Du bruger en ældre browserversion. Brug en understøttet version for at få den bedste MSN-oplevelse.

Kræftramt udgiver dagbog

Familie Journal's logo Familie Journal 01-06-2020 Aller Media
Kræftramt udgiver dagbog © Søren Lamberth Kræftramt udgiver dagbog

Da 64-årige Annett Kjeldgaard for små to år siden fik konstateret kræft, valgte hun at skrive dagbog hver dag. Nu hvor hun er erklæret rask, har hun valgt at udgive den, fordi de positive historier er vigtige at fortælle. 

Signe fik brystkræft og blev ved med at arbede  

– Den værste dag i mit liv.

Så kort og præcist beskriver Annett den dag, hun forlod sin læge med en seddel i hånden om at møde på gynækologisk afdeling på Roskilde Sygehus næste dag. For lægen havde fundet ”noget” i hendes underliv, som ikke burde være der, havde han sagt.

Jette  fik kræft: Jeg valgte livet

Igennem et kemoforløb

– Jeg sad lang tid i bilen og græd, inden jeg kunne tage mig sammen til at køre hjem. Jeg havde mange tanker. Kommer Søren og jeg på ferie om fire uger? Hvad hvis jeg har kræft? Skal jeg så dø? fortæller 64-årige Annett Kjeldgaard, der måtte ringe til sit arbejde den dag og sige, at hun ikke kom tilbage for at lukke vuggestuen.

I dag er det knap to år siden, og det ”noget”, som lægen havde set, viste sig efter en scanning at være kræft i højre æggestok, og den havde bredt sig lidt op i bughinden. Annett skulle opereres med det samme og derefter igennem et kemoforløb.

Helt fra begyndelsen besluttede hun sig for at skrive dagbog for at kunne huske det hele, når hun forhåbentlig var ude på den anden side. Selv de dage, hvor hun havde det dårligt eller var ked af det, fik hun skrevet notater.

Kræften medførte noget godt: Mia fandt drømmemanden - og jobbet

Dagbog som bog

– Det var nogle gange svært at skrive dagbog og overskue det, men jeg fik alligevel gjort det. Nogle dage var kortere end andre, men jeg fik skrevet ned, hvad jeg havde lavet i løbet af dagen, og hvordan jeg havde det. Jeg kan se nu, at jeg har glemt mange af de ting, jeg har skrevet, siger Annett, der føler sig privilegeret over, at både hendes mand Søren, børnene og vennerne har været der for hende under sygdomsforløbet.

Idéen om at udgive sine notater som en bog fik hun af en veninde, der mente, at Annetts historie var en god historie, der fortjente at blive fortalt. Og hvorfor egentlig ikke, tænkte hun og kontaktede det tyske forlag Books On Demand, der straks var med på at udgive hendes dagbog.

Hun gik derfor i gang med at skrive dagbogsnotaterne ind på computeren, hvilket også var en sund proces for hende.

Positiv historie

– Det er en ærlig bog, men det skal det også være. I begyndelsen tænkte jeg over, om jeg turde lade andre læse mine tanker på den måde. Men hvis jeg først begyndte at slette noget, så vil bogen være ligegyldig. Så jeg har ikke ændret eller slettet noget, siger Annett.

Hun håber, at andre, der måske lige har fået konstateret kræft eller er pårørende til kræftramte, kan få noget ud af at læse bogen.

– Jeg tog ansvar for min sygdom og ansvar for at påvirke situationen i en positiv retning. Det er vigtigt, så sygdommen ikke overskygger alt. Min historie er positiv, og det, synes jeg også, er vigtigt, at man hører om.

Mere fra Familie Journal

image beaconimage beaconimage beacon