Du bruger en ældre browserversion. Brug en understøttet version for at få den bedste MSN-oplevelse.

Syv ting, du måske ikke vidste om skyer

Ingeniøren's logo Ingeniøren 09-04-2020 Teknologiens Mediehus
Syv ting, du måske ikke vidste om skyer © Nasa Syv ting, du måske ikke vidste om skyer

En sky på himlen kan give kærkommen skygge på en varm sommerdag. En anden sky kan sende regn ned på det vasketøj, du lige har hængt til tørre.

Men skyer er meget mere end små irritationsmomenter og pustepauser.

I det store, globale perspektiv er hver enkelt sky bare en dråbe i havet. Inger Helene Hafsahl Karset har skrevet ph.d. om skyernes rolle i klimaregnskabet.

»Jeg kigger jo op på himlen, når der foregår specielle ting der, men mit forhold til skyerne er mest bag en pc,« siger Inger Helene Hafsahl Karset.

Hun er mere interesseret i klimaet end vejret.

»Der er nok andre, som er mere optaget af de faktiske skyer på himlen end mig. Jeg sidder mest ved computeren og modellerer dem.«

Alligevel løfter hun blikket fra skærmen for at dele nogle skyfakta, som du måske ikke kendte.

1. En hundrededel millimeter

Skydråber er ikke i nærheden af så store som en dråbe, der drypper fra en utæt vandhane.

Skydråberne er omtrent ti mikrometer store – det er det samme som en hundrededel millimeter.

»Når dråberne falder fra skyerne og ned på jorden som regn, er de mellem 100 mikrometer og et par millimeter,« siger Karset.

2. Det meste vand er uden for skyerne

Skyer består af flydende vanddråber og iskrystaller. De kan virke store og tunge, når de hænger over os og trykker os ned i dagevis.

Men det er kun en meget lille del af vandmolekylerne i atmosfæren, som er blevet til skyer.

»Den samlede vægt af vanddampen i atmosfæren er omtrent 250 gange så stor som den totale vægt af flydende vand og is i skyerne,« siger Inger Helene Hafsahl Karset.

Det er nemlig ikke sådan, at vanddamp bliver til vand uden videre.

»Der er en energibarriere, som vanddampen skal overvinde, for at den kan kondensere. Det kan ske, hvis du har meget store koncentrationer, men så høje koncentrationer får man sjældent i atmosfæren.«

»Hvis man har noget, dampen kan kondensere på, har man ikke brug for så høje koncentrationer, og disse koncentrationer kan opnås i atmosfæren,« forklarer Inger Helene Hafsahl Karset.

3. Varmer op og køler ned

Skyer er blandt de mest usikre elementer i forskernes klimamodeller.

»De fleste tænker måske, at skyerne reflekterer solstråling og dermed nedkøler jorden, men skyer har også en opvarmingseffekt,« fortæller Karset.

Det er forskel på skyerne, og hvor de befinder sig.

»Tynde isskyer højt oppe i atmosfæren over områder med kun lidt solindstråling favoriserer opvarmingseffekten. Tykke vandskyer over mørkt hav i områder med megen solindstråling favoriserer nedkølingseffekten.«

»Globalt er nedkølingseffekten næsten dobbelt så stor som opvarmningseffekten.«

4. Kan forstærke opvarmning

Ved at se op på skyerne på himlen kan du se, hvordan de ændrer sig hele tiden. I Inger Helene Hafsahl Karsets globale klimaperspektiv er det anderledes.

Gennemsnitlige ændringer over tid er ganske små, i forhold til ændringer man kan opleve lokalt fra dag til dag – eller bare i løbet af nogle timer.

»Den største usikkerhed i klimaberegninger frem i tiden er knyttet til, hvordan skyerne vil ændre sig, når det bliver varmere. Rigtig mange komplekse mekanismer er med til at afgøre skyernes egenskaber, og disse vil reagere anderledes i et varmere klima,« siger Inger Helene Hafsahl Karset.

Der er mange faktorer, som påvirker skyerne og deres rolle i klimaregnskabet, så dette er ikke let at beregne. Men, siger Karset:

»Et omfattende studie, som sammenligner forskellige modeller, indikerer, at skyer i et varmere klima vil forstærke opvarmningen yderligere, ved at nedkølingseffekten bliver reduceret.«

5. Nødvendigt med aerosoler

Molekyler med vanddamp bliver ikke til en dråbe helt af sig selv.

»Skydråber dannes, når vanddamp kondenserer, men dette vil ikke ske i atmosfæren, hvis ikke vanddampen har en aerosol at kondensere på,« siger Inger Helene Hafsahl Karset.

Aerosoler er faste eller flydende partikler i atmosfæren, for eksempel havsalt, sulfat eller bakterier.

»Uden disse aerosoler skal der virkelig høje koncentrationer af vanddamp til for at danne dråber. Så høje koncentrationer finder man kun i laboratoriet, ikke i atmosfæren.«

6. Skydråber kan være 40 kuldegrader kolde

Underkølet regn er noget af det skumleste, bilister kan komme ud for, så det er måske ikke nogen overraskelse, at det kan regne, selv om termometeret viser minus. Men når meteorologer og vejmyndigheder udsender farevarsel, er vi sjældent særlig langt under nul.

»Der findes skyer, som består af vanddråber næsten helt ned til minus 40 grader celsius,« siger Inger Helene Hafsahl Karset.

Du forbinder måske kuldegrader med is, ikke med vand, men uden hjælp fra specielle aerosoler vil vanddråber ikke fryse til is, før termometeret kryber ned til tæt på 40 kuldegrader.

»Meget ofte bliver der dannet iskrystaller, før du kommer ned i sådanne temperaturer, men det er, fordi der findes aerosoler, som sørger for, at dråben bliver til en krystal,« siger skyforskeren.

Også der er der en energibarriere, som skal overvindes.

7. Vi kan modificere skyerne, men ...

Der er blevet forsket meget i alternative løsninger på klimakrisen – også løsninger, som kan ændre skyerne, så enten nedkølingseffekten øges eller opvarmningseffekten reduceres.

»Et eksempel på dette er at sprøjte store mængder havvand op i luften for at gøre skyerne over havet mere reflekterende,« fortæller Inger Helene Hafsahl Karset.

Saltvandet er fuldt af havsaltaerosoler, som kan bidrage til flere skyer. Dermed kan mere sollys sendes tilbage ud af atmosfæren.

»Et andet eksempel er at reducere mængden af tynde isskyer højt oppe i atmosfæren, siden disse virker opvarmende.«

Dette kan gøres ved at ‘fodre’ dem med bestemte typer aerosoler, så iskrystallerne dannes tidligere, vokser hurtigere og dermed falder ud tidligere i form af nedbør.

»Men her er der stor usikkerhed knyttet til mulige resultater og bieffekter, og teknologiske udfordringer og store omkostninger gør, at modificering af skyer ikke anses som værende en løsning på klimakrisen,« siger Inger Helene Hafsahl Karset.

Artiklen er fra tu.no og er først bragt på Titan.uio.no.

Jobopslag fra Jobfinder

image beaconimage beaconimage beacon