Du bruger en ældre browserversion. Brug en understøttet version for at få den bedste MSN-oplevelse.

Sådan tager du hånd om din hoste

iForm's logo iForm 04-01-2021 Maria Albøg Jespersen

Det kan skyldes alt fra forkølelse til corona, når halsen kradser, og du lyder som en søløve. Og du bliver nemt træt og udmattet, så hvad kan du gøre for at slippe for hoste? Og hvornår skal du søge læge? Vi hoster op med alt, du behøver at vide om din krops geniale – men også generende – refleks.

Host, host … suk! Hoste er vældig opslidende og irriterende, men også en irriterende god ting. Når du hoster, er det nemlig kroppens måde at beskytte lungerne mod skidt og snavs. Men kan du selv vurdere, hvad din hoste skyldes? Og hvor lang tid skal der gå, før du skal søge læge? Vi har stillet skarpt på en af vinterens store plageånder. 

Spørgsmål og svar om hoste

  • Hvad er hoste?
  • Er der forskel på hoste?
  • Hvorfor opstår hoste?
    • Forkølelse
    • Akut bronkitis
    • Lungebetændelse
    • Bihulebetændelse
    • Astma
    • Ny coronavirus
    • Rygning og KOL
  • Er der forskel på, hvordan hoste lyder, alt efter hvad den skyldes?
  • Kan jeg selv vurdere, om min hoste skyldes lungebetændelse?
  • Hvordan kan undgå at blive smittet med hoste?
  • Hvornår bør jeg søge læge for min hoste?
  • Kan jeg træne, selvom jeg hoster?
  • Hvad hjælper mod hoste?

Hvad er hoste?

Hoste er en drønsmart refleks, der skal forhindre virus og bakterier i at slå sig ned i dine lunger og udvikle sig til lungebetændelse. Når du hoster og harker, er det altså tegn på, at der er kommet noget ned i dine luftveje, som ikke skal være der. Det kan både være, hvis du har fået en peanut galt i halsen, eller hvis der er kommet slim, virus eller bakterier i luftvejene, fx i kølvandet på en forkølelse.

Har du bihulebetændelse? Tjek symptomerne her.

Er der forskel på hoste?

Ja, der findes to typer hoste – en tør og en våd/slimet. Den tørre hoste er den, hvor din hals er irriteret, og du mærker en krillende fornemmelse. Den skyldes en inflammation i dine øvre luftveje. Den anden slags er mere løs og våd og kaldes også produktiv hoste. Den opstår typisk, fordi en infektion har bevæget sig ned i de nedre luftveje, for så dannes der slim, som løber ned i lungerne. Hvis du bliver ramt af en luftvejsinfektion, fx en forkølelse, vil du formentlig først få den tørre irritationshoste, og hen mod slutningen af sygdomsforløbet kan den så – typisk hvis du er meget snottet eller har raget en lungebetændelse til dig – udvikle sig til en våd hoste.

Hvorfor opstår hoste?

Der kan være to årsager til, at du hoster. Enten er din hals tør og irriteret, eller også har du slim i luftvejene, som løber ned i dine lunger. Og det kan være et symptom på mange forskellige sygdomme – både de helt ufarlige og nogle mere alvorlige. De mest almindelige er:

Forkølelse

Din hals gør ondt, snottet løber, og du småhoster. Forkølelse er den allerhyppigste årsag til hoste. Når du har hovedet fuldt af snot, løber slimen nemlig ikke bare ud af næsen, men også bagud og ned i bronkierne, og så hoster du for at forhindre, at slimen ender i lungerne.

Akut bronkitis

Er du forkølet, kan du oven i hatten være så heldig at blive ramt af en irriterende følgesygdom – fx akut bronkitis. Det er en betændelse i luftrøret og/eller bronkierne, som er ufarlig, men giver langvarig hoste, som både kan være tør eller med slim

Lungebetændelse

Her er vi ude i den løse hoste med slim, der er enten gulliggrøn eller rustbrun. Også her har du formentlig været forkølet eller haft en anden infektion i de øvre luftveje først. Når du får lungebetændelse, bliver lungevævet betændt, og det er almindeligt at få feber, åndenød og brystsmerter, og du vil derfor formentlig ikke være mange sure sild værd

Bihulebetændelse

Har du ondt i panden og ved kæben, hoster du, og er næsen tæt? Så har du måske bihulebetændelse, som også er forkølelsens hyppige følgesvend. En næsespray kan hjælpe på tætheden i næsen.

