Du bruger en ældre browserversion. Brug en understøttet version for at få den bedste MSN-oplevelse.

Fedt, Ring Fit (Episode 1)

Gamereactor's logo Gamereactor 28-01-2022 Magnus Groth-Andersen
Fedt, Ring Fit (Episode 1) © Gamereactor Fedt, Ring Fit (Episode 1)

Madam Mim hader solskin, og jeg hader træning. Jeg har som sådan ikke noget imod motion, hvis altså jeg i forvejen laver noget jeg godt kan lide, som at vandre... eller... okay, jeg har ikke andre umiddelbare eksempler. Jo, ski - jeg elsker at stå på ski. Det tæller da, gør det ikke? Som James May siger i starten af Top Gears kapløb til Nordpolen; "I hate outdoor pursuits, I hate the idea that I have to "push my body to find the limit". Jeg hader træningsbukser, jeg hader den der mobilholderstrop man skal spænde om overarmen. Jeg hader dem der har deres børn i løbevogne.

Og når jeg så endelig bliver postkasserød i ansigtet, og presser mig selv, så nej, jeg finder intet "runner's high", jeg finder ingen tilfredsstillelse i at bruge min krop, eller at udvikle mig selv fysisk. Jeg er kun glad, når jeg er færdig, så jeg kan lave mig en cappuccino på min Nespresso-maskino, snuppe en kanelgifflo og se Robinsono. Mums.

Problemet er bare, at det i længden ikke er noget synderligt konstruktivt udgangspunkt, og min kæreste Klara og jeg besluttede derfor henover nytåret, at her i januar (døbt "januklar"), der skulle der altså ske noget. Men med en lille opmærksomhedskrævende gut på halvandet, og en udsigt til en kun mere tætpakket hverdag, så var der ingen af os der, uden at skraldgrine i afmagt, kunne påstå at et årsabonnement i Fitness World ikke ville være fuldstændig komplet spild af tid og penge. At kunne forlade husstanden flere gange ugentligt, og komme senere hjem, for "bare" at træne? Next, please. Vi prøvede det det 5K Challenge, men gud hvor er det kedeligt at løbe.

Fedt, Ring Fit (Episode 1) © Gamereactor Fedt, Ring Fit (Episode 1)

Queue Ring Fit Adventure, som man siger. Nintendos fitness-spil har, ligesom Wii Sports før, taget verden med storm, og særligt grundet den globale pandemi har det fået ekstra vind i sejlene, og meldte faktisk udsolgt i løbet af de første par måneder, hvor vi alle var tvunget indendøre. Klara og jeg var dog ikke med på bølgen, særligt fordi at vi der blev ramt af det godstog der er en fødsel, en flytning og de spæde første måneder, hvor man hverken sover, spiser eller... ja, nærmest eksisterer.

Men i disse dage putter vi lille Sigurd kl. 19, og har derefter fantastiske tre timer i fred, så frem fra gemmerne kom den karakteristiske plastikring, og den dertilhørende velkrostrop, og så gav vi Ring Fit Adventure et skud - og sikke en forskel.

Lad mig dog starte med at sige, at selvom Klara nu påstår at hun direkte har det "godt" når hun træner, så nærer jeg dyb mistillid til hendes udtalelse, ja, jeg tror faktisk hun lyver. For mit eget vedkommende er det stadig det samme; jeg ser ikke frem til at spille Ring Fit Adventure - det er ikke en gulerod der venter for enden af en lang dag, og bare konceptet om at det er det for nogle er direkte absurd. "Det bliver en hård dag i dag, men i det mindste kan jeg give mig selv lidt træning senere". Hvis det er noget du siger til dig selv, så skal vi ikke ud og spise sammen. Men jeg vil dog sige at hele ideen om "gamefication", som fitness-industrien har talt om i årevis, til dels virker på en der i forvejen godt kan lide interaktiv underholdning. At danne en ramme omkring din træning er med til at holde dig mere direkte til ilden, og her kan jeg ærligt sige at det virker.

