Andreas Lindqvist
Dansk forskning: Umuligt at sprøjte med glyphosat uden at skade planter nær markerne © Wikimedia Commons / Ragnar1904 Dansk forskning: Umuligt at sprøjte med glyphosat uden at skade planter nær markerne

Det går overraskende hårdt ud over vilde planters blomstring og reproduktion i nærområdet, når selv en samvittighedsfuld konventionel landmand sprøjter sine marker.

Det viser et stort forskningsprojekt, som Miljøstyrelsen offentliggjorde mandag. Det bygger blandt andet på en feltundersøgelse af flere forskellige arter af vilde planter langs en glyphosat-sprøjtet mark.

Men selv om forskerne gjorde alt, hvad god landmandspraksis foreskriver for at spare nærmiljøet for sideeffekter af pesticiden, fik to af fire arter, som groede langs marken, væsentligt færre blomster. På tre ud af fire kom blomsterne senere, end de skulle.

Vinden bærer

Årsagen er, at en lille smule glyphosat ikke kan undgå at ende i omgivelserne på grund af vinden, uanset hvor omhyggelig landmanden er.

Laboratorieforsøg med andre pesticider viser det samme; at selv meget lave koncentrationer af ukrudtsmidler har signifikante konsekvenser for blomstring, frøproduktion og spiringsevnen af frøene.

Pesticideffekten bliver forstærket af konkurrence mellem planterne.

»Vi ser, at der er en signifikant effekt på planternes blomstring af faktisk alle de ukrudtsmidler, vi har testet indtil nu. Og effekten giver både en reduktion af blomstringen og en forsinkelse af blomstringen«, siger projektleder og førsteforfatter Beate Strandberg.

Hun er seniorforsker ved Institut for Bioscience - Jordfaunaøkologi og økotoksikologi, ved Aarhus Universitet.

»Det er vigtigt, både for rigtig mange insekter, for hvem blomster er en afgørende ressource og i sidste ende for planterne selv. For sker der en afkobling mellem plantens blomstring og de insekter som skal bestøve planten, bliver planten ikke bestøvet i tilstrækkeligt omfang. I sidste ende kan det betyde, at planten klarer sig dårligere«, siger hun.

Skånsom Roundup-brug ramte naboplanter hårdt

I markforsøget dyrkede forskerne en sund bestand af planter i en bræmme 25 meter fra markkanten og ud.

Den bestod af i alt otte plantearter, som blev sået ud året før, udvalgt fordi de er vigtige for bier, sommerfugle og andre insekter. De fem etablerede sig godt nok til at indgå i undersøgelsen.

Marken blev sprøjtet med relativt små mængder glyphosat, svarende til dem som bruges til ukrudtsbekæmpelse, ikke nedvisning. Det skete med en marksprøjte med afdriftsreducerende dyser. Og det skete under meget beherskede vindforhold - under fem sekundmeter.

»Vi ville ikke gå til ekstremer, for det, som var interessant for os, var at prøve at komme så nær på god landbrugspraksis som muligt, altså hvordan en fornuftig landmand ville gøre. Vi kunne godt have brugt den tredobbelte dosis, som man bruger når man nedvisner«, siger seniorforskeren.

Men selv om vindafdriften var så begrænset, at planterne langs marken højst blev udsat for 2,8 procent af de glyphosatmængder, som markens afgrøder modtog, viste forsøget, at pesticiden medførte signifikante negative sideeffekter de første 10 meter ud fra markkanten, og særligt den første meter.

Hvor store arealer i Danmark, som påvirkes på samme måde som i undersøgelsen, vides ikke. Men blandt andet sprøjtes alle konventionelle kornmarker. Og salget af glyphosat, aktivstoffet i Roundup, steg fra 1140 ton til 1240 ton fra 2016 til 2017, ifølge nye tal.

»I Danmark fylder landbrug rigtig meget. Godt 60 procent af vores areal er landbrugsareal, og på en rigtig stor andel af det bliver der brugt pesticider. Derfor har det en rigtig stor kontaktflade med natur og seminatur. Arealmæssigt er der altså tale om store områder, som kan blive påvirket«, siger Beate Strandberg.

Begrænser fødegrundlaget for bierne

Færre og senere blomster i områder langs med og mellem markerne bliver til en ond cirkel, fordi den også rammer insekter og særligt de bier, som er afhængig af blomsterne, og som blomsterne skal bruge til bestøvning.

Det går også ud over landmændene selv, hvis udbytte på for eksempel rapsmarker er afhængig af biernes arbejde.

»En stor del af vores natur er afhængig af bier. Det næste projekt, som vi meget gerne vil søge om, er at regne videre på, hvad den her pesticideffekt betyder på landskabsniveau. Hvor meget af biernes fødegrundlag bliver reduceret ved et givent sprøjteniveau. I forvejen ved vi, at fødegrundlaget er meget begrænset i dele af sæsonen, når afgrøderne ikke blomstrer«, siger Beate Strandberg.

Hvad kan man overordnet gøre ved de her sideeffekter ved sprøjtning?

»Man kan reducere meget ved at bruge god landbrugspraksis, men som vi viser i forsøget, så får vi en påvirkning alligevel«, siger Beate Strandberg.

Er jeres resultater et argument for økologi, hvor kun enkelte plantebeskyttelsesmidler er tilladte og kun i nødstilfælde?

»Vi kan i hvert fald se, at det giver en positiv effekt, at der ikke bliver brugt pesticider. Et tidligere forsøg med sprøjtefri zoner viser større blomstring allerede første år uden sprøjtning. Man ser i gennemsnit 30 procent flere arter på økologiske bedrifter i forhold til konventionelle«, siger hun.

Tidligere undersøgte man ikke reproduktion

Tidligere har forskningen undersøgt effekten af pesticider ud fra et landmandsperspektiv - hvordan de påvirker ukrudtsplanter, som allerede er vokset til, på marken.

Senere blev de samme tests brugt til at teste de sideeffekter på plantesamfund og økosystemer i områder, der grænser op til behandlede marker.

Det adskiller sig fra, hvordan man undersøger effekten af miljøfremmede stoffer på dyr, hvor fokus i stedet er på reproduktion.

I 2009 fik Beate Strandberg de første resultater hvor pesticideffekten på de såkaldte "reproduktive endpoints" - hvor mange frø et enkelt frø er blevet til efter en hel plantelivscyklus - fremgik.

Det fik hende sporet ind på vigtigheden af at undersøge pesticideffekten på blomstring og frødannelse hos vilde planter ved siden af markerne.

Rapporten, som kom ud i går og er lavet i samarbejde med canadiske forskere, er "kronen på værket" af syv års arbejde, siger Beate Strandberg.

»Effekten på reproduktive endpoints og dermed på planternes livscyklus er meget mere økologisk relevante end bare at kigge på effekten på biomasse«, siger hun.

Jobopslag fra Jobfinder

image beaconimage beaconimage beacon