Du bruger en ældre browserversion. Brug en understøttet version for at få den bedste MSN-oplevelse.

Miljø og klima – de seneste nyheder

Photos's logoPhotos 11-06-2020
Tørke i Australien. © Getty Tørke i Australien.

Arktis smelter, verdenshavene og temperaturerne stiger, orkanerne bliver kraftigere og tørkeperioderne længere og hyppigere. Disse er blot nogle af de ubestridelige konsekvenser af klimaforandringerne, der med sit alarmerende omfang ligeledes øger nødvendigheden af og kravene til handling. Bekæmpelsen af de globale klimaforandringer er de seneste par år således blevet et af de helt store politiske emner - nationalt såvel som internationalt. Den globale opvarmning og klimaforandringer er for alvor blevet et tema, vi dagligt må forholde os til. Fra globale nyheder til rejser og miljøskadelige madvarer. Det kan dog være svært at finde rundt i de store mængder af informationer og politiske udsagn, der fremsættes i medierne, af diverse råd og politikere; hvad der er fup eller fakta, og hvordan man skal forholde sig.  

Luftforurening © Olezzo/Getty Luftforurening

SE OGSÅ: Utrolige billeder: Så meget har klimaforandringerne ændret verden (leveret af LoveExploring):

En ny rapport fra FN's klimapanel tegnede i år en alarmerende diagnose af de nuværende klimaforhold, som i denne special-rapport havde fokus på, hvordan klimaforandringerne påvirker Jordens landareal, og - omvendt - hvordan menneskets udnyttelse af disse har indvirkning på klimaet.

Icebergs in the Uummannaq fjord system in the north of west greenland Glacier Store Gletscher and the ice cap in the background America, North America, Greenland, Denmark. (Photo by: Martin Zwick/REDA&CO/UIG via Getty Images) © Martin Zwick/REDA&CO/UIG via Getty Images Icebergs in the Uummannaq fjord system in the north of west greenland Glacier Store Gletscher and the ice cap in the background America, North America, Greenland, Denmark. (Photo by: Martin Zwick/REDA&CO/UIG via Getty Images)

Ifølge rapporten er klodens gennemsnitstemperatur, målt mellem 2015 og 2019, den højeste der hidtil er blevet målt. Den nuværende gennemsnitstemperatur er således 1,1°C højere end i den førindustrielle tidsalder (1850-1900).

Landarealerne lider under klimaforandringerne i form af blandt andet ekstreme vejrforhold, som har en negativ effekt på fødevaresikkerheden. Jordens forringelse og nedbrydning er desuden kritisk, da planter og træer absorberer CO2 og derfor er nødvendig for at holde kulstofmængderne nede og klimaet i balance. Rapporten gør det således klart, at hurtige, vidtrækkende tværsektionelle handlinger er nødvendige for kunne imødegå de nuværende og fremtidens klimaforandringer. 

Den 25. september 2019 blev endnu en specialrapport udarbejdet under FN's klimapanel præsenteret. Denne rapport har fokus på klimaforandringernes effekt på havet og kryosfæren og peger blandt andet på, at verdenshavene ligeledes er blevet varmere, hvorfor vandstandene stiger og isen smelter.

Tornado i USA © Getty Tornado i USA

SE OGSÅ: Vejr og klima – hvad er forskellen? (leveret af YouPlay):

Afspil video igen

Få de seneste nyheder om klima og miljø

Morten Østergaard truer igen regeringen med klima-valg

Jagten på olie er en kamp mellem klima og arbejdspladser

Klimabistand går til rent vand og solenergi i Afrika

SF vil binde regeringen til klimaaftale inden sommer

Voldsom stormflod kan lukke metroen i op til to år

Australske skovbrande frigav mere CO2 end årlige udledninger

Ny forskning: Områder med luftforurening får flere corona-dødsfald

Regeringen udskyder klima- og velfærdsplaner

Udsat for luftforurening? 20 gange større chance for corona-død

Det private vandforbrug er eksploderet under coronakrisen

Støttepartier vil have grønt fokus i genopbygning

Verdens største koralrev bliver ødelagt af høje havtemperaturer

Rengøringsservietter kan indeholde problematisk kemi

Professor: Færre vil dø af luftforurening på grund af coronavirus

Sæt et grønt aftryk på dit elforbrug

Klimakrise får kvinder til at vælge børn fra

Det betyder klimarådets anbefalinger for dig

Klimarådet: Vi skal skære CO2 med 50-54 procent i 2025

Klimaet betyder ny hjemløs hvert andet sekund

Droner skal kortlægge isbjerge i Nordøstpassagen


Klimaforandringer med en hidtil uset hastighed

Det er som sådan ikke nyt, at Jordens klima og miljø ændrer sig. Det har det gjort siden planeten Jorden opstod – tænk blot på klodens istid(er), hvor et arktisk klima har hersket og større dele af Jordens overflade har været dækket af is og gletsjere. Vi lever lige nu i én ud af flere mellemistider.

