Du bruger en ældre browserversion. Brug en understøttet version for at få den bedste MSN-oplevelse.

Efterladt alene som 14-årig med tre små søskende

Ude og Hjemme's logo Ude og Hjemme 14-09-2020 Minna Wallén-Widung
Efterladt alene som 14-årig med tre små søskende © Foto: Veronica Kindblad/Aller Foto & Video Efterladt alene som 14-årig med tre små søskende

Josselin var 14 år, da hendes far kom i fængsel for at smugle narko. Det fik hendes mor til at rejse tilbage til Venezuela. Hun efterlod den 14-årige pige alene tilbage med ansvaret for sine tre små søskende – og ingen måtte vide noget.

Camillas svære hemmelighed: Min mor var alkoholiker

Josselin har bestemt sig for at dele den familiehemmelighed, hun loyalt har gemt på i 30 år.

Tina mistede begge sine forældre i brand

– Der er faldet en stor sten fra mit hjerte. Nu kan jeg trække vejret igen, jeg er fri, siger den 43-årige kvinde.

Josselin Freytes Peñas historie handler om forræderi og løgne, men også om ubetinget kærlighed, tilgivelse og ubrydelige familiebånd.

Josselins forældre kommer begge fra fattige kår i Venezuela. De forelskede sig, og i 1976 fik de Josselin, som var tre år, da familien flyttede til Sverige, hvor faren havde fået et job.

Kort tid efter blev Josselins lillebror, Juan, født, og i 1986 og 1989 fulgte de to små Joanna og Jennifer. Familien levede et tilsyneladende almindeligt liv i en forstad til Stockholm.

– Jeg husker min barndom som kærlig. Men jeg husker også, at min mor tit græd. Jeg tror, hun havde hjemve. Hun var 23 år, da de kom til Sverige, og havde aldrig tidligere været uden for landets grænser eller væk fra sin mor og sine søskende.

Far anholdt

Som 14-årig blev Josselins liv vendt op og ned. Familien sad omkring middagsbordet, da det ringede på døren. Josselin åbnede.

– Udenfor stod tre betjente. Jeg lukkede dem ind. Jeg kan huske, at far rejste sig og gik dem i møde, og så blev vi alle beordret til gå ind i forskellige rum. Jeg var bange og spurgte den kvindelige politibetjent, som var sammen med os børn, hvad der foregik. Hun sagde: ”Din far har begået en forbrydelse, derfor er politiet her for at hente ham.” Det kom som et chok. Jeg forstod ikke noget.

Børnene så deres far blive ført væk i håndjern. Hendes mor blev også taget med, og Josselin husker, hvordan de små søskende skreg.

Hun fandt hurtigt ud af, at faren var mistænkt for alvorlig narkokriminalitet og smugling. Politiet havde i lejligheden fundet en taske fyldt med narko.

Mor mistænkt

Hendes mor var også mistænkt for medvirken, derfor tog politiet dem begge med.

– Når jeg tænker tilbage, kan jeg godt se, at vi pludselig havde råd til mange ting. Juleaften havde vi julegaver helt op til loftet, og vi rejste tit. Jeg troede dengang bare, at far var begyndt at tjene flere penge, siger Josselin.

Josselins far erklærede sig skyldig i alle anklager og blev idømt otte års fængsel. Moren derimod blev løsladt efter fire ugers varetægtsfængsling og fik erstatning for tiden i fængsel.

Men lykken var kort for Josselin og hendes søskende.

Mor rejste væk

– Jeg kan ikke huske, hvor længe mor var hjemme, men en dag sagde hun, at hun ville tilbage til Venezuela. Hun forklarede ikke hvorfor. Hun sagde bare, at hun skulle hjem til sin mor og søskende. Jeg sagde: ”Du må ikke gå, mor”, men hun sagde bare, at hun var nødt til det, og at hun ville komme tilbage og hente os.

Josselin var kun 14 år, da moren efterlod hende alene med ansvaret for de tre yngre søskende. Den yngste, Jennifer, var kun 10 måneder.

Josselin, som jo selv kun var et barn, sørgede for, at hendes søskende kom i børnehave og skole hver dag, at der var mad på bordet, og at huslejen blev betalt til tiden. Hun stod alene med hele ansvaret.

– Vi sov alle sammen i mor og fars seng. Jeg kan huske, at mine søstre græd meget om aftenen og kaldte på mor. Jeg får en klump i halsen, når jeg taler om det, siger Josselin.

Overtog mor-rollen

De havde penge takket være morens erstatning, og Josselin fik et hævekort til kontoen.

Ingen uden for familien vidste, hvad der foregik.

– Under et besøg hos min far i fængslet sagde han, at vi ikke kunne tale med nogen om, hvad der skete. Det skulle blive inden for hjemmets fire vægge. Og inden da sagde han, at hvis der skete noget med ham, så var jeg familiens overhoved. Jeg skulle være stærk, for jeg var den ældste. Det tog jeg virkelig til mig.