Astma

Hoste er et helt normalt symptom på astma, som er en vedvarende betændelsestilstand i luftvejene. Den konstante irritation gør, at der bliver dannet en masse slim, som forsnævrer luftvejene, og derfor hoster astmatikere. Du kender sikkert flere, der har en astmaspray liggende i tasken, for over 300.000 voksne danskere lider af den kroniske lungesygdom.

Ny coronavirus

Hvis du har fulgt blot en smule med i nyhedsstrømmen i det seneste år, så ved du, at tør hoste er et af de typiske symptomer på ny coronavirus eller covid-19, som er navnet på den sygdom, du kan få, hvis du bliver smittet med virussen. Symptomerne minder meget om dem, du får ved influenza – altså feber, ondt i halsen, muskelsmerter og hoste. 

Rygning og KOL

Det er gammelkendt viden, at cigaretter går hånd i hånd med hoste. Særligt den såkaldte tobakshoste, som er en betegnelse for den hoste med slim, som de fleste rygere oplever om morgenen. Hosten kommer, fordi den rensemekanisme, som findes i raske lunger, og som sørger for at fjerne giftstoffer, tager skade af smøgerne. Rygere er derfor nødt til at hoste for at få giftstofferne op. Når lungerne er blevet tilstrækkeligt ødelagte, får man diagnosen KOL – det, du også kender som rygerlunger. Helt op mod 90 procent af alle tilfælde skyldes rygning.

Er der forskel på, hvordan hoste lyder, alt efter hvad den skyldes?

Det korte svar er nej. Måske har du (eller dine omgivelser) bildt dig ind, at din hoste lyder “særligt slem”, men faktum er, at hverken du selv eller din læge kan stille en diagnose udelukkende på baggrund af, hvordan din hoste lyder. Diagnosen stilles typisk ud fra en kombination af undersøgelser, heriblandt undersøgelse med stetoskopi, halspodning, blodprøver og eventuel røntgenfotografering. 

Hvis du hoster slim op, kan det dog godt være tegn på lungebetændelse, men det er ikke sådan, at hoste med slim partout er lig med, at du har lungebetændelse. Det kan nemlig lige så vel være tegn på en simpel forkølelse.

Når det er sagt, kan der imidlertid godt være visse forskelle blandt patienter med lungesygdomme. Astma viser sig fx ofte i form af en vedvarende tør og irriterende hoste, hvorimod KOL-patienter typisk er plaget af en speciel morgenhoste med slim. 

Kan jeg selv vurdere, om min hoste skyldes lungebetændelse?

Nej, du kan ikke selv afgøre, om du har lungebetændelse – hverken ud fra din hoste eller øvrige symptomer.

Som udgangspunkt bør du søge læge, hvis du har feber over 38 grader, hvis du døjer med (grønt eller gulligt) opspyt og oplever åndenød, da det kan være tegn på lungebetændelse. 

LÆS OGSÅ: Her er symptomerne på lungebetændelse

Hvordan kan jeg undgå at blive smittet med hoste?

Den mest smitsomme kilde til hoste er virus, fx forkølelses- eller influenzavirus. De smitter via mikroskopiske, luftbårne dråber, der spreder sig fra person til person, når vi hoster, nyser eller snakker sammen. Befinder du dig i tæt befolkede, lukkede rum, fx i en togkupé eller i en bus, hvor der opholder sig smittebærere, er det derfor noget nær umuligt at undgå de virus, der kan forårsage hoste. Især hvis dit immunforsvar i øvrigt ikke er særligt stærkt.

En anden ting, der gør det svært at forebygge hoste, er, at virusinfektioner som regel smitter, uden at de syge selv mærker, at de smitter. Det er nemlig typisk 2-3 dage, inden du selv bliver syg, at du er allermest smitsom. Den mest effektive måde at undgå hoste på er derfor at undgå større forsamlinger, og det kan være svært.

Noget, du til gengæld godt kan gøre, er at holde en god håndhygiejne. Risikoen for at blive ramt af luftvejsinfektioner som forkølelse eller influenza kan nemlig mindskes til en vis grad ved at undgå at få virus i munden. Det gøres bedst ved at vaske hænder hyppigt og undgå at røre dig selv i ansigtet. Især hvis du har rørt ved håndtag eller gelændere, hvor mange mennesker rører. 

Hvornår bør jeg søge læge for min hoste?