Icebergs in the Uummannaq fjord system in the north of west greenland Glacier Store Gletscher and the ice cap in the background America, North America, Greenland, Denmark. (Photo by: Martin Zwick/REDA&CO/UIG via Getty Images) © Martin Zwick/REDA&CO/UIG via Getty Images Icebergs in the Uummannaq fjord system in the north of west greenland Glacier Store Gletscher and the ice cap in the background America, North America, Greenland, Denmark. (Photo by: Martin Zwick/REDA&CO/UIG via Getty Images)

Sammenligner man imidlertid de forudgående klimaforandringer i Jordens historie, er de, der lige nu udspiller sig, langt større og sker med en helt anden hastighed end de, der er registreret de seneste 650.000 år. Klimaforsker ved DMI, Martin Stendel, fortæller til DR, at der de seneste 650.000 år har været istider og mellemistider med en cyklus på omkring 100.000 år. De ændringer, vi oplever lige nu, forklarer han, er sket på kun 200 år.

Disse ændringer kan ikke alene forklares af Jordens naturlige variationer.

SE OGSÅ: Sådan vil jorden se ud om 80 år - i bedste og værste fald (leveret af Business Insider):


Drivhuseffekt og global opvarmning

Grunden til disse store forandringer i planetens klima og miljø kan i høj grad findes hos menneskets aktivitet. Her har den industrielle revolution i særdeleshed markeret et afgørende punkt i menneskets påvirkning af kloden: Industrialiseringens afbrænding af fossile brændstoffer og udledning af drivhusgasser regnes i dag for nogle af klimaforandringernes største menneskeskabte faktorer. 

Når der i dag tales om den globale opvarmning optræder begreberne drivhusgasser og CO2, som ofte tilsyneladende bruges synonymt. CO2 og CO2-udledning har lang tid været navnet for den store klimasynder. 

Under valgkampen til det danske folketingsvalg i 2019 synes CO2 imidlertid at blive erstattet af ”drivhusgasser”. Socialdemokratiet satte således et mål for Danmarks udledning af drivhusgasser, der frem til 2030 skal reduceres med 60 %. Men hvad er forskellen på de to? Og hvordan forholder de forskellige faktorer sig til hinanden?

Drivhusgasser er en fællesbetegenelse for de luftarter, der forårsager drivhuseffekten. Disse luftarter omfatter gasserne kuldioxid (CO2), metan (CH4), lattergas (N2O) og F-gasser. En forhøjet koncentration af disse gasser medfører, at Jordens atmosfæriske isolering bliver for tæt, hvorved jordoverfladens gennemsnitlige temperaturer stiger.

I Danmark kommer udledningen af disse luftarter primært fra tre sektorer - energiproduktionen, landbruget og transporten. 

CO2: Co2 - eller kuldioxid - er én af de drivhusgasser, der dannes meget af i de forskellige industrier. Det skyldes blandt andet at al forbrænding skaber kuldioxid - lige fra de store fabrikker til køretøjer og hjemmegrillen. CO2 fra afbrænding af fossile brændstoffer såsom olie, naturgas og kul hører ikke naturligt til i atmosfæren. Områder som transport, fødevareproduktion, strømforbrug og industri har således medført at vi nu udleder mere kuldioxid i atmosfæren end naturen selv kan nå at optage, hvorfor der opstår en naturlig ubalance.

LÆS MERE: Fakta om Antarktis, du måske ikke kendte:

De seneste års politiske tiltag

Klimaspørgsmålet er for alvor kommet på den politiske dagsorden. Det er blevet klart, at forandringerne i vid udstrækning er menneskeskabte, hvorfor der i mere og mere presserende grad kaldes på politiske tiltag og strukturelle ændringer for at bekæmpe de dystre fremtidsudsigter fremsat af blandt andet FN's klimapanel.

Parisaftalen

Under COP21 i 2015 indgik 196 FN-medlemslande en bindende aftale - Parisaftalen - der forpligter de respektive lande til at bidrage til den fælles målsætning om at reducere udledningen af drivhusgasser og begrænse den globale temperaturstigning til under 2 grader – og om at arbejde for at begrænse temperaturstigningen til 1,5 grader.

FN's klimarapport: 

Ved offentliggørelsen af FN's klimapanels rapport i sensommeren 2019 blev det imidlertid gjort klart, at det kræver store, vidtrækkende indsatser at leve op til Parisaftalen. 

Rapporten redegør for, hvordan landarealerne er under stort menneskeligt pres fra blandt andet land- og skovbrug. At holde en stigning af den gennemsnitlige globale temperatur under 2ºC, påpeger forskerne, kan kun opnås ved at reducere drivhusgasemissioner fra alle sektorer, inklusive land- og fødevarersektorerne.