Tævet ihjel af mor

    Josselin frygtede, at de fire søskende ville blive skilt, hvis myndighederne fandt ud af, hvad der foregik.

– Jeg havde det frygtelig dårligt og græd tit, men kun alene og aldrig foran mine søskende. Nogle gange ringede jeg til min mor og græd. Hun sagde: ”Jeg kommer tilbage, min skat. Det lover jeg.”

Efter tre måneder kom moren hjem, men efter to uger rejste hun igen.

Mønsteret gentog sig flere gange over de næste to år, men der gik længere og længere tid mellem morens besøg. Inden det sidste besøg blev hun i Venezuela i mere end seks måneder.

Søskende skilt

Hjemme i Husby i Sverige kæmpede Josselin for at komme igennem hverdagen.

– Jeg begyndte at drikke alkohol. Det var min flugt, når de små sov. Sådan kunne jeg slappe af.

Efter to år opdagede de sociale myndigheder, hvad der foregik. Josselin var 16 år, da familien blev splittet for anden gang. Hun kom i familiepleje i en anden by, og broren, Juan, kom til en familie i Husby.

– Jeg husker, de kørte væk med Joanna og Jennifer. De skreg og skreg. Det var forfærdeligt. Det var det værste, der kunne ske. Heldigvis endte de to det samme sted, siger Josselin.

Hun var ulykkelig hos plejefamilien, hun stak tit af, og der var mange konflikter.

Deres mor blev underrettet om, hvad der var sket, og kom tilbage til Sverige. Men genforeningen af familien, som Josselin drømte om, blev ikke en realitet. I stedet fortsatte problemerne, for moren blev igen mistænkt for at smugle narko ind i landet.

Løj for mors skyld

Denne gang ville Josselin ikke lade nogen tage hendes mor væk fra hende.

– Politiet kom hjem til os og fandt en taske i bilen fuld af kokain. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg sagde, at det var min taske. Jeg tog hele skylden. Jeg kunne bare ikke miste hende igen.

    Løgnen fik konsekvenser. Josselin sad varetægtsfængslet i seks måneder uden kontakt til omverdenen. Under forhørene opfandt hun nye løgne for at beskytte sin mor. Den nu 18-årige pige tabte sig, mistede hår, og på et tidspunkt forsøgte hun at skære pulsåren over med en plastikkniv.

– Jeg var bange og alene med mine tanker. Hvad ville der ske med mig og min familie? Tankerne om, at jeg var nødt til at gøre det her for mine søskende, blev ved med at vende tilbage.

Til sidst indrømmede hun, at det var løgn, og blev løsladt. Senere blev hun tvunget til at vidne mod sin mor, som blev idømt ni års fængsel for narkosmugling.

    Samtidig blev Josselins far prøveløsladt. Det lykkedes ham at samle alle børnene hos sig, og Josselin blev endelig genforenet med sine søskende.

Sammen igen

– Det var et magisk møde. Jeg bliver stadig rørt, når jeg tænker på det. Vi havde været fra hinanden så længe.

Josselin kom i skole igen og fik efterfølgende job i restaurantbranchen. Hun opbyggede et godt liv, men vreden mod forældrene var svær at bearbejde.

– I lang tid hadede jeg min far. Jeg var vred og ønskede ikke at tilgive ham. Men da han blev løsladt, fik vi mulighed for at tale om det. Han fortalte, at han havde gjort det for at give os et bedre liv. Han var blevet tilbudt rigtig mange penge og tog chancen for familiens skyld.

Josselin og hendes mor havde altid haft et tæt forhold. Det gjorde det sværere for Josselin at konfrontere hende.

– Da jeg drak, kunne jeg fortælle hende, at hun havde været en dårlig mor, og at hun havde ødelagt mit liv. Men en dag sagde hun, at jeg var nødt til at slippe vreden. Hun fortalte mig om sin opdragelse, og hvad der skete, da far kom i fængsel. Jeg havde blandede følelser, men valgte at tilgive hende. I dag er vi tætte igen, og vi taler som regel sammen tre gange om dagen.

Dejlige søskende

De tre yngre søskende betyder stadig alt for Josselin.

– De er mine bedste venner, og vi fortæller hinanden alt. De er voksne nu og har deres egne børn, men de ser mig stadig som en mor.

Josselin selv har lige fået sit drømmejob, hvor hun skal coache kvinder, der har svært ved at få arbejde. Hun holder også foredrag på højskoler og har en bokseklub for piger. Sammen med kæresten, Johanna, drømmer hun om at få børn.

I lang tid var hun bitter, men ikke længere.

– Jeg var vred i lang tid, men jeg har lagt det bag mig. I dag er jeg en glad person. Jeg tror, ​​jeg er stærk, jeg giver ikke op så let. Jeg lever med et traume, der måske aldrig går væk. Men det er dejligt at kunne fortælle åbent om det, der var en hemmelighed i 30 år. Fordi jeg har vovet at fortælle det, er jeg fri.

Mere fra Ude og Hjemme

image beaconimage beaconimage beacon