Og det virker kun endnu bedre, fordi Ring Fit Adventure ikke bare giver dig struktur, du får nemlig et helt gedigent spil hvis mekanikker er opbygget omkring fysisk bevægelse. Nej, noget godt spil er det ikke, men igen snakker vi om en tilbøjelighed der opstår gennem strømlinet respons. Jeg stiger i level når jeg spiller, og jeg skal fysisk bevæge mig og træne for at spille, og disse levels giver adgang til skills, baner og flere muligheder - det er et adfærdsmønster vi kender fra andre spilgenrer, men som denne gang bare er bundet op på fitness som drivkraft. Spillet lokker med samme kontinuerlige udviklingsmønster, og det er nærmest uhyggeligt at se hvor effektivt det er i praksis. "Ej, jeg kan godt lige spille lidt mere, for så får jeg X, Y, Z" - du kender det.

Ring Fit Adventure er opdelt i baner, og hver bane involverer løb, idet du løber fra start til slut, og når du bremser op, så er det for at kæmpe. At kæmpe fungerer således, at du selv sammensætter et udvalg af træningsøvelser, som lader dig give skade til de fjender der er foran dig. Der er farvekoordinering, så du kan vælge øvelser ud fra hvad der vil skade mest, ligesom i eksempelvis Pokémon, og du er også tvunget til at tænke halvstrategisk i forhold til hvilken fjende du vil angribe hvornår, og hvilken øvelse der eksempelvis skader flest på én gang. Nej, dybt ville man ikke kunne kalde det, men disse systemer gør at du aktivt tilvælger nye træningsøvelser.

Et eksempel er at du sprinter, for så at løbe ind i tre fjender - to blå og en gul. I dit repetoire har du Squat-øvelsen, der kan ramme flere, og er særligt effektiv imod blå fjender - godt så. Efter det er du nødsaget til at drikke en smoothie for at få noget liv, og derefter laver du Knee-to-Chest, da denne har høj skade imod en enkelt fjende, og er effektiv imod gul.

Der er sågar items, som de førnævnte smoothies, du skal drikke for at genvinde afgørende livspoint i kampens hede, og det er faktisk muligt at tabe, og skulle starte en given bane forfra igen. Der er ligesom alle de klassiske RPG "trappings", og det er nu ret skægt at se de her veletablerede størrelser klistre sig til din hjerne, og sætte gang i den præcis samme slags analytiske spilleradfærd, som et rigtigt rollespil kan.

Selvfølgelig er Ring Fit Adventure også skideirriterende. Den påklistrede historie er hverken spændende, eller sjov, og man bruger ofte mere tid på at bladre igennem helbredsmæssige opsange end man gør på at svede. "Er det tid til at strække?", "Skal vi lige checke din puls?", "Vil du se en oversigt over dit fremskridt? - nej, tak. Jeg vil have det her overstået så jeg kan se gamle Would I Lie to You-klip på Youtube og brokke mig over ting og sager. Det er hvad jeg vil.

Madam Mim siger; "jeg hader solskin", og jeg siger; "jeg hader træning". Det gør jeg stadig, selv efter jeg bruger tre gange 30 minutter ugentligt på at få pulsen op. Tabt mig, det har jeg, lige omtrent et kilo. Fået det bedre? Nej, det ville jeg ikke sige, og mine lår er nu kronisk ømme, men det skyldes nok også mest af alt at jeg hånligt afviser hver eneste gang spillet spørger om jeg vil strække ud. Pointen er at jeg faktisk er kommet mere i form af Ring Fit Adventure, noget som et utal af andre træningsformer før har fejlet med. Det er et kæmpe skridt for mig, så bare fordi jeg ikke nyder det, er det ikke fordi at jeg ikke sætter pris på det.

Mere fra Gamereactor

image beaconimage beaconimage beacon