Land- og jordbruget er et afgørende grundlag for at føde den stigende verdensbefolkning. Siden den førindustrielle tid er landoverfladernes luftemperatur næsten steget til det dobbelte af den globale gennemsnitstemperatur. Ifølge rapporten påvirker den menneskelige anvendelse af klodens jordarealer over 70 % af den globale, isfri landoverflade. Landbrug, skovbrug og anden arealanvendelse er 23 % af de samlede menneskeskabte drivhusgas-udledninger. Ændringerne i omfang og måden, hvorpå klodens ressourcer anvendes på, har, pointerer rapporten, forårsaget øgede udledninger af drivhusgasser, en faldende biodiversitet og tab af naturlige økosystemer.

Oversvømmelser i Canada © Getty Oversvømmelser i Canada

Udmattelsen og udrydningen af disse områder er kritisk, da det ikke blot skaber en usikker fødevareudvindelse, men også fordi planter og træer i kraft af deres CO2-optagelse har en essentiel betydning for miljøets og klimaets balance. Landsektoren rammes selv hårdt af de globale klimaforandringer, blandt andet i form af ørkenspredning og ekstreme vejrforhold.

Klimaforandringerne har derved haft negativ indflydelse på fødevaresikkerheden og de jordiske økosystemer samt bidraget til ørkendannelse og forringelse af land i mange regioner. Dette har også omfangsrige socio-økonomiske og helbredsmæssige konsekvenser for de mennesker, der lever i de regioner, der er mest direkte påvirket af klimaforandringerne. En konsekvens er blandt andet, at cirka hver niende på verdensplan sulter.

Landsektoren har derfor brug for at tilpasse sig klimaets nuværende og fremtidige forfatning. Dette må gøres, konkluderer rapporten, blandt andet ved en omlægning af landbruget til en mere bæredygtig anvendelse af Jordens ressourcer. En tilpasning af landbruget indebærer desuden en reduktion i kødproduktionen til fordel for flere plantebaserede fødevarer, samt at der fældes mindre og plantes mere skov.

Bekæmpelse af klimaforandringerne - Hvordan?

Bekæmpelsen af klimaforandringerne stiller imidlertid ikke kun krav til det politiske system, men er også et spørgsmål om den enkeltes vaner og livsstil. Det gælder alt fra kostvaner til forbrug og transport, hvor man igennem større eller mindre ændringer i hverdagen kan bidrage positivt til at bringe drivhusgasudledningen ned. Læs her og find ud af, hvordan du kan være med til at bekæmpe klimaforandringerne.

LÆS MERE: De bedste og værste lande til klimabeskyttelse (leveret af StarsInsider):

Hvor meget ved du egentligt om klimaet? Tag quizzen!

SE OGSÅ: Isbjergene smelter – det kan være konsekvenserne (leveret af YouPlay):

Afspil video igen

Klima og miljø anno 2020: COVID-19's indvirkning på klimaet

Coronapandemien har vendt op og ned på hverdagen i en lang række lande verden over, hvor hastelove og lockdowns er blevet sat ind for så vidt muligt at bryde smittekæden og begrænse virussens spredning. Dette har blandt andet betydet en signifikant reduktion af fly-, bil- og bustrafik, hvor flere store flyselskaber har indstillet en stor mængde flyafgange.

Effekten på klimaet og miljøet har været målbare og tydelige: Flere steder i verden, herunder i særdeleshed i hårdt virusramte lande, som Kina og Italien, kan et signifikant fald i luftforureningen ses.

NASA observede ikke lang tid efter virussens udbrud et fald i luftforureningen over Kinas Hubei-provins. Dette skyldtes provinsens begrænsninger for transport og forretningsaktiviteter og at millioner af mennesker gik i karantæne.

En rapport fra Carbon Brief kunne den 19. februar fortælle, at Kinas CO2-udledning over en fire ugers periode, som resultat af landets lockdown, var reduceret med 25 %. Efterhånden som restriktionerne - i takt med at virussspredningen er kommet under kontrol - er blevet lempede og produktion og forbrug er vendt tilbage til normal, er landets emissioner atter steget. Således viser en opdatering af Kinas CO2-udledning i slutningen af marts en reduktion på 18% over en syvugers periode.

På den anden, negative side har pandemien imidlertid også betydet ekstra store mængder medicinsk affald - blandt andet og i særdeleshed ansigtsmasker - samt et øget elektricitetforbrug afstedkommet af hjemmearbejde og øget efterspørgsel på online underholdning.

Flere internationale klimatopmøder er endvidere blevet aflyst grundet coronaviruspandemien, og flere forventes at blive udskudt i løbet af 2020. 

LÆS MERE OM COVID-19 OG FÅ DE SENESTE NYHEDER OM PANDEMIEN PÅ MSN.

Bygninger reflekteres i det stille vand i Venedig, der er lukket under coronakrisen, marts 2020 © Simone Padovani/Awakening/Getty Images Bygninger reflekteres i det stille vand i Venedig, der er lukket under coronakrisen, marts 2020

LÆS MERE: Renere luft, mere affald: COVID-19's massive miljøpåvirkninger (leveret af StarsInsider):

image beaconimage beaconimage beacon