Har du feber? Oplever du åndenød? Og føler du dig syg? Det er de tre spørgsmål, du bør stille dig selv, hvis du er plaget af hoste og overvejer at søge læge. Har du både hoste og feber og evt. åndenød, er det nemlig tegn på en infektion, som kan være behandlingskrævende, og derfor er det vigtigt at få det undersøgt af din læge. I hvert fald hvis symptomerne varer mere end 5-6 dage.

Hvis du ellers er feberfri, og din almentilstand i øvrigt ikke er forringet, er der ingen grund til at søge læge, fordi du hoster. I langt de fleste tilfælde vil der nemlig være tale om en såkaldt “snothoste”, der er opstået i kølvandet på en forkølelse. Og denne type hoste kan nogle gange vare ved i 3-5 uger, uden at lægen kan stille noget op.

Ved længerevarende hoste (over seks uger) bør du søge læge med henblik på at udelukke lungebetændelse og andre lungesygdomme, især lungekræft, som typisk viser sig ved en langvarig hoste uden feber. Til dette formål vil lægen typisk foretage et røntgenbillede af lungerne og en lungefunktionsundersøgelse.

Der er dog undtagelser. Lider du i forvejen af lungesygdomme som astma eller KOL, er det vigtigt at være opmærksom på, om din hoste ændrer sig, eller om du bliver hurtigere forpustet, end du plejer, fx bare af at bevæge dig rundt i din bolig. Det kan nemlig være tegn på, at du har en infektion, som du skal have antibiotika for, eller at din medicin skal reguleres.

Søg læge for din hoste, hvis …

  • ... du hoster, har feber og oplever åndenød
  • ... du har hostet i over seks uger i træk
  • ... du hoster blodigt slim op
  • ... du lider af astma eller KOL, og din hoste ændrer sig, eller du oplever øget vejrtrækningsbesvær. 

Kan jeg træne, selvom jeg hoster?

Uanset hvad du fejler, er det generelt almindelig sund fornuft at lytte til sin krop, når du er syg. Siger kroppen nej til fitness, fordi du hoster og pruster, så spring hellere træningen over. 

Hvad hjælper mod hoste?

Selvom hoste kan være vældig generende for din arbejdspræstation og din nattesøvn, er der ikke så meget, du kan gøre for at behandle den, og det er faktisk heller ikke meningen. Undertrykker du kroppens naturlige hosterefleks, risikerer du nemlig bare at blive endnu mere syg. Der er derfor ingen grund til at kaste dine surt optjente sparepenge efter hostestillende håndkøbslægemidler, der lover at kvæle din hoste, for medikamenterne er sjældent virksomme. 

I meget grelle tilfælde kan lægen udskrive en recept på nogle morfinlignende stoffer, som virker hostedæmpende. Disse anvendes dog kun til yderst svækkede personer, fx patienter med lungekræft.

Kun hvis din hoste skyldes forkølelse, er der noget at gøre. Ved en forkølelse kan snotten nemlig løbe bagud og havne i lungerne, hvilket kan generere mere hoste. Der findes dog et par husmodertips, der hjælper snotten ud af næsen, så du slipper for at hoste mere end højest nødvendigt. Her har vi samlet tre tips til formålet.

Hoste-lindrende tip # 1: Skyl næsen

Brug en næseskyller til at skylle næsen med kropstempereret saltvand, gerne flere gange om dagen. Herved renses næsen, så snotten bliver nemmere at puste ud, inden den løber bagud.

Hoste-lindrende tip # 2:Tag et varmt bad

Hvis kroppen bliver varmet op, udvider blodkarrene sig, og det gør de også i næsen, så snotten løber ud af den. Dermed slipper du for, at snotten havner i dine lunger, så du skal hoste den op bagefter.

Hoste-lindrende tip # 3:Hæv hovedgærdet

Smid en ekstra hovedpude eller en sammenrullet dyne under nakken, når du skal sove, så dit hoved kommer lidt op i højden. Derved kan du satse på, at noget af snotten løber ud af næsen frem for ned i lungerne, og i øvrigt er det også nemmere at få vejret på denne måde.

Kilde: Bjarne Lühr Hansen, speciallæge i almen medin, phd

Læs mere: GUIDE: Sådan forebygger og lindrer du halsbetændelse

Læs mere: Sådan bekæmper du bihulebetændelse

Læs mere: Sådan spotter du en lungebetændelse

More from

image beaconimage beaconimage beacon